Fysik

Arbejde og energi

28. oktober 2003 af SP anonym (Slettet)
Hej.
jeg har et problem, jeg har fået denne opgave og har rimlig mange problemer med den.

-En jernbanevogn på 5 t støder mod en stopbum med en hastighed på 5 m/s. derved sammenpresses vognens to buffere hver 0,15 m. bestem buffernes fjerderkonstant.

På forhånd tak

Brugbart svar (0)

Svar #1
28. oktober 2003 af Brian (Slettet)

Inden vognen rammer, har den en vis kinetisk energi, som kan beregnes efter en kendt formel ud fra vognens masse og dens hastighed.

Når bufferen er trykket maskmalt i bund (15cm) står vognen stille, d.v.s. dens kinetiske energi er der ikke mere.

Nu er det jo et princip, at energi ikke bare forsvinder - den er blevet oplagret i den spændte buffer-fjeder.

Problemet i de videre udregninger, at vi ikke bare kan sige, at energien er "kraft gange vej", fordi kraften fra en fjeder ændrer sig. I det øjeblik du kun akkurat rører bufferen yder den ingen modstand - når den er trykket 15 cm ind må den formodes at yde ret stor modstand.

Energien opsamlet i en sammentrykket fjeder findes ved at integrere kraften m.h.t. vejen. (Læg mærke til at dette svarer til at tage grænseværdi af at sammensumme en masse små sammentrykningsdistancer ganget med deres tilhørende kraft - for sammentrykningsdistancerne gående mod 0). Hvis fjederkonstanten hedder k og sammentrykningen er s = 15cm, så er energien

E = Int(k*x)dx fra x=0 til x=s

Dette bestemte integral kan du udregne - heri indgår kun k og s; s kender du til 15 cm og du ved fra den kintiske energi hvor meget det hele skal blive, så det giver en ligning, der skal løses med k som ubekendt.

Skriv et svar til: Arbejde og energi

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.