aflevering af det moderne samfund

http://samfundsfag-abc.dk/index.php/2012-01-28-22-14-42/2012-01-30-16-40-44

"Nøglebegreber i det moderne samfund

Nationalstaten Fyrstestaten med befolkningen som undersåtter forsvinder og erstattes af en nation med borgere. Der udvikles nationalisme.
Udviklet kapitalisme Handel med forbrugsgoder og pengeøkonomi erstatter den hidtidige selvforsyning og bytteøkonomi.
Industrialisering Fabriksproduktion med anvendelse af maskiner mangedobler produktiviteten.
Urbanisering En stor del af landbefolkningen flytter til byerne for at arbejde i den hastigt voksende industri.
Sekularisering Religion og politik adskilles. Tro bliver en privatsag.
Rationalisering Troen på videnskaben erstatter religion som livets forskrift. Naturvidenskab bliver idealet.
Specialisering I produktionslivet indføres arbejdsdeling, så den enkelte får vidt forskellige funktioner i arbejdsprocessen.

De forandringer som er beskrevet i skemaet skete ikke fra den ene dag til den anden. Det var først med industrialiseringen i 1800-tallet, at det vi kalder det moderne samfund brød igennem. Men industrialiseringen var kun en udvikling der fandt sted i Europa og Nordamerika. Det var en udvikling, der fik meget afgørende globale konsekvenser, fordi den lagde kimen til en opdeling af verden i rige og fattige lande.

Der blev vendt op og ned på den herskende samfundsorden. Hidtil havde det været traditionerne, præstens prædiken og herremandens ordre der udgjorde samfundets ”love” og "moral". Men nu var landsbyfællesskabet præget af opløsning. Produktionen var effektiviseret og forbedret kost og hygiejne havde skabt et fødselsoverskud. Det betød overskud af arbejdskraft, som blev efterspurgt på de nye fabrikker i byerne.
Mange blev tvunget til storbyerne med elendige bolig- og arbejdsforhold.

Udviklingen af det moderne samfund betød opløsning af en lang række traditionelle fællesskaber. Individet kom dog ikke til at stå alene, der opstod hurtigt en række nye fællesskaber, som kernefamilien, boligbevægelser, de klasseopdelte massepartier, som repræsenterede forskellige befolkningsgrupper.
Det hidtidige landsbyfællesskab blev også erstattet af nationalstaterne, som skabte grobund for den begyndende demokratisering og et nationalt fællesskab.
Man blev dansker, borger, en del af folket – ikke længere undersåt.
Præstens prædiken blev erstattet af en lang række ideologier.
Liberalismen blev den sejrende ideologi med fokus på individualisering og rationalisering, samt markedskræfternes stigende indflydelse."

"

Hvordan startede den industrielle revolution?

Udgivet den december 20, 2012 af admin

Den industrielle revolution startede i Storbritannien i midten af 1700 tallet. Man siger at den industrielle revolution foregik i perioden 1800 – 1900, altså ca. 100 år. Men på trods af, det er mere end 200 år siden revolutionen brød ud, har den stadig ikke bredt sig til hele verden. Vi ser i dag at steder som Østasien og Latinamerika først er på vej frem nu.

Der er forskellige teorier om hvorfor England var i stand til at starte den industrielle revolution. England var langt foran andre lande pga. de mange kolonier i fx Afrika og Caribien, som førte penge, materialer og slaver med sig. Det viser sig dog at kun 5% af Englands indkomst kom fra slaveri. Desuden var England, på et geografisk plan, et meget godt land til at starte den industrielle revolution. Der var lokale forsyninger af kul, jern, bly, kobber, tin, kalksten og vandkraft. Det milde vejr i Nordvestengland gav gode muligheder for at spinde bomuld. Dette gav et naturligt startpunkt for tekstil industrien.

Der har endvidere været mange kloge hoveder tilstede i England. England havde diverse videnskabsforeninger hvor videnskabsmænd kunne diskutere med hinanden. Disse foreninger modtog desuden støtte fra kongehuset. Se bare på fysikeren Isaac Newton og opfinderen James Watt.

Under den industrielle revolution flyttede mange fra landet og ind til storbyerne. Fokus gik fra landbrug til industriel produktion. Dette betød også at forskellige håndværkere mistede deres arbejde (ikke murer osv., men folk der lavede ting i hånden, som nu blev lavet af maskiner). Folket blev delt op i klasser, der var overklassen med deres kapital og så var der arbejderne som måtte sælge sin arbejdskraft for at tjene penge.

Den industrielle revolution spredte sig fra England til resten af Europa, også selvom England i starten prøvede at holde deres nyopfundne maskiner for sig selv. Den spredte sig til Belgien, Frankrig, Tyskland, Schweiz og USA i 1850. Skandinavien, Italien, Rusland, Japan og Argentina var med i år 1900. Fra omkring slutningen af 1800-tallet var der en ”anden industriel revolution”. I denne tid var det ikke tekstiler og jernbaner som blev opfundet, men en ny række industrier voksede op. Heriblandt kemikalier/medicin, stål, elektricitet, olie, og endda bilen. Befolkningen steg kraftigt i denne periode og dødeligheden faldt enormt meget. Disse ting blev kun opfundet i England, men USA og Tyskland var også med fremme. Der kom også mere fokus på videnskab og teknologi, samt store firmaer kom frem."

http://www.svika.dk/hvordan-startede-den-industrielle-revolution/

Det danske demokrati fra 1849 og frem

Da Danmark fik sin grundlov i 1849, blev der taget et afgørende skridt væk fra enevælde og mod folkestyre. Der gik dog mange årtier, inden Danmark fik et demokrati – uafhængig af status og køn – som vi kender det i dag. Efter 2. verdenskrig blussede demokratidebatten op igen.

Den grundlovgivende forsamling vedtog Junigrundloven, som Frederik 7. derefter skrev under på den 5. juni 1849. Maleri af Constantin Hansen. Fra Wikimedia Commons.

Provisorieårene og forfatningskampen 1885-1894 handlede om folketingsparlamentarismen. I 1901 blev parlamentarismen indført og Danmark fik sin første venstreregering.
Fredrik Bajer satte gang i debatten, da han i 1866 

Danmark ændrede sig markant i 1800-tallet. Kongeloven og enevælden blev i 1849 afløst af Grundloven og på sigt demokrati, og Helstaten (Danmark, Slesvig, Holsten og Lauenburg) var ikke længere en politisk realitet, efter Danmark i 1864 havde tabt 2. Slesvigske Krig. Selv om der er blevet foretaget ændringer i årenes løb, har grundloven siden den 5. juni 1849 været det formelle grundlag for det danske demokrati.

Indførelsen af demokrati

Den 5. juni 1849 underskrev kong Frederik 7 Danmarks første grundlov. Siden den franske revolution i 1789 havde Europa været præget af demokratiske og nationalpolitiske strømninger, og Danmark var ingen undtagelse. De sociale og politiske krav fik kongen til i 1848 at udnævne det såkaldte Martsministerium, der skulle udstikke rammer for en forfatning og demokrati i Danmark. En grundlovgivende forsamling vedtog loven den 25. maj 1849, inden kongen efterfølgende skrev under den 5. juni samme år.

Grundloven fra 1849, der efterfølgende blev kendt som Junigrundloven, var inspireret af andre landes forfatninger – eksempelvis Belgien og Norge – og tog udgangspunkt i ideerne om magtens tredeling i form af en udøvende, lovgivende og dømmende magt. Nogle af de centrale punkter var:

Rigsdagen skulle bestå af to kamre, nemlig Folketinget og Landstinget
De borgerlige frihedsrettigheder blev slået fast: Ytrings-, forenings-, trykke- og forsamlingsfrihed. Ejendomsretten var ukrænkelig.
Den indførte stemmeret var begrænset
Danmarks folkekirke skulle være evangelisk-luthersk

Som Junigrundloven var udformet, var det kun et demokrati for få udvalgte: For eksempel var det kun ustraffede og selvforsørgende mænd over 30 år, der havde stemmeret til Folketinget. Alt i alt var der tale om, at ca. 15 % af befolkningen måtte stemme, mens – populært sagt – fruentimmere, forbrydere, fjolser, fattige, folkehold, fallenter og fremmede ikke nød samme privilegium.

Med Junigrundloven blev der indført en række demokratiske frihedsrettigheder, men de omfattede som nævnt ikke tyende, dvs. tjenestefolk i byen og på landet. Tyendeloven i 1854 førte til en række forbedringer, men tyendet var fortsat underlagt eksempelvis herremanden og bonden, der havde revselsesret over tyendet. Først i forbindelse med grundlovsændringen i 1915 fik tyende stemmeret, og der gik yderligere seks år, inden revselsesretten blev afskaffet i 1921.

Forfatningskampen

Junigrundloven var åben for fortolkninger, og det førte senere til problemer. I 1866 ændrede politikerne Junigrundloven, og Danmark fik Den Gennemsete Grundlov. Loven fastholdt stort set ordene fra landets første forfatning, men Landstingets sammensætning og valgmåde blev ændret, så de privilegerede – godsejerne og partiet Højre – fik endnu større indflydelse. Det resulterede i forskelligt sammensatte Folke- og Landsting. Venstre havde flertal i Folketinget, mens Højre sad tungt på Landstinget.

Magtkampen mellem de to ting og de to partier førte til en meget fastlåst situation i årene 1866-1901. Kong Christian 9 valgte side og gav regeringsmagten til Højre. Der foregik således en politisk kamp mellem partierne – denne kamp eller periode kaldes normalt forfatningskampen eller provisorietiden (1885-1894), fordi der blev gennemført midlertidige (provisoriske) finanslove, selv om Venstre og dermed Folketinget var imod.

Efter et årtilangt pres fra Venstre og valgsejr til Venstre ved valget i 1901 fik Danmark det såkaldte systemskifte i 1901. Et nyt princip – eller en ny skik – for folkestyret blev indført. Det indebar, at kongen ikke længere kunne udnævne en regering, der havde et flertal mod sig i Folketinget. Parlamentarismens gennembrud var dermed en realitet. Princippet har været gældende lige siden (dog med Påskekrisen i 1920 som undtagelse), og i 1953 blev det formelt skrevet ind i grundloven i forbindelse med ændringen af samme.

Kvindelig valgret

I løbet af 1800-tallet stillede demokratiforkæmpere krav om, at rettigheder og politisk medborgerskab skulle omfatte alle og ikke være afhængig af køn og status. Da venstrepolitikeren Fredrik Bajer i 1886 foreslog, at kvinder skulle have kommunal stemmeret, tog debatten og udviklingen for alvor fart. Venstre og Socialdemokratiet fremsatte flere gange forslaget, der blev vedtaget af Folketinget, men forkastet i Landstinget, der som nævnt blev domineret af Højre.

I 1908 kom man et skridt tættere på ligestilling på det parlamentariske område. Kvinder fik nu stemmeret og blev valgbare til kommunale råd. Kvinders politiske arbejde og pres fra organisationer førte til, at grundloven blev ændret den 5. juni 1915, hvor kvinder fik ret til at kunne opstille og stemme til valg til Rigsdagen. Ved det første valg efter grundlovsændringen blev fire kvinder valgt til Folketinget og fem til Landstinget. En af de valgte var Socialdemokratiets Nina Bang, der i 1924 blev Danmarks – og verdens – første kvindelige minister.

Demokratidebat efter 2. verdenskrig

Da 2. verdenskrig sluttede, rejste der sig i danske aviser og tidsskrifter en debat om demokratiet og indholdet af samme. Årsagen var, at demokratiet blev set som det eneste alternativ til den nazisme og fascisme, som netop var blevet besejret. Den generelle holdning var, at demokrati som styreform var den eneste vej frem, og det var en holdning, som grundlæggende blev delt af konservative, socialdemokrater, liberalister og kommunister. Nu gik debatten blot på, hvad demokrati indebar eller burde indeholde.

Der var tale om en livlig debat, hvor to af de mest betydningsfulde debattører var teologen Hal Koch (1904-63, forfatter til bogen ”Hvad er demokrati?”) og professor i jura Alf Ross (1899-1979, forfatter til bogen ”Hvorfor demokrati?”). De var enige på en lang række punkter, men deres tilgange var forskellige. Hvor Koch var optaget af samtalen, der skal sikre folkestyret, der ifølge Koch ikke kun kan bevares og udvikles gennem lovgivning, var Ross optaget af demokratiet som styreform og af, hvordan et samfund skal indrettes, så borgernes frihed sikres bedst muligt.

Efter 1946 døde debatten om demokratiet efterhånden ud – bortset fra socialdemokratiske forslag om økonomisk demokrati, hvor planen var at give arbejdstagerne del i virksomheders overskud og indflydelse på ejerskabet. Men debatten om demokrati brød ud igen efter terrorangrebet i USA den 11. september 2001, og der blev i det følgende årti vedtaget love, der indskrænkede borgernes frihedsrettigheder.

Tema

I dette tema er der samlet et udvalg af det materiale på danmarkshistorien.dk, der handler om demokrati i Danmark. Der er først og fremmest tale om en række artikler og kilder, der på forskellig vis har fokus på hændelser og diskussioner med betydning for det danske demokrati."

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/det-danske-demokrati-fra-1849/