DNA-replikation

Når en celle skal deles er det nødvendigt at foretage en kopiering af arvematerialet DNA. Denne proces kaldes replikation. Kopieringen starter med at et enzym åbner et stykke af DNA-dobbeltstrengen. Herved bliver der plads, så de to halvdele begge kan kopieres. Kopieringen katalyseres af enzymet DNA-polymerase. Først sættes små RNA-primere på, der her består af tre nukleotider, idet DNA-polymerasen skal have et sted at påsætte de nye DNA-byggesten, nukleotiderne. Replikationen skal foregår før mitosen, fordi ved mistose deler en celle til nye celle. Da de nye celler skal have det samme arvemateriale som det oprindelig celle, derfor skal der ske en fordobling før mitosen.

Tak tak :) gjorde mig dog ikke meget klogere.. og vil gerne mere i dybden med det, men ellers tak : )

http://fc.hj-gym.dk/~vi/

prøv den her side. Det er en side som en biologilærer har lavet på vores skole og der er virkelig mange gode animationer.
en af dem man bla. kan finde er den her:
http://207.207.4.198/pub/flash/24/menu.swf

Der findes tre DNA polymeraser (I,II og III)

I og III er begge indvolverede i replikationen. Det har vist sig, at cellen kan overleve uden I men med flere mutationer (dvs. forkert placerede baser). Dvs. Pol. III er den vigtigste!

Pol.III er et såkladt holoenzym; dvs. det er et enzymkompleks, som har mange forskellige funktioner. Bl.a. har den et helikase enzym som denaturerer de to antiparallelle strenge, lokalt. Den har en primase, som laver primere af forskellig størrelse. Den har to exonuklease enzymer, en 5´->3´ og en 3´->5`, og den har et syntese enzym.

Yderligere må du lige specificere, om du vil have detaljer om pro-/eukaryote!

DNA pol.III kan kun syntetisere nye strenge i en 5´->3´ retning, men da strengene er antiparallelle, medfører det, at det kun er den ene, som kan syntetiseres en vej. Dvs. den anden vej må syntetiseres i små bidder. Den streng som syntetiseres ligeud, kaldes leading strand, mens den anden kaldes lagging strand. De små stykker som sytetiseres ved lagging strand kaldes Okazaki fragmenter. Hvert fragment skal startes med en primer, som er lavet af RNA, da DNA pol.III kun kan fortsætte på en allerede eksisterende streng. Det er uheldigt, at en del af DNA´et er RNA, derfor har Pol. III en 5´->3´ eksonuklease aktivitet, og denne fjerner det RNA som findes i starten af hvert Okazaki fragment og erstatter det med det tilhørende DNA.

Hos eukaryoter er DNA snoet (supercoiled), dvs. hvis du "åbner" en snoet streng, vil den nogle steder blive alt for meget snoet, dvs. det kan blive filtret, hvilket ikke er godt. Dette vil et enzym, som kaldes Topoisomerase klare, ved at sno DNA´et den anden vej.

Du må lige skrive, hvis det skal uddybes yderligere, og hvad du ønsker uddybet...

Held og lykke...

Svar på indlæg #4:
Det jeg ville ind på, er det du skriver i det store afsnit (start: DNA pol.III kan kun syntetisere nye strenge i en 5´->3´ retning)..
Må dog indrømme, at jeg synes det lyder indviklet. Jeg vil jo gerne kunne forklare det, hvis jeg skulle komme op i lige præcis dette. Og vil også gerne kunne forstå det, jeg sidder og snakker om.. Jeg har bogen "Biokemi og molekylær biologi", 1989 og fra s. 64 ca. står der en masse om det.. men jeg synes bare de roder rundt i det.. du skulle vel ikke selv have den bog?

Der står f.eks. om replikation:

Til syntese af det nye DNA bruges dATP, dTTP, dGTP og dCTP. Ved tilkoblingen af nucelotider fraspaltes 2 phosphatgrupper, og de energirige bindinger, der derved brydes, giver energi til at sætte det nye nucleotid på DNA dvs. til syntese af nyt DNA. Det nucleotid, der skal sættes på, har en phosphatgruppe på deoxyribosens C-atom nr. 5, og phosphatgruppen bindes til OH-gruppen på C-atom nr. 3 i deoxyribosen i det sidste nucleotid, der lige er sat på den voksnede DNA-streng.
Men det er jo kun en af de nye DNA-streng, der har en fri OH-gruppe på C-atom nr. 3 i deoxyribosen. Den anden nye DNA-streng er antiparallel, og da phosphatgruppen allerede sidder placeret et bestemt sted på nucleotidet (ved C-atom nr. 5), før nucelotidet sættes på, kan DNA kun dannes i en retning.

Ved den ene af de to nye DNA-strenge er der således intet problem. Et enzym åbner det gamle dobbelle DNA-moleykle ved at bryde hydrogenbindingerne, og ved dene af de to gamle DNA-streng sker der en syntese af en ny komplementær streng. Denne syntese løber lige efter åbningen af den gamle DNA dobbeltstreng.

Ved den anden DNA-streng må syntesen af den komplementære DNA-streng ske i den omvendt retning. Når et tilstrækkeligt stort DNA-stykke er frilagt, syntetiseres et stykke komplementært DNA; dette gentages, hvorefter de dannede DNA-stykker sættes sammen.

Og bliver de så til et helt DNA-stykke?
De to sidste afsnit er jo sådan set hvordan det foregår, ikke? Hvor meget af det første afsnit, skal man så have med, hvis man skal fortælle om replikationen?

Jeg er ret overbevist, om at hvis du kan det, du skriver i #6, så er et ok!

Jeg bruger selv Robert F. Weaver "Molecular Biology" fra 2005, men den er lidt (måske meget) over gymnasie niveau. Har selv brugt Biokemi og Mol.bio. med "Uglen".

Afsnit et, som du beskriver, skal du også huske på, at det er mest mekanismen bag syntesen af strengen. Du må også gerne komme ind på problematikken omkring supercoiling af DNA osv. altså de mere generelle ting.

Lagging strand syntesen udføres også af DNA pol.III. Efter den har gjort det, vil den derefter gå ind og fjerne primerne, og erstatte det med DNA, så det bliver en sammenhængende DNA streng. Denne "klipning" af primere udføres af en af de exnukleaser i DNA pol.III, nogle kalder det for en "proofreading" aktivitet, jeg mener dog ikke at det er en del af proofreading.