Dansk stil.

Vil gerne have respons på om min stil ser fin ud mht. sætningsopbygning, kommatering osv.
På forhånd tak.

Teksten Langsomheden er skrevet af den tjekkiske forfatter Milan Kundera; hans tekst fra 1995 er en blanding af en roman og et essay, da denne er opbygget med klassiske romantræk men også er stillingtagende som et essay. Hans tekst omhandler temaet tid, hastighed og forandring, som lykkedes ham at komme godt rundt om set ud fra et personligt synspunkt, men forfatteren har jo også selv oplevet en forandring i samfundet, da han er født i 1929 og teksten først er skrevet i 1995. Den forandring kommer direkte til udtryk i tekstens indledning; de gamle før så flotte slotte er nu blevet til hoteller – en forandring skabt af det samfund, som han videre vil behandle.
De to afgørende begreber som bearbejdes er langsomhed kontra hurtighed, hvor langsomheden er det at nyde og sanse sine omgivelser og den idylliske verden, som man lever i. Hurtigheden derimod er præget af en stressfaktor opstået på baggrund af en effektivisering og derved en mekanisering af samfundet. Gennem forfatterens skriveproces har ordet forandring spillet en væsentlig rolle for hans videre tankegang, hvilket leder os videre til det første eksempel, hvor den store forandringsfaktor utålmodighed spiller ind. Dette eksempel tager udgangspunkt i de pågældende billister; disse har travlt, er utålmodige og frygter ikke for at miste livet, da bilen giver dem tryghed; de støtter dem til maskinerne og derved et produkt i den effektive verden – en falsk menneskeskabt tryghed. Efter at have beskrevet denne trafikale verden bevæger han sig videre til det mere følelsespræget; det seksuelle – mere præcist orgasmekulten: den puritanske utilitarisme overført til seksuallivet; effektivitet kontra lediggang; samlejets reduktion til en forhindring, som man må komme over så hurtigt som muligt for at nå til en ekstatisk eksplosion, det eneste sande mål for kærligheden og universet” . Da puritanske utilitarisme er en nøjsom etisk anskuelse, ifølge hvilken værdien af en handling afhænger af dens evne til at gøre størst mulig lykke for det størst mulige antal, så vil dette citat betyde, at der ikke længere er tale om en længerevarende proces med kærtegn og forelskelse, men en (ifølge mig) brutal og kontant proces. Begge parter skal ved effektivisering få det størst mulige udbytte på kortest mulige tid, hvorved resultatet skal ramme hurtigt og kontant. Da der således ikke er tale om en følelsesladet proces vil den menneskelige kontakt visne, og vi vil derved få et, som af forfatteren beskrevet, koldt men effektivt samfund. Hans sidste afgørende eksempel er, hvor han sætter langsomheden lig med idyl, fortid og lediggang (lediggang er her et positivt ord, da dette har forandret sig fra at være et behageligt pusterum med mulighed for personlig udfoldelse til at være det effektive samfunds trussel) alt sammen i billede af vagabonden; den kære person som vandrer ude på landet fra den ene mølle til den anden og blot tager livet en dag af gangen – vagabonden er forsvundet ergo må idyllen være forsvundet fra vor verden. Ligeledes har man opgivet naturen, da denne kræver ledighed – "En tjekkisk talemåde beskriver deres behagelige lediggang med en metafor: de betragter den gode Guds vinduer. Den, som betragter den gode Guds vinduer, keder sig ikke; han er lykkelig”. Den gode Guds vinduer må være det, der er mellem Gud og menneskerne og derved himmelen, og da denne er statisk, må denne være en kontrast til den effektive verden. De mennesker, der har tid til at betragte himlen er frigjorte, for himlen har ingen fremtid – stjernebillederne vil altid være de samme. Ud fra dette må vi konkludere, at forfatterens holdning er klar, og han kunne have udtrykt det således: hastværk er lastværk og derved en uheldig drejning for samfundet.
Personligt kommer jeg til at tænke på en skildpadde, når jeg hører ordet langsomhed. Skildpadden er forholdsvis lille, den laver ikke noget vildt, den lever i en beskyttet verden under sit skjold, den kan blive gammel og bygger derved sin færden på erfaring. Ligeledes var det med samfundsstrukturen førhen; et stillestående samfund uden udvikling og derved sikkert, da man ikke har taget nogen chancer; man har bygget på andres og egne erfaringer. Pludselig brød nogen det stærke skjold og trængte ind hvorved alt begyndte at gå stærkt. Vi fik derved en situation som nuet – en verden i konstant udvikling og forandring; en verden der er effektiv, men da der jo ikke er kommet flere timer i døgnet, må man skære ned på den fritid/lediggang man havde førhen. Nu er ens fritid planlagt for at få mest mulig ud af den – den puritanske utilitarisme slår til igen. Denne systematiske tilværelse medfører dog en uheldig vanedannende tilstand, som medfører stress hos det pågældende menneske. Dette er kun en af bivirkningerne; ikke nok med personlig nedbrydning, der opstår også konflikter personer imellem; hvem kender ikke en eller anden, der er blevet splitterravende tosset på en af de andre billister midt i køen i sommerferien på vej ned gennem Tyskland? Egoismen er derfor blevet et nyt begreb opstået på baggrund af den effektive verden – det er lige før, at det trafikoffer, som var grunden til køen, får fingeren for at have ødelagt billistens tidsplan. Vores samfundsstruktur er blevet mere sårbar, går alt ikke efter planen har vi det altså ikke godt, men man skal dog ikke kun gøre den industrielle verden til noget negativt; det er denne som f.eks. har givet os et bedre sundhedsniveau, viden (derved demokrati, da faktisk alle kan læse og skrive og derved tage stilling) og sidst men ikke mindst en ligestilling mellem samfundsklasser. Vi kan dog ikke kun tænke rationelt, mennesket har brug for at koble fra og nyde f.eks. den idylliske natur, men vi kan jo heller ikke leve af at se op i himlen. Det er blevet nødvendigt at komme først og være bedst for at komme længst i samfundet, som jo er blevet noget af det vigtigste nu om dage. Derfor er det, at sportsstjerner doper sig; derfor er det, at studerende får tilknyttet en psykolog og derfor at det, at så mange dør i trafikken – verden går for langsom for mange; vi befinder os i et tempo, som mange tror er uden grænser. Mennesket er derved sat i et uheldigt dilemma mellem to verdener.
Dog er det sådan, at lige meget hvilken verden vi iagttager vil der være både fordele og ulemper; man burde lave en blanding – leve langsomt i en hurtig verden; hvis ikke verden blev lavet om, ville du i såfald nu være arbejdsløs, fyret for ikke at have være effektiv. Effektiv…i grunden et underligt ord; faktisk betyder det ikke andet end en der opnår resultater . Behøver man at opnå disse på bekostning af eget helbred i form af stress? Behøver man at opnå disse på bekostning af et ødelagt seksualliv på grund af manglende følelser? Behøver man at opnå disse på bekostning af andre blot for at komme først? Til alt det kan der svares: ”Nej”. Det gjorde faktisk ikke noget, hvis vi prøvede at kede os engang imellem, for så ved man hvornår man har det sjovt – desuden: Intelligente mennesker keder sig ikke. I så fald er jeg så intelligent?