Mening og argumenter....

Håber du kan bruge dette og held og lykke med din opgave. 

Citat fra "Luk Samfundet Op"  side 97. 

"Social arv kan kort defineres som, at særlige kendetegn ved forældre, fx deres adfærd, normer og værdier, gives videre til deres børn, som indoptager disse elementer og reproducerer dem. Kort sagt, at børns adfærd, sociale status og er ressoucer er "arvet" fra deres forældre. Hvis et barns forældre fx er meget rige og har gode uddannelser, vil der være stor sandsynlighed for, at børnene lærer sig en adfærd og nogle bestemte normer og værdier, som gør dem i stand til at blive rige ligesom deres forældre. De reproducerer eller viderefører således familiens sociale arv. En sådan form for social arv bliver betegnet positiv social arv. Men social arv kan også være negativ. Fx vil et barn af forældre med misbrugsproblemer, det kunne være, at begge forældre var alkohol-eller stofmisbrugere, være i risiko for at videreføre denne sociale adfærd. Hvis barnet selv på et tidspunkt bliver alkohol- eller stofmisbruger, vil der være tale om negativ social arv. Den danske velfærdsstat har som et erklæret mål at bekæmpe den negative sociale arv. Det ses tydeligt i en række forskellige sociale ydelser som fx gratis uddannelse, SU, børnepenge osv. Alligevel er der b.la. inden for uddannelsesområdet fortsat stærke tendenser til, at børns uddannelsesvalg er påvirket af deres forældres uddannelsesniveau."

Børn af akademikere har større chance for at komme på universitetet end andre. 

Børn af ufaglærte bliver i højere grad selv ufaglærte end børn af f.eks. faglærte og akademikere.

Push-og pull faktorer

Bruges i forhold til mulighederne for at fastholde eller bryde den sociale arv.

Hvad fastholder individet til den sociale klasse han/hun er født ind i?

Push-faktorer

Personen bliver skubbet ud af den sociale klasse, han kommer fra. Muligheden for at bryde den sociale arv.

Kæmpe sig ud fra den sociale klasse, han/hun kommer fra

Bryde med den social gruppe man kommer fra. 

Strukturelle forklaringer

-Modernisering:Folk har flere ressourcer til at bryde ud af den sociale arv. Danmark er blevet rigere, og der er blevet råd til at alle kan få en uddannelse, alle har råd til at leve sundt, alle kan få hjælp fra velfærdssamfundet. Det gør, at det er blevet lettere at bevæge sig op igennem klasserne, det er lettere at blive bedre uddannet end sine forældre

-Klasser har ikke længere den samme betydning. Samfundet er ikke længere så klassedelt. Man er ikke hverken arbejder eller arbejdsgiver. I gamle dage blev man smed fordi, at ens far var smed. Sådan var det ikke længere. Man kan i dag sagtens være lønmodtager og tjene gode penge. F.eks. læger og advokater sælger egentlig bare deres arbejdskraft og tjener mange penge. 

Øget rigdom:Folk og samfundet har flere penge

Kulturelle forklaringer

Senmodernitet gør, at vi har mulighed for at vælge anderledes end vores forældre. Vi er ikkke bundet af traditioner og normer som det var for 100 år siden. Der er ikke længere noget i samfundet, der f.eks. siger, at man skal blive bonde lige som sin far eller farfar. Globalisering, øget rigdom og kommunikation giver os et indblik i hvordan, livet kan være anderledes. Det er nemmere at tænke at ens liv kan være anderledes, man føler, at man har ret til at tage flere valg. De flere valg kan lede op til at man træffer en beslutning om f.eks. uddannelse, som gør, at man bliver mønsterbryder.

Pull-faktorer

De faktorer som holder en person tilbage i socialklassen. 

Hvorfor bliver folk fra fattige kår selv fattige?

Hvorfor bliver børn af rige forældre i højere grad rigere end alle andre

Strukturelle forklaringer:

Mønsterbrydning kan være svært pga. ulige fordeling af penge, politisk indflydelse og social netværk.

Det kan være svært at bryde den sociale arv, hvis man ikke har penge nok. Det kan være svært at tage en uddannelse, hvis ens forældre ikke kan støtte en økonomisk. Det er meget nemmere at gå i gang med en uddannelse, hvis en forældre f.eks. betaler lejlighed eller bøger til en.

Nogle mennesker bliver ikke hørt særlig meget i den offentlige debat. Visse mennesker tages der mere hensyn til, mens andre høres ikke i den offentlige debat. 

Hvis man er født i Gellerup-Parken er, chancen for at folk rundt omkring en kan hjælpe en med lektier, anbefale en et godt job eller præsenterer en for betydningsfulde mennesker lille. 

Kulturel forklaringer:

Mønsterbrydning kan være svært, da det kræver, at mønsterbryderne lærer og forstår normerne og kulturen for den klasse han/hun vil forsøge at komme op i. For at man f.eks. kunne få et job som læge, skal man også kende de normer, som der er i den her verden. Skolevæsenet er præget af en bestemt kultur, og der er bestemte normer, som gælder. Skolevæsenet er præget  overklassen og middelklassens kultur, bestemte normer gælder inden for skolevæsenet. For at klare sig godt i f.eks. skolen skal man vide hvordan man taler, argumenterer.  Skolen er en hel kultur for opførsel, som underklassen ikke har lært eller behersker. Skolesystemet er f.eks. beregnet på middel-og overklassesprog. Man skal tillære sig nogle nye normer og kulturer for at kunne avancere fagligt, socialt og økonomisk. Det er ikke nok at være dygtig, man skal også accepteres af folket inden for feltet. 

Fantastisk! daaaaaaaamn det kan jeg bruge mange tusind tak!!!!

Håber, at du kan bruge nogle af disse begreber i dit arbejde

Mønsterbryder:"Når vi taler om social arv, og særligt den negative sociale, er det også væsentligt at være opmærksom på, at mange mennesker bryder den negative sociale arv. Vi bruger begrebet mønsterbryder om en person, der formår at bryde den negative sociale arv. Mønsterbrydere kan fx. være børn, hvis forældre er misbrugere eller kriminelle, hvor det lykkedes børnene at få en uddannelse, et arbejde og en familie osv."

Bourdieus kapitaler

Økonomisk kapital(at have mange penge)-hvis man f.eks.har mange penge, har man meget økonomisk kapital. 

Kulturel kapital(lang uddannelse)-har man f.eks. en høj uddannelse, har man meget kulturelt kapital.

Social kapital(godt netværk)-Har man mange venner eller forbindelse til indflydelsesrige personer, har man meget social kapital.

Symbolsk kapital(egenskaber andre synes om) Hvis man f.eks. er direktør, vil mange opfatte det som noget positivt. Dog anses forskellige egenskaber forskelligt, alt efter hvilken gruppe man tilhører.

Primær socialisering:man lærer inden for familien om samfundets værdier og normer.

Sekundær socialisering:Når man uden for ens familie lærer om samfundets normer og værdier. Den sekundære socialisering kan foregå i børnehaven, i skolen, på arbejdspladsen osv.

Opadgående mobilitet:Man bevæger sig op fra den socialklasse man kommer fra. En datter af en VVS-montør, som bliver sociolog, oplever opadgående mobilitet.

Nedadgående mobilitet: Man rykker trin nedad den socialklasse, man kommer fra. F.eks. en søn af en lærer, som bliver fabriksarbejder.

"Generationsmobilitet: Et udtryk for, at børn bevæger sig til en anden socialgruppe end forældrenes, ved samme alder.

Karrieremobilitet:Et udtryk for de bevægelser, der sker i en persons levetid, altså de skift, folk foretager mellem socialgrupper igennem livet."

Social kode: Uskrevne regler, der er styrende for menneskers adfærd. Sociale koder kan gøre det svært for udefra kommende at begå sig, hvilket ses i utallige sammenhænge lige fra universitetsmiljøer til udlændinge, der ikke er bekendt med den danske kultur