Fransk
Oversæt. Fra- dan.
12. januar 2004 af
SP anonym (Slettet)
Cette conversation, jamais Hocine l’avait oubliée; elle lui revenait comme ça en mémoire, à l’improviste, et toujours elle provoquait des tas d’associations d’idée, d‘images. Aujourd’hui, elle fut associée au souvenir de l’un de ses amis, blessé sur le chantier. Pourquoi ? Ah.. c’est que lui, il savait ce qu’il voulait! Mais la vie en avait decidé autrement. Hocine pense à Fatiha , à la gifle à son regard de colère. Il se demande ce qu’elle avait bien pu dire à sa mère.. Ah.. les femmes !
Il le lui demandera ce soir. Il voit cette femme voilée qui marche lourdement et qui traîne deux enfants par la main, et cette autre qui trottine sur des hauts talons, provocante. Il se souvient de Marie-Laure qu’il a fréquentée deux ans à Paris. Il avait connue, vendeuse à Uniprix ; elle venait de quitter sa famille ; il se souvient de son visage souriant, et aussi de son visage de colère, car leurs relations avaient été orangeuses, avec du soleil et des nuages noirs et des éclats de tonnerre...
Denne samtale, havde Hocine aldring glemt; den kom til ham som i en erindring, uventet, og altid havde den forårsaget en masse sammenslutninger af ideer. I dag, var det sammensluttet af minder af en af hans venner, såret bag ved byggepladsen. Hvorfor? Ah.. er det ham, som vidste hvad han ville have. Men livet havde bestemt noget andet. Hocine tænker på Fatiha, på lusingen og dens blik af vrede. Han spørger sig selv om, hun ville være i stand til at fortælle det til hans mor. Ah.. kvindder!
Han vil spørge ham om det i aften. Han ser denne slået kvinde som går stærkt og som slæber to børn i hånden, og denne anden som småtraver i høje hæle, provokerende. Han mindes Marie-Laure som tilbragte to år i Paris. Han havde kendt ekspedienter i Uniprix, hun havde lige forladt sin familie. Han mindes det smilende ansigt, og også et ansigt af vrede, fordi deres relationer havde været ….., med sorte sol og skyer og glimt af torden
Il le lui demandera ce soir. Il voit cette femme voilée qui marche lourdement et qui traîne deux enfants par la main, et cette autre qui trottine sur des hauts talons, provocante. Il se souvient de Marie-Laure qu’il a fréquentée deux ans à Paris. Il avait connue, vendeuse à Uniprix ; elle venait de quitter sa famille ; il se souvient de son visage souriant, et aussi de son visage de colère, car leurs relations avaient été orangeuses, avec du soleil et des nuages noirs et des éclats de tonnerre...
Denne samtale, havde Hocine aldring glemt; den kom til ham som i en erindring, uventet, og altid havde den forårsaget en masse sammenslutninger af ideer. I dag, var det sammensluttet af minder af en af hans venner, såret bag ved byggepladsen. Hvorfor? Ah.. er det ham, som vidste hvad han ville have. Men livet havde bestemt noget andet. Hocine tænker på Fatiha, på lusingen og dens blik af vrede. Han spørger sig selv om, hun ville være i stand til at fortælle det til hans mor. Ah.. kvindder!
Han vil spørge ham om det i aften. Han ser denne slået kvinde som går stærkt og som slæber to børn i hånden, og denne anden som småtraver i høje hæle, provokerende. Han mindes Marie-Laure som tilbragte to år i Paris. Han havde kendt ekspedienter i Uniprix, hun havde lige forladt sin familie. Han mindes det smilende ansigt, og også et ansigt af vrede, fordi deres relationer havde været ….., med sorte sol og skyer og glimt af torden
Svar #1
12. januar 2004 af SP anonym (Slettet)
D'images . af billeder
hvad hun godt nok havde kunnet fortælle sin mor.
spørge hende
Marie - Laure, som han kom sammen med
Han havde kendt hende som ekspedient i Uniprix. ( Der er sandsynligvis en fejl i teksten. Der skal stå l'avait for at det hele får en mening)
sit smilende ansigt
sit vrede ansigt
sorte skyer
tordenbrag
Amitiés,
Pierre
hvad hun godt nok havde kunnet fortælle sin mor.
spørge hende
Marie - Laure, som han kom sammen med
Han havde kendt hende som ekspedient i Uniprix. ( Der er sandsynligvis en fejl i teksten. Der skal stå l'avait for at det hele får en mening)
sit smilende ansigt
sit vrede ansigt
sorte skyer
tordenbrag
Amitiés,
Pierre
Svar #2
12. januar 2004 af Mads (Slettet)
Hér er mit forslag til en oversættelse af teksten:
Denne samtale, havde Hocine aldrig glemt; den kom til ham som i en erindring, uventet, og altid havde den forårsaget en masse sammenslutninger af ideer, af billeder. I dag var det associeret af minder om en af hans venner, såret bag ved byggepladsen. Hvorfor? Ah.. er det ham, som vidste hvad han ville have. Men livet ville det anderledes.
Hocine tænker på Fatiha, på lusingen og hendes blik af vrede. Han spørger sig selv om, hvad hun havde været i stand til at fortælle hans mor(kan ikke lige se hvis mor det er) . Ah.. kvinder!
Han vil spørge ham om det i aften. Han ser denne tilslørede kvinde som går stærkt og som slæber to børn i hånden, og denne anden som småtraver i høje hæle, provokerende. Han mindes Marie-Laure som han kom sammen med i to år i Paris. Han havde kendt hende som ekspedient i Uniprix, hun havde lige forladt sin familie. Han mindes hendes smilende ansigt, og også hendes vredesfyldte ansigt , for deres relationer havde været stormfyldte(hvis ordet skulle have "orageuses"), med sol og sorte skyer og tordenbrag.
Håber det hjælper. Hvis du har spørgsmål, så siger du bare til, ikke ?
Mads
Denne samtale, havde Hocine aldrig glemt; den kom til ham som i en erindring, uventet, og altid havde den forårsaget en masse sammenslutninger af ideer, af billeder. I dag var det associeret af minder om en af hans venner, såret bag ved byggepladsen. Hvorfor? Ah.. er det ham, som vidste hvad han ville have. Men livet ville det anderledes.
Hocine tænker på Fatiha, på lusingen og hendes blik af vrede. Han spørger sig selv om, hvad hun havde været i stand til at fortælle hans mor(kan ikke lige se hvis mor det er) . Ah.. kvinder!
Han vil spørge ham om det i aften. Han ser denne tilslørede kvinde som går stærkt og som slæber to børn i hånden, og denne anden som småtraver i høje hæle, provokerende. Han mindes Marie-Laure som han kom sammen med i to år i Paris. Han havde kendt hende som ekspedient i Uniprix, hun havde lige forladt sin familie. Han mindes hendes smilende ansigt, og også hendes vredesfyldte ansigt , for deres relationer havde været stormfyldte(hvis ordet skulle have "orageuses"), med sol og sorte skyer og tordenbrag.
Håber det hjælper. Hvis du har spørgsmål, så siger du bare til, ikke ?
Mads
Svar #3
12. januar 2004 af Mads (Slettet)
Hov, der er vist stadig et par fejl.
Her kommer den nye version:
Denne samtale, havde Hocine aldrig glemt; den kom til ham som i en erindring, uventet, og den forårsagede altid en masse sammenslutninger af ideer, af billeder. I dag var det associeret af minder om en af hans venner, såret bag ved byggepladsen. Hvorfor? Ah.. det er bare det at, han vidste hvad han ville. Men livet ville det anderledes.
Hocine tænker på Fatiha, på lussingen og hendes blik af vrede. Han spørger sig selv om, hvad hun havde været i stand til at fortælle hans mor(kan ikke lige se hvis mor det er) . Ah.. kvinder!
Han spørger hende om det i aften. Han ser denne tilslørede kvinde som går tungt, trækkende to børn i hånden, og denne anden som småtraver i høje hæle, provokerende. Han mindes Marie-Laure som han kom sammen med i to år i Paris. Han havde kendt hende som ekspedient i Uniprix; hun havde lige forladt sin familie. Han mindes hendes smilende ansigt, og også hendes vredesfyldte ansigt , for deres relationer havde været stormfyldte(hvis ordet skulle have "orageuses"), med sol og sorte skyer og tordenbrag.
Så skulle den vist være der. Der er stadig en smule af teksten jeg har lidt svært ved at oversætte, hvor jeg tror at det er nødvendigt at have læst teksten. Det er fra "Une femme pour mon fils" af Ghalem, er det ikke?
Nåh, men jeg håber at det hjælper.
Mads
Her kommer den nye version:
Denne samtale, havde Hocine aldrig glemt; den kom til ham som i en erindring, uventet, og den forårsagede altid en masse sammenslutninger af ideer, af billeder. I dag var det associeret af minder om en af hans venner, såret bag ved byggepladsen. Hvorfor? Ah.. det er bare det at, han vidste hvad han ville. Men livet ville det anderledes.
Hocine tænker på Fatiha, på lussingen og hendes blik af vrede. Han spørger sig selv om, hvad hun havde været i stand til at fortælle hans mor(kan ikke lige se hvis mor det er) . Ah.. kvinder!
Han spørger hende om det i aften. Han ser denne tilslørede kvinde som går tungt, trækkende to børn i hånden, og denne anden som småtraver i høje hæle, provokerende. Han mindes Marie-Laure som han kom sammen med i to år i Paris. Han havde kendt hende som ekspedient i Uniprix; hun havde lige forladt sin familie. Han mindes hendes smilende ansigt, og også hendes vredesfyldte ansigt , for deres relationer havde været stormfyldte(hvis ordet skulle have "orageuses"), med sol og sorte skyer og tordenbrag.
Så skulle den vist være der. Der er stadig en smule af teksten jeg har lidt svært ved at oversætte, hvor jeg tror at det er nødvendigt at have læst teksten. Det er fra "Une femme pour mon fils" af Ghalem, er det ikke?
Nåh, men jeg håber at det hjælper.
Mads
Skriv et svar til: Oversæt. Fra- dan.
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.