Biologi
kolesterol
16. januar 2006 af
sjusser (Slettet)
Hej. jeg sidder med en biologiopgave hvor jeg skal besvare hvorfor fede syrer kan påvirke kolesterolniveauet i blodet?
på forhånd tak!
på forhånd tak!
Svar #1
16. januar 2006 af 150972 (Slettet)
kolesterol dannes flere steder i organismen, især i leveren, men vi får det også tilført med føden. Ligesom glycerol kan kolesterol binde sig til fedtsyrer. Kolesterol findes i cellemembraner, hvor det er med til at regulere cellemembranens dynamiske egenskaber og dens gennemtrængelighed for små molekyler. Det findes også i fri form i vekslende mængder i blodet og antages at være medvirkende til dannelse af fedtaflejringer i karvæggene (aterosklerose), der kan føre til livsfarlige karforsnævringer fx i hjertet.
Svar #2
16. januar 2006 af sjusser (Slettet)
men hvis vi nu spiser noget fedt svinekød. hvordan og hvorfor vil det så påvirke vores kolesteroltal
Svar #3
16. januar 2006 af 150972 (Slettet)
En lang smøre, håber du kan bruge det. Dit svar er ikke "bare" lige at svare på. Derfor lidt baggrundviden.
Fedtstoffer optages fra tarmen i form af kylomikroner, som føres med lymfestrømmen over i blodbanen. Ud over triglycider består kylomikronerne bl.a. af fosfolipider, protein og kolesterol.De transporteres med blodet til leveren og fedtdepoterne, hvor deres indhold af triglycerider nedbrydes til glycerol og fedtsyrer af et enzym lipoprotein lipase, som findes i disse vævs kapillærvægge. Kylomikronresterne (kolesterol, protein og fosfolipider) transporteres tilbage til tarm og lever for at blive "genopladet" med triglycerider. Spaltningsprodukterne (glycerol og fedtsyrer) diffunderer ind i cellerne hvor de resynthetiseres til fedt (triglycerid) der oplagres i fedtvævet.
I leveren vil det nydannede fedt blive "pakket" med kolesterol, fosforlipider proteiner til små enheder, VLDL (very low density lipoproteiner). VLDL indeholder 50-60% nydannet triglycerid, der på den måde transporteres væk fra leveren og ud i vævene, primært til fedtvæv og i mindre grad til muskelvæv hvor triglyceriderne afgives efter ar være spaltet til glycerol og frie fedtsyrer af lipoprotein lipase. VLDL er således den vigtigste transportform for fedt ud i vævene idet meget tyder på at afgivelsen af triglycerider fra kylomikronerne kun er effektiv i leveren hvorfra fedt som nævnt afgives igen som VLDL.
Efter afgivelsen af triglyceride vil VLDL optage yderligere kolesterol fra high density lipoprotein HDL. HDL er i virkeligheden en fælles betegnelse for flere forskellige lipoproteiner der syntetiseres dels i tyndtarmen og dels i leveren. Deres opgave er at optage koleterol fra alle væv undtagen leveren. I leveren afgiver HDL derimod det meste koleterol igen. Herfra udskilles overskydende kolesterol med galden.
Afgivelsen af kolesterol fra HDL til VLDL bevirker at densiteten af VLDL stiger og det kaldes nu low density lipoprotein LDL
LDL har hovedansvaret for kolesteroltransporten ud til cellerne i de forskellige væv hvor det bl.a. indgår i opbygning og vedligeholdelse af cellemembraner, mens HDL altså som hovedopgave har at fjerne overskydende kolesterol fra blodet og fra områder i karsystemet med begyndende aterosklerose.
Hvis forholdet mellem LDL og HDL er højt i blodet vil faren for aterosklerse. Fedme og tobaksrygning øger LDL/HDL mens motion og et beskedet alkoholforbrug nedsætter forholdet.
Det skal tilføjes at mængden af kolesterol i blodet normalt kun kan påvirkes lidt ved at ændre på kostens sammensætning, fordi leverens produktion af kolesterol er nøje tilpasset den daglige indtagelse.

Skriv et svar til: kolesterol
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.