Kold og varm luft blandes

Kold og varmfronter

Når kold og varm luft mødes, opstår der meget ofte regnbyger. Hvor kold og varm luft mødes, får vi varmfronter og koldfronter. Varme stiger opad, fordi varm luft er lettere end kold luft. Den varme luft bevæger sig oven på den kolde. Den varme luft skubber den kolde luft foran sig. Denne varmefront skaber som regel nedbør

Kold luft er tung, og den masser sig under den varme luft. Den varme luft presses op. Der sker en koldfront.

Lav og højtryk

Solens stråler opvarmer land, have og søer. Landjorden bliver dog hurtigere opvarmet end havet. Når havet bliver opvarmet af solen, vil vand fordampe og varm luft vil stige op i atmosfæren. 

Lavtryk er når, varm luft stiger til vejrs. Længere oppe i atmosfæren er der køligere, så luften vil automatisk afkøles. Det resulterer i dårligt vejr. 

Højtryk er når kold luft og varm luft synker sammen. Den kolde luft vil synke ned, hvor der er lidt varmere. Luften opvarmes, og vejret bliver godt. 

Naturen vil altid forsøge at udligne trykkene. Et eksempel på dette er, når luft fra områder med højt tryk presses hen mod områder med lavt tryk. Dette er blæst, og jo større forskel i trykket, jo mere blæser det. 

Solen opvarmer som sagt havene, jorden og søerne. Vand kræver mere energi til at blive opvarmet end landjorden gør. Landområderne bliver hurtigere opvarmet end havet gør. Når landområderne er varmere end søerne og havene, vil der stige mere varm luft til vejrs over land end over vand. Der opstår et lavtryk over land. Der vil opstå en vind for at udligne forskellen i tryk, så på jorden kommer vinden fra højtryk og går mod lavtryk.