Kemi

Kemiopgaver - please help!

18. december 2003 af SP anonym (Slettet)
Hejsa. Jeg skal lave følgende 6 kemiopgaver. Jeg synes de er ret svære fordi jeg ikke tror jeg forstår at bruge ligningen C=n/V=m/M*V rigtigt... I hvert fald ville jeg blive meget glad hvis der var nogle der var gode til kemi som på en lidt pædagogisk måde kunne give et par råd til at komme igang - og hvordan total- og partikelkoncentrationen udregnes i det hele taget...

2.15 En opløsning af jern(III)chlorid virker blodstandsende (i småsår og lignende), idet Fe3+ får blodet til hurtigt at koagulere. 81 g FeCl3 opløses i vand, og der fortyndes til 2 liter i målekolbe. Beregn totalkoncentrationen C af FeCl3 i opløsningen. Beregn partikelkoncentrationen [Fe 3+] og [Cl -].

- Totalkoncentrationen = m/(M*V) = 81/(162,206*2) = 0,25 mol/liter.
- Partikelkoncentrationen [Fe 3+] = ? (svaret er angiveligt 0,25 M)
- Partikelkoncentrationen [Cl -] = ? (svaret er angiveligt 0,75 M)

2.16 I en given opløsning af aluminiumsulfat er [Al3+] = 0,2 M. Bestem [SO4 2-] samt totalkoncentrationen.

- Partikelkoncentrationen = ? (svaret er angiveligt 0,3 M)
- Totalkoncentrationen = ? (svaret er angiveligt 0,1 M)

2.17 En fysiologisk natriumchlorid-opløsning er ca. 0,15 M. Hvilken pipettestørrelse skal anvendes, hvis man vil fremstille 500 ml fysiologisk NaCl-opløsning ved fortynding af en 3,0 M NaCl-opløsning?

- V1*C1 = V2*C2 <=> C2 = (500ml*3,0M)/(0,15M) = 25 M

2.18 Eddikesyremolekylet har følgende formel CH3COOH. Bestem molmassen for eddikkesyre. Der afvejes 12,0 g iseddike, som overføres til en 250 ml målekolbe og opløses i vand, hvorefter den fortyndes med vand til målestregen. Beregn opløsningens molære koncentration. Af den fremstillede eddikesyreopløsning udtages med pipette 5 ml, som fortyndes til 100 ml i målekolbe. Beregn den nye opløsnings molære koncentration.

- Molmassen for eddikesyre = 60,05 g/mol.
- Opløsningens koncentration = ? (svaret er angiveligt 0,8)
- Den nye opløsnings koncentration = ? (svaret er angiveligt 0,04)

2.19 HCl's (g) opløselighed i vand (g stof pr 100 g vand): 0 grader, 82, 20 grader, 67, 100 grader, -.
NH3's (g) opløselighed i vand (g stof pr 100 g vand): 0 grader, 90, 20 grader, 50, 100 grader, -.
Beregn hvor mange liter der opløses i 1 liter vand af hver af de to gasser HCl og NH3.

- ?

2.20 Densiteten af en mættet CaCl2-opløsning ved 20 grader er 1,42 g/ml. Beregn rumfanget af en opløsning indeholdende 75 g CaCl2 i 100 g H2O. Beregn opløselighedens molære koncentration (totalkoncentrationen). Beregn partikelkoncentrationerne [Ca 2+] og [Cl -].

- ?

På forhånd tak!

Brugbart svar (0)

Svar #1
19. december 2003 af IngenKenderDagen (Slettet)

ved ikke om dette er mere pædagogisk... men forsøger.

totalkoncentracionen er rigtignok hvor mange mol FeCl3 der er i en liter.
har du lært de der trekanter? de gør livet lidt lettere..
men altså c=n/V=(Mw/m)/V og hvad det er kan jeg ikke sige uden et periodisk system..
Om ikke andet vil partikel-koncentrationen af Fe være det samme som totalkoncentracionen da der indgår 1 Fe atom for hvert FeCl3 molekyle. Man kan løst sige at det samme gælder for koncentrationen af 3 Cl atomer sammen, så n, og dermed koncentrationen vil være 3 gange mindre. altså ikke 3 gange større!!

kom til at tænke på... er det C(g/l) eller c(mol/l) du skal finde?

Svar #2
21. december 2003 af SP anonym (Slettet)

Det er Mol / Liter jeg skal finde i opgaverne. Men du siger at ang. partikelkoncentrationen er det et spørgsmål om molekyleforholdet? Jeg er bare ret hjælpeløs, jeg tænkte på om ikke der var en som gad lave en af de der opgaver, da jeg ikke rigtig ved hvad jeg skal gøre...

Svar #3
21. december 2003 af SP anonym (Slettet)

Vores lærerbog er Kemi med Temaer 1 - jeg synes bare ikke den gennemgår teori'en særlig pædagogisk... Men håber der er nogle som kan...

Brugbart svar (0)

Svar #4
21. december 2003 af KemiKasper (Slettet)

hmm.. er den ikke skrevet af Carsten Holmboe(?) - i så fald må den være god

Skriv et svar til: Kemiopgaver - please help!

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.