Danskopgave om "Den Kroniske Uskyld"

Jeg ved det ikke er det du søger men her er en fortolkningside;



Syndefaldet

Syndefaldet er det afsnit i biblen hvor Eva, af den lumske slange, lokkes til at spise de forbudte æbler. I sit fald river hun Adam med sig, og de to bliver for evig tid udelukket fra paradisets have. To engle med flam-mende sværd sættes af Gud til at vogte indgangen dertil. Syndefaldet kan deles op i tre dele 1. Paradisets ha-ve: den før menneskelige, dyriske harmoni 2. Syndefaldet: Bevidsthedsgennembruddet: menneskehedens begyndelse 3. Uddrivelsen af paradiset: slægtens lod: bevidsthed om døden og driften, ulægeligt spaltet i sjæl og legeme.
Den kroniske uskyld kan man også dele den op i tre dele: 1. Barndommen: barnets harmoni 2.puberteten: driftsgennembruddet: voksenlivets begyndelse 3.uddrivelsen af barndomslandet: individets lod: bevidsthed om døden og driften, ulægeligt spaltet i legeme og sjæl, så man kan godt sige at der er et syndefald i (DKU) derud over er mange bibelske symboler, som indikere at der noget religiøst i handlingen fx siger Janus:
…jeg ville personligt gå vagt udenfor døren med et stort, flammende sværd i hånden, mens det skete.(DKU side 80)

Til ballet hvor Tore møder Helle, bliver sangen Pennies from heaven spillet. Den sangs tekst har relationer til Judas. Og selvfølgelig bliver fru Junkersen beskrevet, som slangen, en dæmon og den rene ondskab.
Psykoanalytisk tolkning

Kigge vi psykoanalytisk på teksten, bliver det først interessant jeg tror at Tore og Janus repræsentere den samme person, som vi følger i en overgang fra barndommen til puberteten og til sidst at være voksen der er mange ting i teksten, som indikere det:
Der er ingen, der aner, hvad det vil sige at gro sammen med sådan en fyr, hvis man ikke har prøvet det. Jeg voksede langt ind i Tore. Det var altid Tore og Janus og Janus og Tore.(DKU side 84)
Jeg tror at Tore er Janus’ overjegs ideal dvs. at Tore i de givne situationer gør hvad Janus gerne vil gøre el-ler have gjordt. Janus er også navnet på en Romersk gud, som har to ansigter. Hvis vi kigger på navnet Tore betyder det enten to eller også har det relationer til guden Thor, som jo er stor og stærk ligesom et overjegs ideal ofte er, de skal jo repræsentere det man gerne vil opnå. Tore bliver flere gange omtalt, som en høvding og et fyrtårn begge symboler på store personer, som stikker højere op end alle den andre. Tore bliver også beskrevet, som anderledes, sjov, klog og fri alle egenskaber, som man savnede dengang hvor bogen udkom. Set i Janus øjne er Tore perfekt:
Man kom ligefrem til at elske ham. Man kunne simpelthen ikke lade være med at elske ham på en eller anden måde, selvom man selvfølgelig ikke kan vise sådan noget eller gøre det i virkeligheden. (DKU side 9)
Hvis vi tager tingene i rækkefølge møder Janus først Tore i 1. mellem det er fordi at det er i den alder hvor man skaber sin personlighed og da han ikke er særlig glad for sin far og slet ikke ser ham som et forbillede, bliver Tore hans overjegs ideal.
I første afsnit er der ingen problemer alt er idyllisk Janus og hans overjegs ideal følges af.
Jeg var sammen med ham hele tiden både om dagen og om aftenen. det var dårligt nok jeg kunne nå at få slugt aftensma-den, så var det ud af døren og ind til Tore, bare ind til Tore…

I slutningen af første afsnit tager Tore til Aalborg med sin mor. Tore kommer dog tilbage 3 måneder efter. Men han har dog forandret sig meget og det kan Janus mærke med det samme og får senere fortalt af Tore at Poul havde misbrugt hans mor, gjort hende gravid for senere at forlade dem, moren får en abort. Men han kom tilbage og beskyldte Tore for at være skyld i deres brud. Da Tore på dette tidspunkt er i en meget følsom alder får han hermed et meget forkert syn på seksualiteten. Ved at forfatteren har valgt at sende Tore til Aal-borg har han skabt et brud i idyllen overjegs idealet er ikke længere perfekt. Janus kommer med følgende spå-dom:
Der skulle nok være en ordentlig pige, i hver fald til Tore… ja, det var da noget underligt noget, at der bare skulle være en pige til Tore og ingen til mig. Men hvis der var en pige til Tore, hvad så med mig, hvad så, hvad så? (DKU side 56)

Det er en selvfølge, at idealet finder sig en pige, men det ved Janus ikke. Det viser sig senere at Janus’ spådom går i opfyldelse til skole ballet hvor de møder Helle hun bliver beskrevet således:
…Inden i var han allerede i fuld gang med at indkredse den lysende pige på gulvet, og jeg var klar over at hun ikke ville kunne modstå denne bestråling i lang tid. (DKU side 65)

Tore får her fat i Helle, fordi at det er hvad Janus ønsker at opnå men her kan han ikke længere følge med sit overjegs ideal. Helle bliver igennem hele romanen beskrevet forbundet med lys og renhed, hell på tysk bety-der i øvrigt lys, hun er sammen med Tore en del af overjegs idealet. Da de får at vide Helles efternavn er Jun-kersen får det ham til at tænke på Bismarck. Han var en Tysk politiker hvis livsgerning karakteriserede af hans på en gang strengt principfaste og hensynsløse realistiske magtpolitik. Han fik tilnavnet "jernkansleren" 23. allerede her bliver vi advaret om noget magtfuldt og hensynsløst.
Det næste interessante der sker er at Tore for tæller Janus om Helles afslag da han spurgte hende om hun ville i seng med ham og de bestemmer sig for at drukne deres sorg på ”Trevaljen”, som er et værtshus. Plud-selig skal Tore på toilettet og psykoanalytisk set forsvinder overjegs idealet og nu føler Janus sig stærk han bliver ikke længere styret af sit ønske om at være som idealet. Mens Tore er væk kan han pludselig gå hen og invitere den reneste pige i lokalet op til dans. Janus sætter sig ned hos Tore men der er ikke plads til Inger, som pigen hed, Tore sidder ved siden af Poul manden, som moren rejste til Aalborg for at bo sammen med. Tore rejser sig op og spørger, om de ikke skal gå. Overjegs ideal viser sig, som den gentleman Janus gerne ville have været men i samme øjeblik vælter Poul ind over Tore og holder fast i ham. Da Tore flytter sig rammer Poul Tore i skridtet og det får Tore til at gå til angreb men til sidst er de Tore, der ender som taberen i slagsmålet. De tager hjem til Inger hvor hun tager sig af Tores blodnæse. Da Tore ligger sig til at sover for-svinder overjegs idealt igen og Janus kan nu dyrke sex med Inger uden idealet er i vejen. Nu er der rigtigt kommet uorden i tingene da Janus har opnået noget, som idealet ikke har.

Noget tid efter bliver Janus inviteret over til middag hos Helle for at møde fru Junkersen han beskriver hende således:

Fru Junkersen var en fantastisk kvinde at se på. De opstrøgede, gul hår gav hende et så kraftigt udtryk af løve, at jeg he-le tiden sad og var bange for, at hun skulle give sig til at brøle.
Her bliver hun beskrevet, som en løve lidt senere blive hun beskrevet, som en edderkop der har fanget To-re i sit spind.

Lidt senere efter Tore er faldet i Dragespringvandet, sidder Helle og Janus og snakker og midt i konversa-tionen tænker Janus da han sagde til Helle at han troede at hendes mor kunne lide Tore:
…Fru Junkersen var ikke forsynet med sympatier og antipartier, hun besad, og det hun ikke kunne besidde hadede hun.

Og eftersom Tore og Helle besad en uskyld, som fru Junkersen ikke kunne besidde hadede Tore og Helle.
Dagen før turen op til sommerhuset, møder Janus Poul i sporvognen de siger ikke noget til hinanden, men da Janus skal sove siger han:

…Godnat, Poul, din dumme klabautermand!.(DKU side 119)

En klabautermand er et væsen, som banker på skroget på skibet når det er ved at synke. Poul er i denne situation et symbol der varsler om et eller andet der skal ske.
I sommerhuset mens Tore og helle begge er væk, ligger fur Junkersen an på ham og siger om Tore:

…»Jeg kan ikke holde ud at se hans store, uskyldige fjæs,« sagde hun til mig…(DKU side 175)

Det er klart at i denne roman repræsentere det onde i form af seksualiteten.
Janus konfrontere ikke Tore om hans episode med fru Junkersen men fortrænger det i stedet for. Janus har nu indset at han ikke kan opnå Tore- Helle forholdet, det munder så ud i at han finder Ellen og misbruger hende groft.

Til studentergildet kommer Janus til at sidde ved bor sammen med Helle og fru Junkersen. Dette er fru Junkersens værk. Janus bliver drukket meget fuld og ser Helle komme gående ned af trapperne og ser syg ud hun har set Tore i fru Junkersens soveværelse Tore kommer efter hende men nøgen Janus griber fat i ham og får ham i tøjet de leder efter helle og da de finder hende har hun begået dobbelt selvmord ved at skære sine blodåre over og kvæle sig i udstødningen fra en bil. Grunden til at Tore går i seng med fru er fordi at han ikke kan komme i seng med sin egen mor da han er nød til at frigøre sig fra sin egen mor for at han er Helle vær-dig. Janus` overjeg ideal er nu krakeleret.

Til sidste skifter man til nutid hvor han forklarer at Tore er kommet på hospitalet mens de sider og snakker siger Tore:
…Man kan ikke både være ren og stærk, der må være en brist et eller andet sted, Janus, man kan ikke rage ind i himlen.« sagde Tore…Og jeg forstod faktisk, hvad han sagde. Jeg havde tænkt noget lignende. At det fuldendte ikke kan fuldbyrdes uden at blive umenneskelig, og at træerne ikke får lov til at vokse ind i himlen.(DKU side184)

Da Janus forlader Tore har han mistet sit ideal, løsrevet sig fra Tore smidt ud af paradis og dømt til at væ-re fri.

Tema

Et af temaerne i denne roman er helt sikkert overgangen fra barn til voksen og dets problemer. Et andet problem er seksualitet og den dobbeltmoralske holdning at sex er noget smuk men alligevel er der en vis tabu over det.

yderligere:


Fordi Tore repræsentere både ungdommen og samfundets ideal krakelerer han, da disse er uforenelige. eksemple for at man som ung skal være "Cool" skal man have haft sex. Men samfundsnormen da romanen blev skrevet var stadigt at sex var noget man ikke havde, ihvert fald ikke noget der kom uden for hejmmets fire vægge.


Til din person karakteristik:

Navnet Helle : relaterer til det tyske ord hell der betyder lys

navnet Tore: relatere til tordenguden tor

Navnet Janus: en (tror jeg) græsk mytologisk figur med to hoveder !



Et guldkorn:



Der er brugt utrolig mange symboler og metaforer i teksten. Faktisk så mange, at man godt kan se, at Rifbjerg før denne roman kun har beskæftiget sig med lyriske digte.