Dansk

Nogen der vil læse min analyse igennem :)

07. december 2013 af Maloumus1 (Slettet)

Gettysburg Address 1863

En af de mest kendte taler holdt af Abraham Lincoln er hans berømte Gettysburg Adress, som finder sted i 1863 under borgerkrigen. Det var en tale, som berørte mange mennesker, som havde mistet deres kære under krigen, da talen var en indvielsestale til en soldaterkirkegård, som skulle opføres i Gettysburg. Andre stater var blevet tildelt et stykke jord, så de kunne begrave de faldne i krigen. Tusinde af mennesker var samlet torsdag d. 19 på Cementery Hill for at deltage i ceremonien. [1]

Lincolns tale var en af de korteste taler, som blev holdt ved Gettysburg. Den originale tale indeholder kun 10 linjer (ord 272). En grund til at talen er kort, kunne være fordi Lincolns intention var, at det var en tale, som skulle huskes ikke kun af de tilhørende, men også i eftertiden.  

Amerika var i gang med en blodig og om kostende borgerkrig, som resulterede i at ca. én million menneske liv gik tabt.

Abraham Lincolns tale var i de mørke tider en opmuntring. Hans tale henvender sig til dem der er tabt i krigen, men også til dem der kæmper videre for frihedens skyld og for at nationen kan leve ”We have come to dedicate a portion of that field as a final resting place for those who here gave their lives that that nation might live. ”[2]  De faldnes død skal ikke være forgæves, men æres og huskes.

Abraham Lincolns tale indeholder megen stærk patos. Han kommer helt ned på niveau med befolkning, hvor alle er lige uanset rank eller klasse. Han bruger personligt pronomen 1. person flertal da han gentagende gange bruger ordene ”we” og ”us”. Når han bruger disse ord, samler han hele Unionen, som en enhed og et stort fælleskab. Han bruger også ordet ”our” i starten af sin tale, som nok gælder for både Nord og Syd. De var før en samlet nation efter de løsrev sig fra Englands styre og de var blevet stærke efter at have vundet deres uafhængighed. Den vundne uafhængighed, som nu er mistet under borgerkrigen beskriver Abraham Lincoln også som en metafor i sin tale, at de skal genvinde den uafhængighed igen ”that this nation, under God, shall have a new birth of freedom…”[3].

Hans gentagelser i talen, gør det også nemmere at huske. Det gør at hans budskab bliver letter forstået, og giver en god sammenhæng eller en god kohæsion. Et eksempel på et af de kohæsioner man støder på i talen er - ”But, in a larger sense, we can not dedicate – we can not consecrate, we can not hallow, this ground”[4]. Han her understreger her det offer de soldater, som døde i kamp har givet for friheden, og at de har indviet den jord de ligger i en langt mere højtidelig måde end den indvielse, der bliver holdt for dem. Der skal gøres mere for at ære dem, hvilket han hentyder at dem der kan gå i krig, skal prøve at efterligne dem, som er faldet og at de altid vil blive husket, som dem der kæmpede for en samlet nation.

Talen er i sidste ende en motivationstale, for alle de mænd der endnu ikke har været i kamp og få dem til at kæmpe for friheden, som dem der er faldet før dem.

Abraham Lincolns argumenter er meget overbevisende og derfor kan talen også bære et præg af logos. Han referér i starten af sin tale ”Four score and seven years ago our fathers brought on this continent, a new nation, conceived in Liberty, and dedicated to the proposition that all men are equal”[5] . Her minder han de tilhørende om et fredeligt, ideelt og et samlet Amerika. De tilhørende bliver appelleret til at huske tilbage til den tid, hvor Amerika i sandhed var et frit land, da de selv var blevet frigjort.


Skriv et svar til: Nogen der vil læse min analyse igennem :)

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.