Side 2 - 17. maj

En gulerod i form af et ekstra års SU når du f.eks. har et år tilbage og "kun" mangler specialet og evt et fag eller to, tror jeg mere på. Derved har du jo "bevist" at du kan gennemføre hurtigt.

Jeg ser det ikke som neget problem at folk er 5½ til 6 år om deres uni-studium, men jeg tror regeringens politik er at få bugt med dem som er 6 år og op efter med deres studie.

#21
Jeg kan følge dig i, at man til slut på studiet giver et års ekstra SU, til de personer, som gennemføre hurtigt. Dog medfører det de førnævnte problemer. Når man dumper, er det ofte på BA. delen. Når man tager til et udenlandsk universitet, så er det ofte på 1. år af overbygningen. Det vil sige, at man ofte har benyttet 5 år, før man påbegynder det sidste år. Det sidste år vil regeringen ikke betale for.
Jeg ser ikke noget problem med den nuværende SU-ordning for personer på videregående uddannelse. Naturligvis skal det være målet, at få studerende hurtigere igennem systemet, men at skære i SU’en er ikke den rigtige vej. Jeg har en bekendt, der lige har færdiggjort et studie. Det tog 10 år. Her hjælper det ikke at skære i SU’en. Han har været uden SU i mange år. Her skal der andre metoder til, men regeringen vil åbenbart skære i SU’en. Jeg har lidt svært ved at, hvorfor de vil skære i SU’en, da det ikke er for at spare penge. Derudover er der andre metoder, som kan fremme målet om en hurtigere gennemførelse af uddannelserne.

Hvis det er regeringens mål, at mindske tallet af studerende, der bruger over 6 år på et studium, så synes jeg, det er den dårlig idé at straffe dem, som benytter 5½-6 år. De skal gå et halvt til et helt år uden SU, og det finder jeg ikke formålstjenligt. Det skal være attraktivt, at tage en videregående uddannelse, ellers er der ingen, som gider læse. Den løn man får efter uddannelsen er ikke i sig selv nok til at begrunde 5 års studier. Ofte vil det være økonomisk bedre, at tage en kort uddannelse. Derfor er det et forkert signal regeringen sender.

Hvis jeg må komme med min mening..

I har begge nogle gode argumenter, og er meget inde i SU-debatten. Problemet er bare at den nuværende regering vil ikke lytte, det har de bevist de sidste år - de studerendes mening (helt fra folkeskole endda!!) er dem ligegyldig. Vi skal bare makke ret - og det er dér de fejler. Men det er så nemt at sige, og vi kommer nok bare til at skulle indpasse os. Vi bliver jo aldrig tilfredse, ingen af os gør. Danskerne er et forkælet folkefærd. Og vi bør egentligt være glade for hvad vi har. I stedet for at hakke på regeringens forslag, bør vi samarbejde om at gøre studielivet bedre for hinanden. Vi bør i stedet for at blive nervøse se frygten i øjnene og føre kampanger for at finde bedre studiejobs! Billigere bøger, boliger! Vi burde gøre en indsats for at forbedre vores liv - og så sætte krydset det rigtige sted ved næste valg!

Jeg mener at hvis vi som folkefærd samarbejdede kunne vi lærer regeringen ALT om velfærd. Men det er nok bare en drøm som aldrig vil blive til virkelighed. Egoisme er vores største problem, det er næstekærlighed vi egentligt mangler - ikke økonomisk støtte fra regeringen.

#23

Det var så lige en gang politisk propaganda :-)

Du har fuldstændig ret i at vi er et forkælet folkefærd, og at vi som nogle af de eneste i verden har et så veludbygget SU system. Heldigt for det, for ellers var det jo kun de velhavendes børn som fik muligheden. Men når det så er sagt/skrevet, så vil jeg gerne påpege at vores nuværende regering ikke er værre end den forrige. I slutningen af mit studieforløb fik vi Nyrup regeringen, og de var jo med til at sætte taxameterordningen i verden. Det betød at universiteterne fik forskningsbevillinger efter hvor mange studerende der kom igennem. Det var et ganske tåbeligt tiltag, da universiteterne nu så sig nødsaget til at slække lidt på kravene for at få flere studerende til at bestå og derved flere penge til forskning.

synes egentlig at det er på tide at der sker noget... For vi ved jo allt at der bliver et problem så snart vore generation når ud på arbejdmarkedet, for der er at alt for start antal ældre der skal betales til. Så efter min mening skal der ses grundigt på nogle af alle de ydelser. Og efterlønnen gør det vist ikke noget at den bliver fjernet. Den var jo i sin tid lavet for at folk der var slidt ned kunne gå af. I dag er det jo ikke kun dem.
Synes efterhånden at den danske befolkning er blevet en flok nassere. Selvfølgelig skal dem med problemer have hjælp! Men ikke dem der sagtens kan klare sig uden.

Ja, der var meget bedre metoder end taxameterordningen. At den nuværende regering har mindsket taxametertilskudet 5 år i træk hjælper ikke. Man vil have verdensklasse universiteter i Danmark, men det er det rene utopi. Vi har meget gode univeristeter i Danmark, men de bliver aldrig blandt verdens bedste. Eksempelvis kan nævnes, at uddannelsestaxameteret ligger på årligt mellem 30.000 og 73.000 kr i Danmark, mens det koster omkring 200.000 kr. årligt at gå på et af verdens førende universiteter. Ydermere kan det påpeges, at Harvard har en formue på 25, 9 milliarder, mens CBS, RUC har en negativ formue. SDU har også en beskeden formue.
Generelt kan det siges, at der overhovedet ikke er sammenhæng mellem regerings mål, og deres politik. Den forrige regering gjorde heller ikke noget specielt for at få verdens bedste uddannelsesmiljø, men de havde det i det midste ikke som erklæret mål.

#25
Sjusser skrev:
"Så efter min mening skal der ses grundigt på nogle af alle de ydelser."

Jeg mener også, at man bør kigge på nogle af ydelserne. MEN man skærer ikke i SU'en for at spare penge.
SU bliver altid brugt til forbrug, så de kommer ikke til at samle støv på bankkonti, hvilket betyder, at SU-pengene ryger hurtigt ind i systemet igen og skaber derved vækst. Grunden til, at man vil skære i SU'en er fordi, man tror, det vil få folk hurtigere igennem. Det har ikke noget at gøre med at spare penge.
Derfor er det forfejlet, når du tager SU'en og sætter den i bås med efterlønnen. Afskaffelsen af efterlønnen er netop for at spare penge. Det er ikke hovedformålet når man vælger at skære i SU'en.

#27, hvis de endelig ville kunne de jo give folk et valg. Enten at få SU under deres hjemmeboende gymnasietid eller få kortere tid til at gennemføre at studie

hmm... forkert formuleret.
Mente at man kunne få SU mens man gik på en gymnasial uddannelse, og derved mindre tid til at færdiggøre et videregående studie. Eller ingen SU i gymnasiet og lang tid til at gennemføre studiet.

Man kunne jo også gøre det at der var plads til et ekstra fjumreår på de længere videregående uddanlser i forhold til de korte. Da de jo gerne vil have at folk får en højere uddannelse.

Jeg synes, du blander to ting sammen. Der er SU for hjemmeboende, og så er der SU på de videregående uddannelser.
Da jeg gik på gymnasiet var jeg, og det er jeg stadig, tilhænger af en lavere SU til hjemmeboende. Jeg synes, at det er høj i forhold til udgifterne.
Man skal være påpasselig med at blande de to SU-typer sammen. Det løser nemlig ikke problemet vedrørende studerende der dumper. I følge dit forslag, så får man ikke SU i et år, hvis man dumper et par gange på en videregående uddannelse og har fået SU i gymnasiet. I gymnasiet kan man jo ikke tage højde for, at man dumper en eksamen 4-5 år senere. Man bør holde gymnasiet og de videregående uddannelser adskilt også hvad angår SU'en

det handler jo også om at tage et ansvar for sig selv, og hvad man ønsker.
Hjemmeboende SU kan godt virke latterligt, da det afhænger af hvor mange søskende man har, og det har ikke nogen betydning om man lider af diabetis og derved skal betale for medicin. Synes i det hele taget at det SU-system skal kigges grundigt efter i krogene

#31
Du skriver, at det handler om at tage ansvar for sig selv. Dermed siger du jo også, at det er okay, at folk der er dumpet en eksamen, nærmest skal tvinges ud på arbejdsmarkedet, da de i så fald ikke får SU i et halvt år. Det vil betyde, at studietiden forlænges yderligere.
Regeringens forslag til en SU-reform for de videregående uddannelser, vil være et klart skridt i den forkerte regning. Selve SU-systemet på de videregående uddannelser fungerer fint. Hvis man vil have studerende igennem studiet hurtigere, så er der mange andre virkemidler, som bør benyttes.
Vedrørende SU til hjemmeboende, så vil jeg give dig ret i, at den skal kigges efter i sømmene.

Regeringen skyder gråspurve med kanoner. Tror de virkelig at velfærden bliver sikret ved at spare nogle få millioner om året ved at sparke studerende i røven for at få dem hurtigere til at blive færdig med deres uddannelse.

Jeg forstår godt de studerende der "venter" med at aflevere speciale når de ved det eneste job de kan få er ved kassen i Fakta. Universiteterne er også for langsomme til at omstille sig til den måde unge studerende fungere på i dag. Man holder stadig fast ved forskellen i det at være elev og studerende selvom at det er tydeligt at mange nystartere har svært ved denne overgang når man skal igang med en videregående uddannelse. Fx har SDU iværksat et forsøg med en ny studieordning(2006), hvor de vil forsøge at gøre overgangen fra gymnasiet til universitetet mere "skånsomt". Man bliver først studerende efter 1.semester. De fleste andre universiteter er for stolte og traditionelle i deres opfattelse af hvordan det skal være at være studerende på en videregående uddannelse.

Politikerne burde ændre på måden der betales skat på. De multinationale selskaber kunne jo fx begynde at betale skat eller droppe efterlønnen NU!

Man tager fra de fattige og giver til de rige. Skattelettelser til boligejerne og pisk til de studerende der bor på usle kollegier til overpriser (hvis de er heldige)

Jeg giver Roman Garcia 100% ret.

Vi kan alle håbe på at regeringen tager ved lære. De kunne jo risikere at blive ristet ved næste valg.

HØRT!!!!

Finanspolitik er ikke et emne, hvor der kan perspektiveres fra den ene udgift til den anden. Efterløn contra SU er ikke forenelige størrelser i finanspolitisk sammenhæng.

Afklarelsens lys i denne debat kræver intet mindre end en nøgtern tankegang. Staten finansierer ikke folkeskole og SU for at være søde. Ydelsen kan reelt set betragtes som en investering, som udelukkende betaler sig for staten, hvis folk integrerer sig på arbejdsmarkedet. Hvert eneste fjumreår er lig tabt fortjeneste for staten, hvilket naturligvis ikke bidrager til velfærden.

Desuden mener jeg, at det har en negativ, psykologisk effekt, at man kan "fede" den på statens regning. Det bidrager under ingen omstændigheder til en kvalitativ mentalitet på arbejdsmarkedet.

- jeg ville forresten rigtig gerne ha' været med til at dele tudekiks og cleenex ud til demonstranterne i forgårs! :)

#35
Det er korrekt, at det er lig med tab for staten, når det tager lang tid, at gennemføre en videregående uddannelse. Dog er det tvivlsomt, om man forkorter studietiden ved skære i SU'en. Der er mange andre metoder, som måske virker bedre.

Med hensyn til at "fede" den på statens regning, så er der som nævnt i tidligere indlæg studier, hvor man bestemt ikke feder den, selvom man tager et år eller mere ud over den normerede tid. Dumpede eksaminer og ophold på udenlandske universiteter medfører hurtigt et år ekstra.

Vi ser staten som en ny aktør i disse år, den er blevet en markedsaktør. Det store projekt synes at gå ud på at skabe en ny type borgere, der skal kvalificere nationen til den globale konkurrence. Gennem pædagogikken og uddannelsesinstitutionerne, gennem folkeskolen og universiteterne ønsker staten at skabe borgere, der ser sig selv som strategiske ressourcer.
Den gamle velfærdsstat var baseret på et kompromis mellem demokrati og kapitalisme, men i det nye konkurrencesamfund agerer staten på markeds vilkår:

"Det handler om, at vi skal overleve i det, man kalder globaliseringen. Den eneste globalisering, der tilskrives værdi i dag, er den økonomiske globalisering. Det er ikke den kulturelle, sociale eller politiske globalisering, hvor man f.eks. taler med italiener eller tysker og glæder sig over, at man ikke er i krig. Vi indstiller hele vores samfund efter det globale markeds efterspørgsel".

Det starter allerede i folkeskolen: Børnene skal ifølge den nye folkeskolereform udstyres med en "elevplan", de skal lære at se sig selv producenter af sig selv som vare. " De skal se sig selv som unikke varebesiddere. Det betyder bl.a., at de også selv har ansvaret, hvis der bagefter på arbejdsmarkedet ikke er nogen, der vil have dem".
Gennem test og evaluering overvåger læreren sammen med forældrene udviklingen af den lille unikke vare, barnet i den danske folkeskole.
Universiteterne skal også evalueres på markeds præmisser. Det ødelægger fagligheden, og det nedbryder kvaliteten. Universiteterne belønnes for at sænke kvaliteten. Med et vidunderligt afslørende ord kalder man det "studietrinstilvæksttildeling af ressourcer": det betyder, at man belønner studierne efter, hvor mange der består. Man tilskynder til, at kravene bliver sænket, pensum bliver lettere og eksaminerne bliver nemmere. Det er naturligvis ikke noget godt i sig selv at dumpe folk, men det siger sig selv, at den beløningsmodel udhuler universiteternes faglighed.
De intellektuelle arbejde risikerer at gå i forfald, fordi så meget kritisk vidensarbejde er blevet til en kamp om synlighed. De universitetsansatte skal bruge enormt mange ressourcer på at retfærdiggøre sig selv og deres egen lille niche. De bruger enormt meget tid på at skrive ansøgninger, på at evaluere deres forsknings og deres undervisning.
Evalueringskulturen betyder, at man kommer til at bruge tid og kræfter på at beskrive, hvad man gerne vil foske i og retfærdiggøre det, man vil forske, i stedet for at forske.

Markeds logik dominerer efterhånden mange relationer: en fortløbende økonomisering af "ikke-økonomiske" felter finder sted.
Regeringen og dens mange "råd" taler om "inovation" og "kreativitet", så den gamle ventrefløj jubler og klapper i hænderne. Men inovation og kreativitet evalueres på markeds præmisser.
Man ser det efterhånden også i sociale sammenhænge: "De er helt almendeligt at kalde sin bekendskabskreds for sit "netværk". De bekendte bliver potentielt strategiske ressourcer, som man kan bruge til at promovere sig selv som en unik vare på arbejdsmarkedet.

Sådan vil jeg meget nødig ende med at tænke på mine medmennesker. Jeg tror man kan henføre meget af den åndelige forfald til socialdemokraternes resignation. De har opgivet at mobilisere et modsprog til kapitalismen, til vareliggørelsen. De har opgivet at skabe modtanker, der på nogen måde udfordrer noget som helst i kapitalismen. Man kan i den forstand sige, atde har opgivet velfærdssamfundet som et oplysningsprojekt, og at de ikke længere tør være smagsdommere eller begavet formynderiske.

Det er korrekt, at forskere bruger ufattelig meget tid på at søge midler i forhold til tidligere. Denne tid burde bruges på at forske. Dog har regeringen lovet store beløb til forskningen i Danmark, men indtil videre har man ikke set en forøgelse af ressourcerne til forskningen i Danmark.
Endvidere vil regeringen kun forske i ting, der muligvis giver et afkast. Det bryder med den danske forsker tradition. Før forskede man for at blive klogere, nu forsker man for at tjene penge. Det kan resultere i, at man ikke udnytter forskernes arbejde fuldt ud.
Hvor mange penge tror I, Einstein tjente på relativitetsteorien?
I dagens Danmark ville Einstein blive sat til at udvilke biobrændsel eller noget lignende. Det kan jo muligvis give penge igen.

Uha, I har nok haft det hyggeligt :)

Hvis man ser isoleret på regergingens forslag om SU, så må jeg også vende tommelfingeren nedad..

SU´ens grundbeløb bliver nedsat med 1000 kr. til 3.724 kr. ,- når man har betalt skat og husleje, er der godt nok ikke mange penge at leve for...

Hvis man derudover har haft mere end to sabbatår (eller har skiftet uddannelse) så mister man yderligere 1000 kr. SU-satsen er så på 2.724 kr.. Et beløb det er umuligt at leve for.

Hvis man så består alle eksamenerne i et semester, udbetales 6000 kr., som en slags "erstatning" for de penge, man har mistet.

Der bliver altså stillet større krav til at den studerende kan administrere sit budget, og at man kan klare det øgede pres, det er, at ens økonomi afhænger af, om man består sin eksamen.

Dét at man fjerner et års SU medfører dårlige muligheder for de "svage" studerende, der dumper en eksamen og for de "dygtige" studerende, der gerne vil et år til udlandet. Der må simpelthen være en bedre måde at få folk igennem systemet på.

Med andre ord: SU-forslaget er tåbeligt! Det er tidligere forklaret (fx #27) at beskæringen af SU ikke er en spare-øvelse, og min mening er så, at gulerod er bedre end pisk!

Kilder: Politiken d. 20/5 - 2006