Enzym og pH

at uden enzymer vil alle processer gå meget langsomt

Igen: Hvad ved du om enzymer og deres optimum?

beklager, jeg kan ikke bruge dit "svar" til at hjælpe mig 

Hvad kan så hjælpe dig? At jeg giver dig svaret? Hvad gør du så til eksamen, når censor spørger dig ind til det her, og du ikke selv har haft mulighed til at tænke over det? Jeg prøver igen: Hvad kan du LÆSE I DIN BOG (for jeg ved du kan læse det i din bog, om så du kun har biologi C!) vedrørende enzymers optimum? Hvilke faktorer påvirker enzymets optimum? 

At enzymer har et bestemt pH-optimum. at et enzym har en bestemt pH-værdi, hvor aktiviteten er højest. Når man bevæger sig væk fra den bestemte pH-værdi, vil aktiviteten falde. 

Det var hvad jeg kunne finde, det jeg ikke kan finde i min bog er noget om ladnig, aminosyrer og aktivt centrum. 

Det var fint.

Så kan du læse om proteiner (husk at enzymer ER proteiner langt hen ad vejen) og finde ud af, hvad det har med aminosyrer og aktivt centrum at gøre.

tusind tak for tålmodigheden! 

Men jeg vil stille dig et sidste spørgsmål, det var noget jeg fandt i min bog, men jeg forstår ikke sætningen/ordene, hvis du ville være så venlig at forklare det: 

Da disse påvirker enzymets ”aktive sted” sammen med den ”tertiær struktur” bliver enzymaktiviteten afhængig af pH-værdien.

Det med TERTIÆR STRUKTUR hvad menes der med det?

Godt klaret!

Den tertiære struktur er lidt mere kompliceret at forklare. 

Man kan beskrive et protein via 4 forskellige strukturer: Primær til kvartenær. Primær er den allermest simple måde at beskrive et protein på, idet man bare opskriver en lang kæde med aminosyrerne. Dette beskriver proteinets sammensætning, men ikke hvordan proteinet i virkeligheden ser ud på. Husk, at proteiner er præget af aminosyrernes sidekæder, der påvirkes af hinanden som små magneter. Hvis vi leger med tanken om, at vi tog en lang række magneter med forskellig styrke og bandt dem op på en snor, og så tog den snor og smed den op i luften i et kort øjeblik, så vil snoren ikke længere være lige. Magneterne vil påvirke hinanden og ændre snorens form, så vi får en foldet snor, der ser ud på en bestemt måde.

På samme måde kan man forestille sig et protein, i hvert fald delvist, for en stor del af proteinet er foldet kontrolleret efter bestemte mønstre. Eksempler herpå er spiraler (alfa-helixer), flade strimler (beta-strenge) eller måske et tilfældigt foldemønster (random coil). Beskriver vi de mønstre, som proteinet er foldet op i, så beskriver vi proteinet med dets sekundære struktur - vi er nu nået et skridt videre på vejen til at forstå, hvordan proteinet ser ud i virkeligheden! Hvis vi så også begynder at beskrive hvordan de forskellige mønstre ligger i forhold til hinanden, så begynder vi at kunne ane proteinets rummelige struktur, dvs. 3D-strukturen af proteinet. Dette kalder vi den tertiære struktur. 

Den kvartenære struktur taler man om, når flere proteiner sidder sammen. Således beskrives proteinernes placering ift til hinanden, og den virkning de udøver på hinanden.

Jeg håber det lettede forståelsenlidt.

Okaaaaaay, det stod meget mere indviklet når man søgte på nettet, hvad det var. Din forklaring var lidt lettere at forstå. 

Men ja det lettede helt klart min forståelse, tusind tak for hjælpen!!!