Matematik
Skagen, København og sol
11. december 2005 af
Mithturion (Slettet)
Hej
lige et par spørgsmål angående en naturfagsopgave:
Hvorfor forekommer der om sommeren midnatssol på steder der ligger tilstrækkelig langt mod nord?
og
Hvorfor står solen højest på himlen senere i Skagen end i København?
På forhånd tak
lige et par spørgsmål angående en naturfagsopgave:
Hvorfor forekommer der om sommeren midnatssol på steder der ligger tilstrækkelig langt mod nord?
og
Hvorfor står solen højest på himlen senere i Skagen end i København?
På forhånd tak
Svar #1
11. december 2005 af saramusser (Slettet)
Fordi at jorden drejer om en ikke-lodret akse, så der vil i noget af vinterperioden, være sol 24 timer i døgnet ved over den norlige polarcirkel (eller hvad det nu hedder).
Da jorden nærmest peger over mod solen. Så der er noget af det der ikke kommer over på skygge-siden overhovedet i den periode. Håber du kan forstå hvad jeg mener, da det er lidt svært at forklare. Og det andet spørgsmål, er bare fordi at Skagen ligger længst mod nord.
Da jorden nærmest peger over mod solen. Så der er noget af det der ikke kommer over på skygge-siden overhovedet i den periode. Håber du kan forstå hvad jeg mener, da det er lidt svært at forklare. Og det andet spørgsmål, er bare fordi at Skagen ligger længst mod nord.
Svar #2
13. december 2005 af fixer (Slettet)
#1 Det er nu ikke helt korrekt.
Sagen er kort fortalt den at jordens omdrejningsakse ikke er ortogonal på ekliptika.
Med ekliptika mener man det plan, der indeholder Jordens kredsløb om Solen. Det er altså et plan der indeholder Solens og Jordens centrum og hvori Jorden kredser om Solen.
Jordens omdrejningsakse står ikke vinkelret på dette plan. Afhængigt af hvor Jorden befinder sig i sit kredsløb om Solen varierer det derfor om det er Nord- eller Sydpolen, der "hælder" ind mod Solen.
Tegn det på et stykke papir. Papiret svarer til Ekliptika. Tegn er cirkel der repræsenterer Solen og en cirkel udenom, der repræsenterer Jordens bane om Solen. Prøv nu at sætte f.eks. en clementin ned et vilkårligt sted på den yderste cirkel således at den hælder bort fra Solen. Clementinen repræsenterer Jorden og dens akse altså Jordens omdrejningsakse. Fra den ende af frugten, der peger bort fra Solen (Nordpolen), vil Solen stå meget lavt på himlen; omvendt står den meget højt på himlen set fra den ende, der peger ind mod Solen (Sydpolen). Når Jorden roterer om sig selv vil der være punkter på Sydpolen, der konstant vil være belyst. Prøv evt. at tegne en prik tæt på clementinens Sydpol og overbevis dig om dette (dog er clementiner sjældent kugleformede, så et andet objekt vil nok være mere velegnet).
Et halvt år senere står Jorden (clementinen) diametralt modsat i sin bane om Solen. Nu er forholdene præcist omvendte. Nu er der Nordpolen, der hælder mod Solen, og det vil være her der vil være områder med sol døgnet rundt.
Til det andet spørgsmål skal svaret søges i Jordens rotationsretning. Jorden roterer fra Vest mod Øst. Da Kbh ligger østligere end Skagen, vil det være Kbh der først bliver drejet ud af natsiden og ind i dagslyset (solopgang) og først bliver drejet ud af dagslyset og ind i natsiden (solnedgang). Helt generelt vil enhver solhøjde observeres før i Kbh end i Skagen fordi det tager nogle minutter for Jorden at rotere gennem den vinkel der adskiller Kbh og Skagen (= forskellen i længdegrader for de to lokationer).
Sagen er kort fortalt den at jordens omdrejningsakse ikke er ortogonal på ekliptika.
Med ekliptika mener man det plan, der indeholder Jordens kredsløb om Solen. Det er altså et plan der indeholder Solens og Jordens centrum og hvori Jorden kredser om Solen.
Jordens omdrejningsakse står ikke vinkelret på dette plan. Afhængigt af hvor Jorden befinder sig i sit kredsløb om Solen varierer det derfor om det er Nord- eller Sydpolen, der "hælder" ind mod Solen.
Tegn det på et stykke papir. Papiret svarer til Ekliptika. Tegn er cirkel der repræsenterer Solen og en cirkel udenom, der repræsenterer Jordens bane om Solen. Prøv nu at sætte f.eks. en clementin ned et vilkårligt sted på den yderste cirkel således at den hælder bort fra Solen. Clementinen repræsenterer Jorden og dens akse altså Jordens omdrejningsakse. Fra den ende af frugten, der peger bort fra Solen (Nordpolen), vil Solen stå meget lavt på himlen; omvendt står den meget højt på himlen set fra den ende, der peger ind mod Solen (Sydpolen). Når Jorden roterer om sig selv vil der være punkter på Sydpolen, der konstant vil være belyst. Prøv evt. at tegne en prik tæt på clementinens Sydpol og overbevis dig om dette (dog er clementiner sjældent kugleformede, så et andet objekt vil nok være mere velegnet).
Et halvt år senere står Jorden (clementinen) diametralt modsat i sin bane om Solen. Nu er forholdene præcist omvendte. Nu er der Nordpolen, der hælder mod Solen, og det vil være her der vil være områder med sol døgnet rundt.
Til det andet spørgsmål skal svaret søges i Jordens rotationsretning. Jorden roterer fra Vest mod Øst. Da Kbh ligger østligere end Skagen, vil det være Kbh der først bliver drejet ud af natsiden og ind i dagslyset (solopgang) og først bliver drejet ud af dagslyset og ind i natsiden (solnedgang). Helt generelt vil enhver solhøjde observeres før i Kbh end i Skagen fordi det tager nogle minutter for Jorden at rotere gennem den vinkel der adskiller Kbh og Skagen (= forskellen i længdegrader for de to lokationer).
Skriv et svar til: Skagen, København og sol
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
