Det Moderne gennembrud

Anybody?

Jeg logger af nu, men håber på lidt feedback, når jeg engang kommer tilbage :)

~ Tissi

Når man snakker om Det moderne gennembrud ( herunder billeder osv) så er der én stil som kaldes for impressionisme
( impression = indtryk )

Man begynder at koncentrere sig om skygge-teknikken, farverne og deres kontraster osv. for at fremme forståelsen af meningen. Man begyndte også at male med det samme efter at man havde set det, man vil male ( jeg ved ik hvad det kaldes)

- Desuden begyndte man at koncentrere sig meget på naturen. Det er NÆSTEN altid dér, malerne befinder sig!

Jeg håber at det hjalp lidt!

Tak :)

- Flere?

Mere til den impressionistiske skrivestil, hvis du altså kan burde det. Det er nogle noter fra en dansktime.

Den impressionistiske skrivestil:

Inspiration:
Bang vil indføre dramaet i prosaen

Ideal:
At skrive objektivt og realistisk

Stil:
Don’t tell it – show it. Historier, personer og miljøer skal ikke fortælles men vises. De skal fremstå som læseren ville opleve dem, hvis de stod på en scene - uden fortællerens refleksioner og vurderinger

Scenisk fremstillingsform:
kalder man den teknik, hvor teksten er bygget op af en række scener, der afløser hinanden, præcis som i et teaterstykke eller i en film. Fortælletid er lig med fortalt tid, og vi befinder os på samme sted hele scenen. Datid opleves som nutid og scenen giver læseren en illusion af at være samtidig med det fortalte.

Ydre syn:
Den impressionistiske fortæller er tilskuer. Han har ikke adgang til sine personers tanker og følelser, men kan kun beskrive udseende, ydre mimik og handlinger med en ydre synsvinkel, og lader det derfor være op til læseren at fortolke deres indre verden. Mens en episk fortæller ville sige: ”Hun ville gå til ro nu, fordi hun følte sig træt og fordi hun var udmattet af det kedelige selskab - og dermed fortolke og udlægge kvindens tilstand – ville en impressionistisk fortæller (som Bang) sige Hun går til ro nu. Hun så træt ud.

Replikker:
Man taler om såkaldt replikindividualisme, dvs. at personer bliver karakteriseret gennem de emner, de vælger at tale om, gennem deres dialekt, deres talesprog mm. Som i et drama.

Dækket direkte tale.
Replikker er den fremstillingsform, der kommer nærmest teatrets, men Bang skriver jo ikke dramaer men prosa, og derfor gør han hyppig brug af dækket direkte tale. Den fremstillingsform ligger mellem teatrets direkte tale og den traditionelle epiks indirekte tale.

Rent formelt betyder dækket direkte tale, at man gengiver en replik uden inquit og i datid. (Inquit = betegnelsen af hvem der taler/siger/hvisker/spørger) :

Eksempel på maskeret inquit:
- Ja, ja, Hr Spenner stangede og bugtede sig som en glat Aal: Og den første Prioritet bliver tolvhundrede Tusind i Centralbanken.
- Hva’? – Satan, Adolf forsøgte at rejse sig, men faldt igen tilbage i Sædet…(Herman Bang: af Stuk, 1887)

Eksempler på:
Direkte tale: Hun sagde: ”Jeg keder mig.”
Indirekte tale: Hun sagde, at hun kedede sig.
Dækket direkte tale: hun kedede sig
Virkning: Med brug af dækket direkte tale får læseren en fortællers gengivelse af replikker, der er farvede af den måde, en person taler og tænker på. Ad den vej kan replikkerne være med til at karakterisere personerne.


Paratakse
Impressionistiske tekster er præget af paratakse, dvs. sideordnede hovedsætninger i modsætning til hypotakse (=underordning med mange ledsætninger). Ofte skydes hovedsætninger ind i hovedsætninger med bindestreger som adskillelse på steder, hvor man normalt ville have set en ledsætning. En impressionistisk fortæller bruger ofte konjunktionen og eller tegnsætning (komma og bindestreg) til at binde sætningerne sammen med. Samtidig forsøger impressionisten at undgå ledsætningskonjunktioner som fordi, således at, så snart som, når osv.. Disse ledsætningsmarkører markerer ofte en holdning fra fortællerens side, og impressionisten vil jo, som nævnt ovenfor, gerne holde sig i baggrunden


In medias res.
Ind i tingenes midte, betyder de latinske ord. Sådan starter mange impressionistiske fortællere deres tekster. Fortælleren kaster straks læseren ind midt i begivenhederne, fx en samtale uden forudgående præsentation af tid, sted og personer. Virkning: læseren kommer fra begyndelsen til at føle sig fortrolig med fortllingens personer.

Nominalstil
Betegner sprog, hvori substantiver/navneord + adjektiver/tillægsord dominerer på verbernes/udsagnsordenes bekostning. Ofte er verberne skinverber (hyppig brug af være og have) eller verberne mangler helt. Denne stil er dvælende og rolig og bliver ofte brugt, når personer er alene. For at gøre stilen endnu mere dvælende bruger Bang ofte præsens participium/lang tillægsform. Eksempel: Han kom gående med svingende hue i stedet for han gik og svingede med huen.

Verber
I nogle tilfælde benytter Bang sig af en mere hektisk, urolig stil, når fx mange mennesker er samlet på et sted, fx på gaden, i Tivoli, i teatret osv. Her bruger bang en stor mængde verber, især sanseverber, og få substantiver og adjektiver.

Tegnsætning
Den logiske sætningsopbygning går ofte i stykker i impressionismen. I stedet for hele, korrekte sætninger binder han sætningerne sammen med verber og bindestreger eller prikker. Noget lades usagt, som læseren selv må regne sig frem til. Bang bruger ofte også citationstegn og kursiv, især til at markere en persons tonefald i replikker og/eller i dækket direkte tale.

Holdninger
Tag ikke fejl: bag den tilstræbt objektive stil og den ydre synsvinkel viser fortælleren Bangs holdninger sig. Nogle gange kynisk ironiserende og sarkastisk (fx i føljetonerne), andre gange i medlidenhed og patos (i visse af novellerne og romanerne).

#4
Det var ikke så meget skrivestilen jeg var ude efter.

Men mange tak alligevel!

altså fx malerier digte, bøger og så videre, er skrevet meget mere virkeligheds agtigt, i forhold til romantik perioden. Man kalder også det moderne gennembrud for socialrealismen, fordi det var der folk indså, at danmark måske slet ikke var så perfekt, og idylisk, som man henvidere, havde troet. I romantikken så man utrolig mange idyliske billeder, af den danske natur når den var bedst, hvor man i socialrealismen, også fandt de mere alvorlige ting frem, som måske var knapt så flotte og solidariske, men mere viste et samfund, med dårlige arbejdsvilkår, og menneskelighed.

Har "karens jul" af Amalie Skram egentlig noget med det moderne gennembrud at gør?
Sorry, jeg ved at det ikke er helt så relevant til det første spørgsmål....men det er osse et spørgsmål om moderne gennembrud.

/

#4: Danielruhmann, du har da nogle af de vildeste noter! Tager du dem i hånden eller på bærbar - og har du overvejet at uploade nogle af dem?

#8
Hej du

Jeg har dem liggende på min bærbare. De bliver smidt op, når jeg får sat med i orden.

Jeg ved ikke: Vil det være en fordel, at de bliver smidt op som enkeltdokumenter? Eller skal de blive smidt op som et stort kompendium?

#9: Hmm, jeg har rent faktisk ikke så meget erfaring med noter herinde på studiportalen, men jeg vil da mene at et samlet dokument med dine noter (eventuelt samle dem i mindre samlinger)vil være det bedste.

Det vil måske gøre det sværere at finde noter til specifikke emner, men med en grundig beskrivelse er det vist til at overse. Desuden vil det i den nye version være muligt med søgning i selve dokumenterne så det bliver ikke noget problem til den tid.

Hej !

Jeg skal på til dansk eksamen i morgen. har novellen " den sidste balkjole" af Herman Bang. er der nogle som kan svare på hvad impressionistisk skrive stil er ? eller bare noget væsenligt fra novellen??