stil en som vil rette

I denne stil vil jeg skrive lidt om den stigende overvågning, der sker i samfundet. Jeg vil tage udgangspunkt i disse to avisartikler: ”Angiv socialbedragerne” og ”Jeg er på”. ”Angiv socialbedragerne” er skrevet af Lone Nørgaard og er et læserbrev fra Berlingske Tidende, den 12. november 1999. ”Jeg er på” er et uddrag af en artikel i Weekendavisen. Den er skrevet af Tine Eiby den 12.–18. november 1999. Problemstillingen i de 2 tekster kan sammenfattes til en og samme: Skal der være mere overvågning i dagens Danmark?

Lone Nørgaard fremsætter en masse synspunkter i sin avisartikel omkring naboovervågning. Hun diskuterer hvorvidt det er korrekt at anmelde sin nabo for socialbedrageri. Indenrigsministeren, Thorkild Simonsen, havde, da denne artikel blev skrevet, lige fremsat et lovforslag, som vedtaget ville betyde, at danskerne kunne straffes for ikke at anmelde naboen for socialt bedrageri. Lovforslaget blev dog hurtigt trukket tilbage, hvilket Lone Nørgaard ikke var så glad for: ”han skulle have holdt fast, og ad den vej været med til at højne og skærpe diskussionen om moral, ansvar og solidaritet. Det burde i hendes øjne være en pligt at melde sin nabo, da hun mener, at det er alle andre, der kommer til at lide under tyveriet. Nørgaard mener, at det vil svare til, at nogle smadrer din bil og slipper af sted med det, blot fordi man da ikke melder ”sådan” noget. Hun mener ydermere, at vi skal have en moralsk omvæltning, og se på samfundstyveri lige så strengt som alt andet tyveri, for at velfærdssamfundet kan overleve.

I Danmark er der mange forskellige former for overvågning. I den første tekst nævnes begrebet naboovervågning. Denne form for overvågning indebærer, at man holder øje med, om naboen foretager sig noget ulovligt, lige fra børnemishandling til sort arbejde. I den anden tekst optræder der flere forskellige former for overvågning. Videokameraerne på tankstationerne bliver nævnt som et af dem. Det er dog ikke kun på tankstationer, der er kommet videokameraer op. Også steder som banker, dagligvarebutikker og mange andre forretninger er under overvågning. De har sat kameraerne op for at formindske antallet af uopklarede tyverier/røverier, da kameraet for det meste giver politiet noget konkret at arbejde med. Det oplever man for tiden i Sverige i forbindelse med efterforskningen af mordet på Anna Lindh. Et andet godt eksempel på overvågning er politiets fotovogne, der kontrollerer bilisternes fart. Hvis man kører for stærkt, får man tilsendt en bøde med tilhørende billede af føreren af bilen. Dette er ikke kun et forsøg på at få bilisterne til at sætte farten ned, men også for at redde menneskeliv. Det hele handler jo ikke kun om videoovervågning. Når man bruger noget så almindeligt som Dankort, bliver man registreret i et forbrugerkartotek og er dermed igen udsat for en form for overvågning.

Overvågning er blevet en del af vores hverdag. De steder, hvor vi færdes, bliver vi overvåget eller registreret i forskellige kartoteker. Det offentlige har således stillet krav til diverse virksomheder om at indberette cpr-numre for lønudbetalinger til de ansatte. Dette kan således sammenholdes med cpr-numre over folk, der får bistandshjælp eller anden form for støtte af staten. En anden af de væsentlige grunde til den stigende overvågning kan være for at få opklaret flere tyverier/røverier. Men også det faktum at næsten alle nutidens butikker/indkøbscentre er mange gange større end for bare få år siden, gør det nødvendigt med overvågning for at kunne holde øje med hele butikken. Videoovervågningen gør det muligt at få et, i de fleste tilfælde, godt billede af de kriminelle.

Overvågningssamfundet viser os gang på gang, hvor meget andre egentlig ved om det enkle individ. Der bliver registreret på livet løs i databaser og registre, ingen går fri. Tine Eiby skriver i linie 8: så vil overvågningssamfundet ændre os mennesker mentalt. Jeg er sikker på, at vi kommer til at føle os forfulgte, hvis vi hele tiden ved enhver lille bevægelse registreres og bliver gemt i et uendeligt arkiv. På den ene side kan man sige, at det er godt, at vi er registreret. Det ville da også være en kæmpe hjælp for staten, hvis den kunne få et komplet billede af, hvad vi går og foretager os, hvor de penge, vi tjener, kommer fra etc. Politiet ville have langt lettere ved at opklare forbrydelser, og forbryderne sværere ved at begå dem. Netop derfor vinder overvågningen frem med disse ord: ”kun folk der har noget at skjule, har noget imod overvågning”. Men som Tine Eiby pointerer i linie 6, så holder den påstand ikke, for hvornår stopper overvågningen?

I Lone Nørgaards tekst skriver hun, at hun synes, man bør indberette sin nabo, hvis han bryder loven. Den mening deler jeg ikke helt med hende. De fleste folk har da trods alt et godt forhold til deres naboer og kunne ikke finde på at melde dem for socialbedrageri. Når man bor lige op ad hinanden, kan man ikke lade være med at følge lidt med i, hvad der sker ovre hos naboen. Men fra at se hvad han foretager sig, og så til at overvåge ham for at se, om han bryder loven, synes jeg du er for groft. Vil det så sige, at vi faktisk skal til at holde øje med alle rundt omkring os inklusiv familie og venner? Det vil også betyde, at vi ikke længere vil kunne stole på andre af frygt for, man kommer til at gøre noget dumt, og de så melder en! Jeg synes, at det er i orden at melde ens naboer til politiet, hvis man har beviser på, at der er børn, der bliver forulempet, eller hvis man ved, at det sociale bedrag er kommet op i gastronomiske summer. Men hvis det bare gælder lidt sort arbejde eller lidt andet småtteri har jeg ikke nogen problemer med det. Der skal også være plads til vennetjenester. Samfundet skal ikke vide alt, hvad vi går og laver.

Efter denne opgave kan jeg kun sige: ”hvad ville et menneske være uden sin personlige frihed?”. Et menneske der ikke kan udfolde sig, som han/hun har lyst til, et indelukket menneske, som ikke kan stole på nogen og bliver overvåget 24 timer i døgnet. Altså alt i alt et liv, der ikke er værd at leve. Det at et menneske har en frihed til at gøre, hvad det vil, gør jo et menneske unikt!