Matematik
Variabler og udtryk
Hejsa
Jeg sidder med nogle gamle matematik B eksamenssæt jeg har fundet på nettet for at blive bedre til matematik, jeg er gået i stå med at forstå et konkret spørgsmål der lyder;
I perioden 2004-2008 er det årlige offentlige forbrug steget med 18,5 mia. kr. pr. år. I 2004 var det årlige offentlige forbrug 388 mia. kr.
Indfør passende variable, og opstil et udtryk, der beskriver udviklingen i det årlige offentlige forbrug som funktion af tiden.
Jeg tænkte at man bare skulle gøre brug af y = 18,5x + 388 også har man formlen, men når man siger "Indfør en passende variable" hvad menes der så? og kan det være rigtigt at det ikke er mere avanceret end at sige y = 18,5x + 388 for at få formlen? Tænker nemlig det ser for nemt ud til at kunne være sandt :)
Svar #1
13. januar 2014 af Christianos (Slettet)
Det er helt rigtigt hvad du har gjort.
Det eneste tilfælde hvor det kunne have været en anden type funktion, var, hvis stigningen var angivet i årlig procent.
Svar #2
13. januar 2014 af SuneChr
Det offentlige forbrug er lineært i nævnte periode, og derfor er din fremstilling korrekt.
År 2004 svarer til x = 0 , så forskriften passer fint.
Svar #3
14. januar 2014 af KnudDenStore (Slettet)
Okay - tak! så den 'passende variable' de snakker om er bare 18,5x ? :)
Skriv et svar til: Variabler og udtryk
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
