Biologi

Kloner? hormoner?

04. november 2013 af b0mb0clata (Slettet) - Niveau: 9. klasse

Hjæææælp! Er der nogen der ved noget om Kloning af børn og hormonforstyrrende stoffer for gravide? Google hjælper ikke og skal skrive en rapport om dette til imorgen :/ hvis i før har haft om emnet eller kender et link ville jeg blive glad for det .

Tak.


Brugbart svar (1)

Svar #1
04. november 2013 af 123434 (Slettet)

http://www.forbrugerkemi.dk/kemi-info/effekter/sundhedsskadelige-stoffer/hormonforstyrrende-stoffer

"Hvad er hormonforstyrrende stoffer?

Hormonerne styrer mange processer i kroppen. For eksempel hvordan fosteret udvikles inde i mors mave, og hvordan vi vokser og kønsmodnes. Hormonerne er også helt afgørende for den normale funktion af kønsorganerne hos både mænd og kvinder.

Ydre faktorer såsom stress og kemikalier kan påvirke hormonsystemet. Nogle kemiske stoffer har samme virkning som kroppens naturlige hormoner, mens andre påvirker, hvordan de naturlige hormoner virker i kroppen. Det er de stoffer, som går under betegnelsen hormonforstyrrende stoffer.

Det er især stoffer som visse ftalater, dioxiner, PCB-forbindelser, nonylphenoler og bisphenol-A, der er i fokus, når snakken går på hormonforstyrrende stoffer. Nogle af stofferne har en dokumenteret hormoneffekt, andre er mistænkt for at have det.

Er det et problem?

Eksperterne har mistanke til, at de hormonforstyrrende stoffer kan påvirke en lang række processer i vores kroppe. For eksempel hvornår børn kommer i puberteten og vores evne til at få børn. Desuden mistænkes stofferne for at kunne fremkalde visse former for kræft og skabe misdannede kønsorganer. Et andet område er fedme, hvor man også mistænker de hormonforstyrrende stoffer for at have indflydelse. Vores viden om, hvordan de hormonforstyrrende stoffer påvirker os i praksis, bliver hele tiden større, men området er stort og komplekst, og der mangler stadig meget viden

Vi er ikke lige følsomme overfor en eventuel påvirkning i løbet af livet. Fostre og børn er mere sårbare, og derfor er det en god ide især at beskytte dem.

Hvor støder du på dem?

De hormonforstyrrende stoffer kan optræde i f.eks. vinylgulve, tøj, visse malinger, rengøringsmidler, kosmetik og legetøj. Men også vores adfærd kan føre til dannelse af hormonforstyrrende stoffer. For eksempel kan der blive dannet dioxiner, hvis man tænder op i brændeovnen med imprægneret eller malet træ.

Hvad siger loven?

I dagligdagen kan vi blive udsat for mange af de stoffer, som er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Et generelt forbud mod anvendelsen af disse stoffer findes nemlig ikke, og selvom enkelte af stofferne er forbudt, delvist begrænset eller underkastet en godkendelsesordning, hvor brugen af stoffet vurderes i en konkret sammenhæng, er flere af dem ikke reguleret.

EU har i 2007 udarbejdet en samlet liste over stoffer, der anses for at være hormonforstyrrende eller potentielt hormonforstyrrende. EU's prioriteringsliste over mistænkt hormonforstyrrende stoffer tæller 194 stoffer, som er opført med en kategori 1 eller en kategori 2.

Når et stof er opført på listen med en kategori 1, betyder det ikke nødvendigvis, at det er endeligt bevist, at stoffet er hormonforstyrrende. Men det betyder, at der foreligger dokumentation for hormonforstyrrende effekter i levende dyr. Står et stof opført med kategori 2, er der dokumentation for effekter på celler.

Listen er ment som en prioriteringsliste for myndighederne, så de kan få overblik over, hvilke stoffer der er brug for mere viden om. Listen er ikke blevet opdateret siden den udkom, og da der er kommet ny viden på området siden listen blev lavet, kan der være stoffer, som forstyrrer hormonerne, men som ikke står på listen. En række af stofferne er optaget på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer.

Hvad kan du selv gøre?

Vælg miljømærkede produkter. Se efter Svanen eller Blomsten. Mærkerne garanterer, at produktet er blandt de mindst miljøbelastende inden for sin kategori. Der er desuden taget hensyn til din sundhed.

Undgå produkter med bromerede flammehæmmere. De kan bl.a. findes i elektronik.

Fravælg produkter af plast blødgjort med ftalater. Mange af ftalaterne er hormonforstyrrende eller mistænkt for at være det, og de kan findes i blødt PVC.

Køb nye sutteflasker i stedet for at arve. Sutteflasker, der er solgt før den 1. juli 2010 kan være lavet af polycarbonat. Når denne plasttype bliver slidt, frigives bisphenol A, som er mistænkt for at være hormonforstyrrende.

Spis økologisk. Så minimerer du indtaget af pesticider. Nogle af disse mistænkes for at være hormonforstyrrende. Desuden er indholdet af konserveringsmidler begrænset."


Brugbart svar (1)

Svar #2
04. november 2013 af 123434 (Slettet)

http://da.wikipedia.org/wiki/Kloning

"Dyrekloner

Når der tales om dyrekloner, drejer det sig dog oftest om de kunstigt frembragte kloner, som har set dagens lys i de seneste år, hvor man fjerner arvemassen fra en ægcelle og derefter indsætter arvemasse fra en ønsket donorcelle. Til dette bruges en meget tynd injektionsnål til at skifte arvemassen. Derefter giver man ægcellen et lille elektrisk stød og ægcellen vil opføre sig, som om den netop var blevet befrugtet og begynde at dele sig. Ægget med dets nye kerne og arvemateriale får derefter lov at vokse i en kultur i nogle dage, hvorefter fosteret indsættes i livmoderen på en anden moderorganisme, også kaldet en rugemor. Resultatet er, at man får to eller flere organismer med identiske genomer.

Ved seksuel formering får mennesker normalt et sæt gener fra hver af forældrene og arver derfor en blanding af genetiske egenskaber fra begge forældre. Ved kloning af mennesker bruges kun generne fra en person. Klonen (det nye menneske) arver derfor præcis samme genetiske egenskaber som denne person.

En lang række dyr er blevet klonet, se den engelske liste.

Kloning har været testet på en række større pattedyr for eksempel fåret Dolly. Det blev kendt den 27. februar 1997, da en gruppe forskere fra Roslin Instituttet i Edinburgh, Skotland erklærede, med ledelse af Ian Wilmut, at de havde skabt en klon, af fåret Dolly. Dette var den første offentliggjorte, vellykkede kloning af et voksent pattedyr. Dolly blev klonet ved kerneoverførsel. Forskere brugte stamceller fra yveret på et hvidhovedet får (celledonor). Sultes cellerne, holder de op med at vokse og går i en slags dvale-stadium. Dette gør cellerne nemmere at arbejde med, og ændrer strukturen, så det bliver nemmere at bringe cellen tilbage til et tidligere stadium og reprogrammere den.

Der blev brugt 277 æg, hvoraf kun 29 var levedygtige til at blive implanteret i livmoderen. Efter normal drægtighedsperiode blev Dolly født, som et helt almindeligt sundt og raskt lam med hvidt hoved. Dollys surrogatmor var sorthovedet og kunne ikke have født et lam med hvidt hoved, uanset hvordan faren så ud.

Så det kunne virkelig ses at fåret Dolly var en klon. Hendes mor ville ikke kendes ved hende da Dolly ikke lignede hende."


Skriv et svar til: Kloner? hormoner?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.