Fordøjelse af stivelse

Spaltningen starter i munden, hvor spyttet indeholder det stivelsesspaltende enzym, α-amylase (ptyalin). Føden opholder sig i så kort tid i mundhulen, at nedbrydning af kulhydrat i mundhulen er af ringe betydning. 

Mundhule-α-amylasen er også aktiv i den øverstel del af mavesækken, indtil den inaktiveres af mavesyren (H+). I den øverste del af tyndtarmen frigives bugspyttet, som indeholder bugspyt-α-amylase. Amylasen er effektiv og afslutter allerede fordøjelsen/nedbrydningen af stivelse i den øverste del af tyndtarmen.

Når stivelse nedbrydes af α-amylase, resulterer det i dissakaridet maltose samt en blanding af korte, forgrenede kæder af glukose-molekyler kaldet dekstriner. Spaltning af dekstriner og maltose til monosakkarider foregår ved enzymer, som er bundet til den yderste del af membranen i tyndtarmsepitelceller. Maltose spaltes af maltase til to glukosemolekyler. Sakkarase spalter sakkaroser til glukose og fruktose. Laktase spalter laktose til glukose og galaktose. Størstedelen af produktet ved spaltningen af kulhydrater er glukose.

For måske lige at hjælpe lidt på forståelsen:

Størstedelen af menneskers kost udgøres sædvanligvis af kulhydrater fra kilder som korn, frugt, grøntsager og bær. Der findes en række forskellige typer kulhydrater, som udgøres af hhv. simple og komplekse. Simple kulhydrater er mindre molekyler som monosakkarider og disakkarider, mens komplekse kulhydrater er sammensat af mange monosakkarienheder og kaldes polysakkarider.

Der findes forskellige former for komplekse kulhydrater, men det er muligt at dele dem i to kategorier, hhv. fordøjelige og ufordøjelige. Fordøjelige former kaldes også stivelse og er lange kæder af monosakkarider, som kan spaltes og optages i menneskets forøjelseskanal. Ufordøjelige kulhydrater kaldes for kostfibre.