Biologi

CJD

31. december 2003 af SP anonym (Slettet)
Hejsa. Håber her er en der er lidt skrap til medicin/biologi:

I den normale menneske population er der normalt en variation i DNA-sekvensen (en polymorphism) i kodon 129 af det humane prionproteingen (PRNP) hvor der kodes for enten aminosyren methionin eller valin.
Det er muligt at være henholdsvis MM homozygot, VV homozygot eller MV heterozygot mht. denne egenskab.

Det er rimeligt nemt at forstå det første en, hvad vil det sige at man fx kan være MM homozygot??? Troede homozygoti/heterozygoti kun galdt for allele gener??? Hber nogen kan hjælpe (Medcincinman :))!

Svar #1
31. december 2003 af SP anonym (Slettet)

Kæft hvor jeg staver! Nå, ja - jeg skal vidst ud af døren!

Godt nytår!

Håber nogen kan hjælpe når i engang vågner op i morgen eftermiddag :))

Brugbart svar (0)

Svar #2
31. december 2003 af Slacz Maci (Slettet)

Jeg kalder lige på min bror - han kan hjælpe ;) 2 sec

Svar #3
01. januar 2004 af SP anonym (Slettet)

Ja? :))

Brugbart svar (0)

Svar #4
01. januar 2004 af Slacz Maci (Slettet)

Han gider ik ;) Han har tømmermænd.. Skal nok se om jeg kan få ham sparket op

Svar #5
01. januar 2004 af SP anonym (Slettet)

Hejsa - så kom jeg endelig op efter et brag af en fest igår :o)

MM homozygot står for at begge alleller af genet koder for methionin og VV at de begge koder for valin.
MV er selvfølgelig et af hvert.

Jeg kan ud fra det du har skrevet kun tro at der er tale om allelle gener som du også selv mener.
Allelle gener kan godt have forskellig aminosyresammensætning (som valin og methionin), allelle gener koder bare for det samme i kroppen.

Svar #6
01. januar 2004 af SP anonym (Slettet)

Nej, jeg tror altså ikke at det er sådan det hænger sammen. Et lille uddrag fra min bog:

"In the normal human popoulation, there is a common polymorphism at codon 129 of the PRNP gene open reading frame (situated on chromosome 20), whereby coding may be for methionine or valine, with individuals being MM or VV homozygotes or MV heterozygotes. In the normal UK population, the distributions are approximately: MM 40%...."

Der findes kun ét priongen, dvs. det har ingen allele gener!

Ifølge citatet er det en variation i PRNP genets DNA-sekvens mennesker imellem som udgør forskellen. Men hvad der stadig undrer mig er hvorledes begreberne homo- og heterozygot skal forstås i denne sammenhæng..?

Brugbart svar (0)

Svar #7
02. januar 2004 af Med!c!nman (Slettet)

Samuel nu har jeg ikke din bog, men i menneskers celler befinder sig altid
46 kromosomer (pånær sædcelle og ægcelle) 22 kromosomer + 2 kønskromosomer (enten XX eller XY).
Det betyder at selvom vi i vores DNA kun har et gen der koder for prionproteinet der er skyld i CJD vil det være to gange i cellerne.
Dette er også grunden til man f.eks. kan være blodtype AB - man har to forskellige variationer af et gen.

Svar #8
02. januar 2004 af SP anonym (Slettet)

Ja, ok - det kan jeg godt se. Jeg skal bare finde ud af om en MV heterozygot syntetiserer både methionin og valin..? - Det vil vel være fornuftigt at antage.

Brugbart svar (0)

Svar #9
02. januar 2004 af Med!c!nman (Slettet)

Jeg tror det vil være en helt korrekt antagelse :o)

Skriv et svar til: CJD

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.