Baggrundsstråling og halveringstid

Det er jo svært at svare på når man ikke har hverken data eller viden om hvad der er sket. Mit eneste gæt er derfor baggrundsstrålingen. Baggrundsstrålingen vil give lavere halveringstid. Hvis du har lavet regressionsanalyse har du måske også fået oplyst en usikkerhed på de estimerede data. Du skal også tage hensyn til at den relative statistiske usikkerhed på de enkelte tælletal er af størrelsesorden 1/kvrod(n) hvor n er tælletallet. Den kan være stor på de sidste og mindste tællinger.

tak for svaret, jeg har vedhæftet et dokument, der uddyber forsøget lidt (du behøver ikke at læse det - kun hvis du vil forstå det lidt bedre).

Du skriver, at baggrundsstrålingen vil give lavere halveringstid .. hvorfor?

Vi har lavet regressionsanalyse, og det eneste, som vi har fået oplyst, er tælletallet og de korresponderende tidspunkter, som vi så lavede eksponentiel regression på. Desværre gemte vi ikke disse data :( .

og så igen: - Hvad kan der have været af fejlkilder, siden afvigelsen er SÅ stor?

Mange tak :)

her

Når halveringstiden er gået er aktiviteten af Ba halveret. Det er baggrundsstrålingen derimod ikke, så du vil få en aktivitet på det halve af Ba aktiviteten + baggrund, hvilket er større end end halvdelen af det oprindelige Ba +baggrund.

Jeg har læst dokumentet; men det giver ikke nogen hjælp med hensyn til at finde flere fejlkilder. Findes der ikke en rapport om regressionsanalysen med usikkerhed ?

#4

jeg forstår ikke dit argument med, at tælletal+baggrundsstråling som funktion af tiden giver lavere halveringstid end tælletal som funktion af tiden. Kan du forklare det på en anden måde? Jeg synes at det står lidt forvirrende

og afspejler forskriften aktiviteten eller antal kerner? eller skal jeg bare beholde det som tælletallet T(t)?

1) A(t) = 1569•e^{-0,003848s^(-1)•t}  

eller

2) N(t) = 1569•e^{-0,003848s^(-1)•t}  

eller bare som T(t) ?

Hvis der er gået halveringstiden er aktiviteten af fra Ba halveret; men det er baggrundsstrålingen ikke. Den observerede stråling er altså større end det den skulle være. Man kommer derfor til at vente et ekstra stykke tid før den observerede stråling er halveret,

Det er aktiviteten du måler så det er 1) du skal bruge

1)

Kan man sige, at vores forskrift var A(t) = 1569•e^{-0,003848s^(-1)•t}, og at tælletallet er proportionalt med kildens aktivitet?

Dvs. konstanten 1569 er aktivieten til tiden t = 0, og konstanten 0,003848 s^-1 er henfaldskonstanten?


2)

Altså: Når en halveringstid er gået, så er aktiviteten fra Ba-kilden halveret; men det er baggrundsstrålingen ikke. Den observerede stråling er derfor større, end den burde være. Så venter man altså lidt mere tid, før den observerede stråling er halveret; Halveringstiden bliver for stor ?


3)
Afvigelsen er meget stor og kan skyldes en relativ usikkerhed på de forskellige tal: 1/√(n), hvor n er tælletallet.

Man kan heraf se, at den relative usikkerhed er størst ved små tælletal?

1) i eksponenten skal du fjerne ^(-1) ellers er det korrekt

hvad med 2) og 3)?

og vedr. 1 så gælder der, at

A(t) = A_o•e^-kt

hvor k måles i s^-1, og vores lærer ønsker enheder i vores forskrift, så derfor

A(t) = 1569•e^{-0,003848s^(-1)•t}   .. ok?

Det er min fejl. Jeg overså det s der også stod

2 og 3 hvad vil du have jeg skal sige til det ? Det er jo blot afskrifter af hvad jeg har skrevet tidligere

ok tak.

hvorfor er det, at tælletallet er proportionelt med aktiviteten?

Du tæller i et fast tidsinterval af længden t. Der henfader derfor A*t kerner. Da henfaldene foregår ligelig i alle retninger vil det der ryger ind i GM røret være en fast andel af hvad der rent faktisk henfalder. De observerede tællinger er altså en fast andel af  A*t

mange tak for hjælpen. jeg værdsætter det