Biologi
Blodtypebestemmelse
Spørgsmålet lyder som følger:
Hvilke genotyper/fænotyper, med hensyn til blodtyper, kan dine forældre have?
Jeg har blodtypen A rhesus positiv, og umiddelbart er der ufatteligt mange kombinationer de kunne have, eller tager jeg helt fejl? Er der en nemmere måde at opskrive dette på?
På forhånd tak!
Svar #1
19. marts 2014 af Andersen11 (Slettet)
Der er ikke ufatteligt mange mulige kombinationer, men du har da ret i, at der er flere end to.
Ser vi på (A,B,O) blodtypen, kan du med fænotypen A have genotypen (AA) eller (AO).
Er genotypen (AA), er der kommet et A-gen fra hver forældr, så hver af forældrene kan have genotypen (AA), (AO), eller (AB), dvs. 3·3 = 9 mulige kombinationer.
Er genotypen (AO), er der kommet et A-gen fra den ene af forældrene, og et O-gen fra den anden. Den ene af forældrene kan derfor have genotypen (AA), (AO), eller (AB), mens den anden kan have genotypen (AO), (BO), eller (OO), dvs. igen 3·3 = 9 mulige kombinationer.
Skriv et svar til: Blodtypebestemmelse
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
