Forskel på neoklassisk og klassisk økonomisk teori?

Du skal vide, at det er et ret bredt emne, som du spørger om, og det kan være svært at svare rimelig godt på uden at have adskillige bøger til rådighed. Derfor er det nok bedre, hvis du spørger ind til det for så vidt, at der er noget, du gerne vil vide mere om.

Det er ikke nødvendigvis nemt at konstruere en overgang fra de klassiske økonomer til de neoklassiske. Med de klassiske økonomer menes ofte Adam Smith, John Stuart Mill, David Ricardo osv., mens neoklassiske økonomer kunne være Alfred Marshall, Leon Walrás, Vilfredo Pareto og øvrige økonomer herom. 

En større forskel er måske, at økonomi ikke var et selvstændigt forskningsfelt, da Adam Smith (som professor i moralfilosofi) skrev The Wealth of Nations. David Ricardo var en succesfuld aktiehandler og tjente en formue på sine investeringer, før han indtrådte i det britiske underhus. Han havde et unikt blik for økonomiske sammenhænge og formåede at forklare dem elegant og troværdigt, men han var ikke en egentlig økonomisk forsker, som vi kender det fra senere.

Alfred Marshall, Leon Walras og Vilfredo Pareto var for eksempel alle professorer i økonomi. På dette tidspunkt er økonomi altså blevet et selvstændigt forskningsfelt. De formulerer en stor del af de økonomiske sammenhænge, som vi i dag kender fra mikroøkonomi, der handler om udbud og efterspørgsel: ligevægtsøkonomi. Desuden er det nu, at marginalismen skabes. Det også nu, at økonomi bliver sat på formel (især af Walras).

Keynesianismen erstatter ikke den neoklassiske teori. I dag er de sammenhænge og idéer, som især Marshall og Walras fremkom med, vidt brugt i økonomiske modeller og i økonomisk forskning. Der er dog ingen tvivl om, at keynesianismen bliver dominerende i efterkrigstiden.