Biologirapport

Nogen som lige vil kigge det jeg har skrevet indtil videre igennem? Bare for de aller værste fejl?

Biologi, AT - Rusmidler

En nervecelle/neuron, er en celletype i CNS (centralnervesystemet). De adskiller sig fra andre celler fordi de har dendritter og aksoner. En dendritte modtager signaler fra andre nerveceller, og axonet leder impulserne videre. De har så nogle endeterminaler for enden af axonet, som så leder impulserne videre til dendritterne på en på en ny nervecelle. Der hvor dendritterne og endeterminalerne mødes kaldes en synapse. Nervecellerne er også specialiserede i hurtig transmittering af signaler over lange afstande. Formålet med hjernens nerveceller, er kommunikation og informationsbehandling. Nervecellers virkemåde er kompliceret, men bygger på en spændingsforskel mellem det indre og yde på nervecellen, som bliver kaldt membranpotentiale. Hvis nervecellen ikke modtager eller videregiver et signaler, kaldes den spændingsforskel for hvilemembranpotentialet.



Nervecellen er omgivet af en cellemembran, som adskiller den fra andre omgivelser. Den er er for at beskytte selve cellen, og til at regulere transporten af de stoffer der skal ud og ind af den.
Den er bygget op af fosfolipider, som er en slags fedt. De er så sammensat med fosfordel, der er blandbar med vand - hydrofil. Så er der også lipiddel som er blandbar med fedt – lipofil.


Dette billede viser hvordan fosfolipidmolekylerne er bundet sammen. Den ydre overflade er hydrofil, og den side der vender ind mod cytoplasmaet er også hydrofil. Men det indre af membranen er lipofil.
For at et rusmiddel kan trænge igennem membranen skal den derfor helst kunne blande sig med både vand og fedt. Det kan alkohol! Derfor virker stoffet hurtigt.









Neuronet er som sagt omgivet af en cellemembran. I membranen er der en natrium-kalium pumpe. Pumpen kan flytte Na+-ioner ud af cellen og K+-ioner ind i cellen. Hver gang pumpen flytter tre Na+-ioner ud af cellen kan den kun transporterer to K+-ioner ind. Det gør at der er en lavere koncentration af positive ioner inde i cellen end ude på cellen. Så én milliliter væske uden for cellen har flere positive ioner end én milliliter væske inden i cellen. Derfor er neuronets indre blevet negativt i forhold til det uden om, og derfor er der en spændingsforskel mellem de to sider af cellemembranen. I hvile er der en spændingsforskel på ca. -70 mV mellem cellens indre og det uden om. Det er jeg skrev var nervecellens hvilemembranpotentiale.
Det der sker når der er en nerveimpuls er svært at forklare. Man kan sammenligne det med at man laver en bølge. Alle er i stand til at rejse sig op. Når de har rejst sig og sat sig igen er det tegn til at de næste skal gøre det samme osv. Så kommer der en ”bølge”.
Man kan sige det er det samme der sker med en nerveimpuls.
Nu er det bare ioner i stedet. Ionerne kan bevæge sig gennem cellemembranen, hvis den tillader det. Det er en elektrisk energi, der får ionerne til at flytte sig. Det signal som udløser ionernes bevægelse er en ændring i cellemembranen. Her bliver åbnet nogle særlige Na+-kanaler, som Na+-ionerne strømmer ind igennem. Så bliver spændingsforskellen udlignet mellem det indre og det ydre. Der bliver en kortvarig positiv energi på indersiden. Den ændring i spændingsforskellen over membranen gør at der bliver åbnet for K+-kanaler. Det gør så at der bliver en strøm af positive K+-ioner ud af neuronet. På grund af spændingsforskellen over membranen får de kanaler der ligger tæt på til at åbne sig og så opstår en elektriske bølge, som bevæger sig langs aksonet.
Receptorerne er i stand til at sætte en kemisk reaktion i gang inde i cellerne. Nogen af de receptorer som sidder i neuronernes membraner kan sætte en nerveimpuls i gang. I neuronet er hvilemembranpotentialet -70 mV. Når et molekyle binder sig til receptoren bliver en kanal åbnet, og derfor strømmer f.eks. Na+-ioner ind i cellen. Så bliver det indre miljø i cellen mindre negativt. Først når der er så mange receptorer der er blevet påvirket at spændingsforskellen er ca. -55 mV, vil der noget. Ved denne værdi, der bliver kaldt tærskelværdien, sættes en nerveimpuls i gang. Hvis man igen kigger på ”bølgen” lavet af mennesker, kan man sige at det ikke er nok at én rejser sig – der skal flere til.
Til slut bliver hvilemembranpotentialet genetableret – repolariseret. Repolariseringen sker pga. af en udadgående strøm af K+-ioner.
Transmitterstoffer er molekyler der binder sig til nervecellernes receptorer. De er betydende for hvordan nervecellerne kommunikerer. Rusmidler virker ved at de binder sig til de receptorer ligesom transmitterstofferne og derfor ”forstyrrer” de nervecellernes kommunikation.

Alkohol

Alkohol er specielt i forhold til andre rusmidler.
For det første er alkoholmolekylet lille så det kan let passere cellemembranerne.
For det andet kan alkohol blandes med både fedt og vand. Derfor er det let for det at trænge gennem fedtlaget på cellemembranerne. Desuden vil alkoholen blande sig med vandet i kroppen, og vand består af ca. 60% af dets vægt.
For det tredje skal der tages store mængder af alkohol for at blive beruset. Mange vil føle sig beruset af 5 øl, som svarer til ca. 60 g. rent alkohol – hvis det havde været 60 g. af en eller anden form for stoffer, ville det være dødeligt.
For det fjerde så afskaffer kroppen ca. 8 g. alkohol pr. time. Derfor kan vi rimelig præcist regne ud hvornår alkoholen er ude af kroppen.
Efter indtagelse passerer alkohol let fra mave-tarmkanalen og over i blodet og videre med blodet op til hjernen. Der er så to forklaringer på hvordan alkohol påvirker nervecellerne.
Cellemembranernes konstruktion påvirket. Fordi at alkohol kan opløse fedt bliver membranerne mere flydende. De mister derfor deres stivhed, som ellers er nødvendig for at holde forskellige proteiner på plads. Derfor bliver transporten af stoffer over membranen og receptorernes funktion ændret. Men det er ikke kun nervecellerne det gælder – det gælder alle celler i kroppen. Deraf grunden at man mener alkohol er sså skadeligt for ens helbred. Hvis alkohol bliver taget i større doser end 14 genstande om ugen for kvinder og 21 for mænd, er det skadeligt for kroppens organer. Men det går værst ud over lever, bugspytkirtel, hjerte og de perifere nerver. Man mener at grunden til at nogle organer er mere udsatte end andre er at de har mere blodgennemstrømning, hvilket gør at de derfor får mere alkohol, og så kan nogle cellemembraner være mere følsomme end andre.
Man ved også at alkohol binder sig til nogle specielle receptorer som man kalder GABAA-receptorer. Når de receptorer bliver aktiveret bliver hvilemembranpotentialet mere negativt. Derfor bliver afstanden til tærskelværdien på de -55 mV for udløsning af et aktionspotentiale større. Derfor er GABAA-receptoren en hæmmende receptor.
Ca. 20% af hjernens neuroner har GABAA-receptorer i cellemembranen. Derfor bliver alkoholen påvirkning af CNS stor. ”Lillehjernen” er stedet hvor musklernes bevægelser bliver koordineret. Der er rigtig mange GABAA-receptorer. Når alkoholen stimulerer lillehjernens GABAA-receptorer bliver der en meget stærk hæmmende effekt på den fine koordination af muskelfunktionerne. Derfor er det man får meget usikre bevægelserner når man er fuld.
Fordi at alkohol er gift for kroppen vil den prøve at skaffe sig af med det, så hurtigt som muligt. Det gør leveren for os. Der bliver alkoholen spaltet af nogle enzymer så den ikke længere er virksom. Kroppen kan skaffe sig af med ca. 8 g. rent alkohol i timen. Men 10% af det vil blive afskaffet ved hjælp af sved, udåndingsluft og gennem urin.