Biologi
CJD
I den normale menneske population er der normalt en variation i DNA-sekvensen (en polymorphism) i kodon 129 af det humane prionproteingen (PRNP) hvor der kodes for enten aminosyren methionin eller valin.
Det er muligt at være henholdsvis MM homozygot, VV homozygot eller MV heterozygot mht. denne egenskab.
Det er rimeligt nemt at forstå det første en, hvad vil det sige at man fx kan være MM homozygot??? Troede homozygoti/heterozygoti kun galdt for allele gener??? Hber nogen kan hjælpe (Medcincinman :))!
Svar #1
31. december 2003 af SP anonym (Slettet)
Godt nytår!
Håber nogen kan hjælpe når i engang vågner op i morgen eftermiddag :))
Svar #2
31. december 2003 af Slacz Maci (Slettet)
Svar #4
01. januar 2004 af Slacz Maci (Slettet)
Svar #5
01. januar 2004 af SP anonym (Slettet)
MM homozygot står for at begge alleller af genet koder for methionin og VV at de begge koder for valin.
MV er selvfølgelig et af hvert.
Jeg kan ud fra det du har skrevet kun tro at der er tale om allelle gener som du også selv mener.
Allelle gener kan godt have forskellig aminosyresammensætning (som valin og methionin), allelle gener koder bare for det samme i kroppen.
Svar #6
01. januar 2004 af SP anonym (Slettet)
"In the normal human popoulation, there is a common polymorphism at codon 129 of the PRNP gene open reading frame (situated on chromosome 20), whereby coding may be for methionine or valine, with individuals being MM or VV homozygotes or MV heterozygotes. In the normal UK population, the distributions are approximately: MM 40%...."
Der findes kun ét priongen, dvs. det har ingen allele gener!
Ifølge citatet er det en variation i PRNP genets DNA-sekvens mennesker imellem som udgør forskellen. Men hvad der stadig undrer mig er hvorledes begreberne homo- og heterozygot skal forstås i denne sammenhæng..?
Svar #7
02. januar 2004 af Med!c!nman (Slettet)
46 kromosomer (pånær sædcelle og ægcelle) 22 kromosomer + 2 kønskromosomer (enten XX eller XY).
Det betyder at selvom vi i vores DNA kun har et gen der koder for prionproteinet der er skyld i CJD vil det være to gange i cellerne.
Dette er også grunden til man f.eks. kan være blodtype AB - man har to forskellige variationer af et gen.
Svar #8
02. januar 2004 af SP anonym (Slettet)
Skriv et svar til: CJD
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
