Tom Kristensen - "En anden"

Noget du stadig ligger inde med? :-)

Nogen som har en analyse af En anden?

Det er nogle måneder siden, jeg fremlagde, men endte vist med at sige omtrendt det her 

En Anden handler om Valdemar, der i en krydsklipning mellem hans nutidsliv i Shanghai som toldembedsmand og hans barndom i det indre København i starten af 1920’erne, kæmper med sin evige uro og søgen efter sin identitet. Han har haft en hård barndom, uden en far og hvor moderen døde lige efter hans konfirmation og hvor han aldrig rigtig har følt han hørte til nogen steder. Han har altid følt rastløshed, sårbarhed, mangel på lykke, ligegyldighed, balance mellem sorg og glæde og ingen mening med tilværelsen som udmunder i en vis tomhed. Han har altid ønsket at være en anden, fordi han har set sig selv uden en rigtig identitet. Det er også derfor at Valdemar som dreng kun havde en person han kunne stole på/identificere sig med og det var Fontane. En ”skuespiller”, som netop levede af at være ”en anden”. Fontane mener, man skal holde sig til drøm og til fantasi, så virkeligheden ikke indhenter en. Men eftersom man ikke kan leve i ren fantasi vender Valdemar tilbage til sin meningsløse tilværelse.
Eftersom at Valdemar altid har og stadig kæmper for at finde sin identitet og for at få udfyldt dette tomrum, indser han mod slutningen af romanen, at han må erkende, at hans liv ikke udformede sig, som han måske ønskede, og selvom han inderligt ønsker at være en anden, så vil han altid være det samme menneske, som på en gang jager sin skygge, sit selv, men som også forsøger at flygte fra den/det.
Bogen ender derfor med, at Valdemar er på rejse og alt han har medbragt (bortset fra et par skjorter) er en revolver og pen&papir til at skrive sine associationer(erindringer) ned.
Revolveren, hvis han beslutter sig for flygte fra sit jer og papir&pen, hvis han beslutter sig for at jage det.
I En Anden bevæger TK sig en smule væk fra de ekspressionistisk-nihilistiske ”udskejelser” (ofte kulørte og bizarre) og med et voldsomt ordfråden og ja mere over i det moderne og med Freud som stor inspirationskilde. Netop i En Anden skildres dobbeltbevidstheden.  
Valdemar tumbler altså med det eksistentielle spørgsmål (som godt det godt nok er Kierkegaard...), hans bevidsthed omkring sin eksistens, sin egen identitet og generelt samspillet med andre mennesker har han svært ved at håndtere og lever i sin egen lidt tomme boble.
Hvad kendetegner TK at man som læser lærer den sparsomme lykke at kende. 
Jeg var i Ro. Fortid og Fremtid havde ingen Betydning. Der var kun en Bevægelse frem og tilbage, frem og tilbage, og det glidende Spejlbillede i de glasérede Sten så uvirkelig, at jeg ikke søgte efter nogen Mening eller efter nogen Bane, mit eget lille jeg kunne gaa. Det var min bedste Time paa dagen. Jeg var beskyttet mod det liv, som var saa svært at overvinde, og jeg døsede i en mild Sørgmodighed, der hverken var sorg eller glæde. 
Hvad kendetegner TK at man som læser lærer den sparsomme lykke at kende. En lykke som kun forekomme i få øjeblikke. Valdemar f.eks. får udfyldt sit tomrum i denne lille pause, som når han her sidder på en cafe og for en kor stund får udfyldt sit tomrum, han føler hverken sorg eller glæde, men nærmere en balance mellem de to, hvor han altså føler en vis form for mening med tilværelsen, en ro og tilfældighederne smelter sammen til en enhed. (Står der så fint i bogen)

Helt sådan min egen teori er at han lider at manidepressiv, fordi nogle opfatter han sig selv som Jesus og andre gange er han flue på væggen, usynliggøre sig og tager en maske på for at “en anden”.
Som ofte set i TKs værker forholder TK sig samfundskritisk, et eks herfor er hvordan den gode Fontane, som fordi han lever oppe på kvisten, har han lus og er af anden rang. Men det viser sig selvfølgelig at han er den gode i bogen, den som Valdemar som sagt føler sig mest tryg ved, hvorimod kirkekonen, så alle går rundt og tror er så god og som folk ikke tør tale grimt om, stjæler fra kirkebøssen.

Tid er et væsentlig element i romanen