Biologi

Genetikopgaver- det haster :)

18. februar 2014 af linma (Slettet) - Niveau: B-niveau

Hej er der nogle der kan hjælpe mig med nogle spørgsmål i genetik ?

1. (Et gen-par) Mendels 1. lov

Warfarin er en almindeligt benyttet rottegift. For nogle år siden dukkede der imidlertid rotter op, som var modstandsdygtige (resistente) overfor giften. Disse rotter var i besiddelse et muteret gen. Dette gen havde naturligvis overlevelsesværdi og blev derfor udbredt i rottepopulationen (ved selektion).

For at undersøge hvordan warfarinresistens nedarves, fremavlede man to rene linjer af rotter: Den ene linje var homozygot mht. til det ”normale” gen; den anden var homozygot mht. mutantgenet.

Ved krydsning af disse to linjer (P-generationen), fremkom kun én fænotype: Alle unger (F1-generationen) blev modstandsdygtige.

a) Hvad ved du allerede nu om mutantgenet? (Er det dominant eller recessivt – eller foreligger der måske co-dominans eller manglende dominans?)

b) Antag nu at man krydser F1 indbyrdes, og benyt Mendels 1. lov til at forudsige udspaltningsforholdet af fænotyper i F2-generationen. (Dette er måske lidt omstændeligt, men kan illustrere, hvad 1. lov handler om.)

c) <ÆNDRET !>

Antag, at du kun ved følgende om warfarin-resistens:

Resistensen skyldes et særligt enzym, som kan nedbryde warfarin-molekylet.
Nogle rotter er resistente – andre er modtagelige. Dette er genetisk betinget – og netop ét genpar er involveret (dvs. den velkendte situation).

Overvej på den baggrund om en heterozygot rotte kan forventes at være resistent.

(Vink: Er et enzym også et protein? Er et gen en proteinopskrift?)


Skriv et svar til: Genetikopgaver- det haster :)

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.