Kulstoffets kredsløb

Kulstofs kredsløbet

Kulstof er grundbyggestenen i alle levende organismer. Sten og klipper er b.la. også lavet af kulstof.

Da jorden blev dannet, var alt kulstof lagret i jordens kappe(laget mellem skorpe og kerne) og jordskorpe(det yderste lag). Vulkanudslip medførte b.la. at methan og kulstof blev spyet op i luften, hvor det virkede som CO2. Langt størstedelen af dette blev begravet som kul, olie eller kalksten, også kaldet fossile brændstoffer. Det bevægelige kulstof findes i havet, vandet og i dyr og planter.

Planter optager CO2 fra luften. Hvis et dyr spiser planten, får dyret også kulstof ind i sig. Når dyr og planter ånder, bliver der frigivet CO2. Samtidig hvis dyret eller planten dør, vil der også frigives CO2.

Methan og methan er opbygget af kulstof, CO2 og Methan er begge drivhusgasser, det vil sige, at de holder på varmen. Så af den grund vil øget CO2/kulstofudslip medfører, at temperaturerne stiger. 

Systemet i havet/vandet minder meget om, det på landjorden. 

Kulstof bliver optaget fra luften og opløst i vandet, men det frigives igen til luften. Havets dyr, alger, planteplankton, bakterier osv. optager lige som planterne på vand CO2 til deres fotosyntese. Ligeledes vil disse(Alger, planteplankton osv.) blive spist af dyr, som så får kulstof fra de planter, som de spiser. En del af kulstoffet frigives, når alger/planter og dyr ånder eller dør.