Fysik
Transformation
Hej
Jeg har om transformation, og jeg forstår det meste af det, men der er noget, der forvirrer mig. Jeg kan ikke helt finde ud af, hvilken slags strøm det er, man sætter til primærspolen? Og går strømmen fra primærspolen til sekundærspolen eller ikke? Mit sidste spørgsmål er, om det er den samme strøm, som tilsluttes primærspolen og kommer ud af sekundærspolen?
Håber I kan hjælpe mig :)
Svar #1
26. oktober 2013 af mathon
…spændingen er en vekselspænding, da jævnspænding ikke kan transformeres.
Strømmen går ikke fra primærspolen og over i sekundærspolen.
Den variable spænding i primærspolen inducerer et variabelt magnetfelt i primærspoldelen af den lukkede
jernkerne, som er fælles med sekundærspolen. Sekundærspolen udsættes derfor for et variabelt
magnetfelt, som producerer en induktionsspænding.
induktion
det fænomen
at
et i tiden varieret magnetfelt i en spole
frembringer = inducerer en vekselspændingsforskel mellem spolens bøsninger
Svar #2
26. oktober 2013 af hesch (Slettet)
#1: I en autotransformer er viklingerne ikke adskilt, men har delvist fælles vindinger, og er derfor ikke galvanisk adskilte.
Autotransformere anvendes, hvor galvanisk adskillelse ikke er en nødvendighed. Tabene i en autotransformer er mindre pr. volumen/vægt.
Svar #3
26. oktober 2013 af hesch (Slettet)
#0: I en transformer med to adskilte spoler vil 100% af strømmen i sekundærspolen være sekundærstrøm.
Hvis du anvender en autotransformer ( se #2 ), der f.eks. transformerer spændingen fra 230V ned til 23V, vil strømmen i sekundærviklingen bestå af 10% primærstrøm og 90% "genbrugt" sekundærstrøm.
Svar #4
27. oktober 2013 af mathon
#2
Autotransformer er formentlig ukendt i folkeskolepensum, hvorfor svaret bør være som i #2, mens specialisten
fnyser over den gemene hobs vankundighed :-)
Svar #5
27. oktober 2013 af hesch (Slettet)
#4: Rolig nu, Mathon. Jeg svarer blot, uden at fnyse.
Jeg tror de fleste folkeskoler har sådan en
, måske blot af mærket: H. K. Lübcke.
Det er en variabel autotransfomer alias en variotransformer.
Har din fysiklærer aldrig vist eller lært dig, hvordan sådan en virker ? Det lærte vi i min folkeskoletid, men det var så i starten af 60-erne, hvor eleverne ikke tog skade af at lære lidt mere, omend vendingen: et i tiden varieret magnetfelt nok ikke var opfundet dengang. Vi lærte bare, at feltet vekslede.
Skriv et svar til: Transformation
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
