Debat
Side 6 - Afskaf årskaraktererne
Svar #101
05. juli 2006 af Roman Garcia (Slettet)
#99
Sjusser skrev:
”men kan altså sagtens få en dårlig censor. Har en veninde der har boet i tyskland i flere år, der fik 8 på b-niveau, da hun senere mødte sin lærer fik hun at vide at hun sagtens kunne klage da oversættelsen var 100% korrekt og der ellers kun var meget få gramatiske fejl”
Hvis det er tilfældet, ville jeg klage. Og hvis situationen har udfoldet sig, som du påstår, så vil hendes faglærer helt sikkert give hende ret, og der vil derfor være et godt grundlag for at klage. Dette hører dog til sjældenheder. Eksamenskaraktererne er et udtryk for censor’ vurdering af elevens faglige standpunkt, og jeg ser ikke noget motiv for at en censor skulle give en karakter, som han heller ikke selv passer til elevens faglige evner. Hvilken interesse har censor i dette?
Dette problem eksisterer derimod mere ved årskaraktererne, hvor lærer ofte giver lavere karakterer til de personer, som er urolige i klassen. At en elev er urolig i klassen siger nemlig ikke noget om denne elevs faglige standpunkt.
Sjusser skrev også:
”Hvad angår min eksamensangst påvirker det mig normalt ikke på samme måde når jeg er uden for eksamenslokalet.”
Så er det noget man tydeligvis kan arbejde med. Eksamensnerver hænger ofte sammen med, at man ikke har været i situationen før og gerne vil klare sig godt. Denne nervøsitet kan man arbejde med.
#100
2835 skrev:
”Måske er det bare nemmere at præstere sit ypperste i en klasse man har kendt i gennem et stykket tid og en lære som man har kendt et stykke tid, end overfor en fremmed censor, MÅSKE....”
Dog er der som jeg har påpeget adskillige gange et stort problem ved årskaraktererne. De gives ikke udelukkende på baggrund af de faglige kompetencer. At man er aktiv i klassen medfører derfor ofte en højere karakter. Det bør det ikke gøre, da karaktererne på eksamensbeviset skal være et udtryk for ens faglige standpunkt.
Endvidere har mundtlige eksaminer nogle fordele, som årskaraktererne ikke har.
-De er mere relevante i forhold til arbejdslivet
-De viser mere om ens faglige standpunkt.
- De relaterer sig til eksamensformerne på de videregående uddannelser. Her har man nemlig overhovedet ikke årskarakterer.
- Karakterer fra mundtlige eksaminer siger ikke noget om eleven er aktiv i klasse, eller om eleven er rolig i klassen. Derfor er de en højere grad troværdighed, når man skal vurdere en elevs faglige standpunkt. Årskarakterer er nemlig i høj grad farvet af elementer, der ikke siger noget om faglig kunnen.
Sjusser skrev:
”men kan altså sagtens få en dårlig censor. Har en veninde der har boet i tyskland i flere år, der fik 8 på b-niveau, da hun senere mødte sin lærer fik hun at vide at hun sagtens kunne klage da oversættelsen var 100% korrekt og der ellers kun var meget få gramatiske fejl”
Hvis det er tilfældet, ville jeg klage. Og hvis situationen har udfoldet sig, som du påstår, så vil hendes faglærer helt sikkert give hende ret, og der vil derfor være et godt grundlag for at klage. Dette hører dog til sjældenheder. Eksamenskaraktererne er et udtryk for censor’ vurdering af elevens faglige standpunkt, og jeg ser ikke noget motiv for at en censor skulle give en karakter, som han heller ikke selv passer til elevens faglige evner. Hvilken interesse har censor i dette?
Dette problem eksisterer derimod mere ved årskaraktererne, hvor lærer ofte giver lavere karakterer til de personer, som er urolige i klassen. At en elev er urolig i klassen siger nemlig ikke noget om denne elevs faglige standpunkt.
Sjusser skrev også:
”Hvad angår min eksamensangst påvirker det mig normalt ikke på samme måde når jeg er uden for eksamenslokalet.”
Så er det noget man tydeligvis kan arbejde med. Eksamensnerver hænger ofte sammen med, at man ikke har været i situationen før og gerne vil klare sig godt. Denne nervøsitet kan man arbejde med.
#100
2835 skrev:
”Måske er det bare nemmere at præstere sit ypperste i en klasse man har kendt i gennem et stykket tid og en lære som man har kendt et stykke tid, end overfor en fremmed censor, MÅSKE....”
Dog er der som jeg har påpeget adskillige gange et stort problem ved årskaraktererne. De gives ikke udelukkende på baggrund af de faglige kompetencer. At man er aktiv i klassen medfører derfor ofte en højere karakter. Det bør det ikke gøre, da karaktererne på eksamensbeviset skal være et udtryk for ens faglige standpunkt.
Endvidere har mundtlige eksaminer nogle fordele, som årskaraktererne ikke har.
-De er mere relevante i forhold til arbejdslivet
-De viser mere om ens faglige standpunkt.
- De relaterer sig til eksamensformerne på de videregående uddannelser. Her har man nemlig overhovedet ikke årskarakterer.
- Karakterer fra mundtlige eksaminer siger ikke noget om eleven er aktiv i klasse, eller om eleven er rolig i klassen. Derfor er de en højere grad troværdighed, når man skal vurdere en elevs faglige standpunkt. Årskarakterer er nemlig i høj grad farvet af elementer, der ikke siger noget om faglig kunnen.
Svar #102
05. juli 2006 af Sansnom (Slettet)
#101 skrev (bl.a)
"Endvidere har mundtlige eksaminer nogle fordele, som årskaraktererne ikke har.
-De er mere relevante i forhold til arbejdslivet"
Det var da noget af en påstand. Jeg mener, at du i store træk tager fejl. Den daglige undervisning er mindst lige så relevant i forhold til arbejdslivet. I de fleste (også akademiske) jobs er man ikke "til eksamen" nær hver dag.
"-De viser mere om ens faglige standpunkt."
Endnu en påstand - hvad bygger du det på? Hvis det blot er din personlige mening, så fint med det, men hvis du vil fremføre det som facts, så må du have en troværdig (akademisk) kilde, f.eks. en større videnskabelig undersøgelse af emnet.
"- De relaterer sig til eksamensformerne på de videregående uddannelser. Her har man nemlig overhovedet ikke årskarakterer."
Det er sandt. På den anden side er der jo så meget andet, som også er anderledes på de videregående uddannelse, bl.a skal man selv betale alle sine bøger og man har ikke 10+ forskellige fag af vidt forskellig karakter, så det er ikke nødvendigvist en kvalitet at blive ligmed den videregående uddannelse. Groft sagt er det jo heller ikke bedre for en cykel med 4 hjul, blot fordi en bil er hurtigere og har 4 hjul.
"- Karakterer fra mundtlige eksaminer siger ikke noget om eleven er aktiv i klasse, eller om eleven er rolig i klassen. Derfor er de en højere grad troværdighed, når man skal vurdere en elevs faglige standpunkt. Årskarakterer er nemlig i høj grad farvet af elementer, der ikke siger noget om faglig kunnen."
"I høj grad" er da vist en personlig opfattelse. Jeg vil måske gå med til "i ringe eller nogen grad", men det er absolut ikke min erfaring, at det er i "høj grad".
Jeg mener således, at dine 4 fordele er tvivlsomme objektivt set, men erkender, at debaten primært er subjektiv.
"Endvidere har mundtlige eksaminer nogle fordele, som årskaraktererne ikke har.
-De er mere relevante i forhold til arbejdslivet"
Det var da noget af en påstand. Jeg mener, at du i store træk tager fejl. Den daglige undervisning er mindst lige så relevant i forhold til arbejdslivet. I de fleste (også akademiske) jobs er man ikke "til eksamen" nær hver dag.
"-De viser mere om ens faglige standpunkt."
Endnu en påstand - hvad bygger du det på? Hvis det blot er din personlige mening, så fint med det, men hvis du vil fremføre det som facts, så må du have en troværdig (akademisk) kilde, f.eks. en større videnskabelig undersøgelse af emnet.
"- De relaterer sig til eksamensformerne på de videregående uddannelser. Her har man nemlig overhovedet ikke årskarakterer."
Det er sandt. På den anden side er der jo så meget andet, som også er anderledes på de videregående uddannelse, bl.a skal man selv betale alle sine bøger og man har ikke 10+ forskellige fag af vidt forskellig karakter, så det er ikke nødvendigvist en kvalitet at blive ligmed den videregående uddannelse. Groft sagt er det jo heller ikke bedre for en cykel med 4 hjul, blot fordi en bil er hurtigere og har 4 hjul.
"- Karakterer fra mundtlige eksaminer siger ikke noget om eleven er aktiv i klasse, eller om eleven er rolig i klassen. Derfor er de en højere grad troværdighed, når man skal vurdere en elevs faglige standpunkt. Årskarakterer er nemlig i høj grad farvet af elementer, der ikke siger noget om faglig kunnen."
"I høj grad" er da vist en personlig opfattelse. Jeg vil måske gå med til "i ringe eller nogen grad", men det er absolut ikke min erfaring, at det er i "høj grad".
Jeg mener således, at dine 4 fordele er tvivlsomme objektivt set, men erkender, at debaten primært er subjektiv.
Svar #103
05. juli 2006 af Roman Garcia (Slettet)
#102
Sansnom
”Den daglige undervisning er mindst lige så relevant i forhold til arbejdslivet.
I de fleste (også akademiske) jobs er man ikke "til eksamen" nær hver dag.”
Karaktererne fra en mundtlig eksamen er et udtryk for faglig viden og evne til at formidle denne viden. Det er årskaraktererne ikke nødvendigvis et udtryk for. Her får man plus, når man er aktiv, når man ikke larmer og når man rækker fingeren i vejret. Jeg vil ikke kalde disse aspekter for anvendelige kompetencer.
Jeg mener, at de mundtlige eksamenskarakterer viser mere om ens faglige standpunkt, da elementer såsom: Er man rolig i timerne og om er man aktiv i timerne osv. tæller med, når lærerne giver en årskarakter. Det vil altså sige, at de urolige og passive elev ofte vil få en lavere karakter end den rolige og passive elev. Karaktergivningen vedrørende årskaraktererne indeholder altså en række elementer, som ikke har noget med elevens faglige kunnen at gøre. Derfor siger de mundtlige eksamenskarakterer mere om elevens faglige standpunkt end årskaraktererne.
Derudover er der også en adjunkt, der har lavet en undersøgelse, som støtter denne påstand.
Du skriver også, at du tvivler på, at årskaraktererne er farvet af elementer, der ikke har noget med elevens faglige standpunkt at gøre.
Som nævnt er der lavet en undersøgelse, som viser, at aktivitet i timerne og andre ting, der ikke har noget med faglig kunnen at gøre spiller ind på årskaraktergivningen. Derfor mener jeg, at de mundtlige eksaminer siger mere om den enkelte elevs faglige standpunkt end årskaraktererne.
Du kan læse lidt om undersøgelsen her: http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=459351
Sansnom
”Den daglige undervisning er mindst lige så relevant i forhold til arbejdslivet.
I de fleste (også akademiske) jobs er man ikke "til eksamen" nær hver dag.”
Karaktererne fra en mundtlig eksamen er et udtryk for faglig viden og evne til at formidle denne viden. Det er årskaraktererne ikke nødvendigvis et udtryk for. Her får man plus, når man er aktiv, når man ikke larmer og når man rækker fingeren i vejret. Jeg vil ikke kalde disse aspekter for anvendelige kompetencer.
Jeg mener, at de mundtlige eksamenskarakterer viser mere om ens faglige standpunkt, da elementer såsom: Er man rolig i timerne og om er man aktiv i timerne osv. tæller med, når lærerne giver en årskarakter. Det vil altså sige, at de urolige og passive elev ofte vil få en lavere karakter end den rolige og passive elev. Karaktergivningen vedrørende årskaraktererne indeholder altså en række elementer, som ikke har noget med elevens faglige kunnen at gøre. Derfor siger de mundtlige eksamenskarakterer mere om elevens faglige standpunkt end årskaraktererne.
Derudover er der også en adjunkt, der har lavet en undersøgelse, som støtter denne påstand.
Du skriver også, at du tvivler på, at årskaraktererne er farvet af elementer, der ikke har noget med elevens faglige standpunkt at gøre.
Som nævnt er der lavet en undersøgelse, som viser, at aktivitet i timerne og andre ting, der ikke har noget med faglig kunnen at gøre spiller ind på årskaraktergivningen. Derfor mener jeg, at de mundtlige eksaminer siger mere om den enkelte elevs faglige standpunkt end årskaraktererne.
Du kan læse lidt om undersøgelsen her: http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=459351
Svar #104
05. juli 2006 af Sansnom (Slettet)
#103,
Interessant link. Nu er det jo kun "gode" historier, der kommer i avisen, så det afklarer jo ikke, om det er " i ringe, nogen eller høj grad", at dette spiller ind.
Bare så der ingen tvivl er - jeg er helt enig i, at det udelukkende burde være de faglige kompetancer, der spillede ind ved årskarakter - og jeg er også enig i, at dette desværre ikke er tilfældet. Jeg er blot uenig i graden af problemet.
Du siger, så at sociale og personlige kompetancer er uden betydning i arbejdslivet - udelukkende faglige kompetancer tæller. Det mener jeg er forkert. I langt de fleste jobs er ikke-faglige kompetancer en lige så¨stor forudsætning som faglige kompetancer.
Endeligt siger du, at den mundtlige eksamen udelukkende måler faglighed. Her kunne jeg fremføre, at den også måler evnen til at fokusere kortvarigt samt evnen til at give et godt "show". Så, også her spiller andre kompetancer ind - hvilket da også er en del af grunden til at nogle vil have den mundtlige eksamen afskaffet og kun have skriftlige eksamenen, som det er tilfældet mange andre steder i verden.
Interessant link. Nu er det jo kun "gode" historier, der kommer i avisen, så det afklarer jo ikke, om det er " i ringe, nogen eller høj grad", at dette spiller ind.
Bare så der ingen tvivl er - jeg er helt enig i, at det udelukkende burde være de faglige kompetancer, der spillede ind ved årskarakter - og jeg er også enig i, at dette desværre ikke er tilfældet. Jeg er blot uenig i graden af problemet.
Du siger, så at sociale og personlige kompetancer er uden betydning i arbejdslivet - udelukkende faglige kompetancer tæller. Det mener jeg er forkert. I langt de fleste jobs er ikke-faglige kompetancer en lige så¨stor forudsætning som faglige kompetancer.
Endeligt siger du, at den mundtlige eksamen udelukkende måler faglighed. Her kunne jeg fremføre, at den også måler evnen til at fokusere kortvarigt samt evnen til at give et godt "show". Så, også her spiller andre kompetancer ind - hvilket da også er en del af grunden til at nogle vil have den mundtlige eksamen afskaffet og kun have skriftlige eksamenen, som det er tilfældet mange andre steder i verden.
Svar #105
05. juli 2006 af Roman Garcia (Slettet)
At være aktiv, at være rolig og at kunne række fingeren i vejret og sige noget, der står i bogen er kompetencer, som ikke er særlige anvendelige. Jeg mener heller ikke disse evner er specielt anvendelige på arbejdsmarkedet, men det kan være, du er af en anden opfattelse??
Du skriver ligeledes: "Her kunne jeg fremføre, at den også måler evnen til at fokusere kortvarigt samt evnen til at give et godt "show"."
Som jeg skrev tidligere, så afspejler den mundtlige eksamen ens faglige viden og evnen til at formidle denne viden. Jeg anerkender altså formidling som et element, der tages med under afvejningen vedrørende mundtlige eksaminer. Jeg mener også, at formidlingsevnen er en kompetence, som man bør besidde. Derfor ser jeg overhovedet ikke noget problem i, at ens evne til at formidle også spiller en rolle. Situationen er en anden vedørende eksempelvis aktivitet i timerne. Det anser jeg ikke for at være en kompetence.
Med hensyn til artiklen, så er det da en god historie. I en anden artiken erkender gymnasielærernes formand også, at lærerne ofte giver årskaraktererne af forkerte grunde, altså på baggrund af elementer, der ikke har noget med faglig viden at gøre. Det lader altså til, at problemet er forholdsvist stort. Derfor vil jeg gerne sætte spørgsmålstegn ved årskarakterernes værdi som indikator for den enkelte elevs faglige standpunkt.
Du skriver ligeledes: "Her kunne jeg fremføre, at den også måler evnen til at fokusere kortvarigt samt evnen til at give et godt "show"."
Som jeg skrev tidligere, så afspejler den mundtlige eksamen ens faglige viden og evnen til at formidle denne viden. Jeg anerkender altså formidling som et element, der tages med under afvejningen vedrørende mundtlige eksaminer. Jeg mener også, at formidlingsevnen er en kompetence, som man bør besidde. Derfor ser jeg overhovedet ikke noget problem i, at ens evne til at formidle også spiller en rolle. Situationen er en anden vedørende eksempelvis aktivitet i timerne. Det anser jeg ikke for at være en kompetence.
Med hensyn til artiklen, så er det da en god historie. I en anden artiken erkender gymnasielærernes formand også, at lærerne ofte giver årskaraktererne af forkerte grunde, altså på baggrund af elementer, der ikke har noget med faglig viden at gøre. Det lader altså til, at problemet er forholdsvist stort. Derfor vil jeg gerne sætte spørgsmålstegn ved årskarakterernes værdi som indikator for den enkelte elevs faglige standpunkt.
Svar #106
05. juli 2006 af Sansnom (Slettet)
#105,
At være aktiv er absolut en kvalifikation - også på arbejdsmarkedet. Ligeledes er at kunne fungere i et kollektiv, at komme til tiden og mange andre ikke-faglige kompetancer.
Dermed ikke være sagt, at disse skal måles vha karakterer i gymnasiet.
Efter min mening overdriver du i din iver efter at underbygge din påstand, når du nedgør aktivetet ved kun at fokusere på triviel aktivitet (som at række fingeren i vejret eller læse op af bogen).
At være aktiv er absolut en kvalifikation - også på arbejdsmarkedet. Ligeledes er at kunne fungere i et kollektiv, at komme til tiden og mange andre ikke-faglige kompetancer.
Dermed ikke være sagt, at disse skal måles vha karakterer i gymnasiet.
Efter min mening overdriver du i din iver efter at underbygge din påstand, når du nedgør aktivetet ved kun at fokusere på triviel aktivitet (som at række fingeren i vejret eller læse op af bogen).
Svar #107
05. juli 2006 af Roman Garcia (Slettet)
#106
At være aktiv er ikke en kompetence i sig selv.
Det KAN være en kompetence, hvis man indgår i en debat, kommer med selvstændige tanker vedrørende et emne og forholder sig kritisk til emnet og teksterne. Desværre er dette scenario mere undtagelsen end reglen i gymnasiet. For det meste består aktivitet i timerne på gymnasiet af at læse op, hvad der står i bogen. Det er at være aktiv, men det er ikke en kompetence. Dette bliver alligevel stadig præmieret.
Dog er det ofte ikke det der sker i gymnasiet. Ofte er der personer, som melder sig ud af timerne, når der er nogle mindre interessante emner, mens de derimod deltager aktivt med selvstændige og relevante betragtninger i situationer, hvor emnet interesserer. Disse personer får ofte ikke en højere karakter, end de personer, som er aktive hele tiden, men blot gentager hvad der er skrevet i bogen. Efter min opfattelse er det forkert. Elever skal have en karakter på baggrund af deres faglige evner, og ikke på baggrund af antallet af gange de snakker. Desværre er det ikke tilfældet hele tiden. Dette indrømmer gymnasielærernes formand selv, så det er muligvis også på tide, at man gør noget ved dette problem. Dette har affødt mit forslag.
At være aktiv er ikke en kompetence i sig selv.
Det KAN være en kompetence, hvis man indgår i en debat, kommer med selvstændige tanker vedrørende et emne og forholder sig kritisk til emnet og teksterne. Desværre er dette scenario mere undtagelsen end reglen i gymnasiet. For det meste består aktivitet i timerne på gymnasiet af at læse op, hvad der står i bogen. Det er at være aktiv, men det er ikke en kompetence. Dette bliver alligevel stadig præmieret.
Dog er det ofte ikke det der sker i gymnasiet. Ofte er der personer, som melder sig ud af timerne, når der er nogle mindre interessante emner, mens de derimod deltager aktivt med selvstændige og relevante betragtninger i situationer, hvor emnet interesserer. Disse personer får ofte ikke en højere karakter, end de personer, som er aktive hele tiden, men blot gentager hvad der er skrevet i bogen. Efter min opfattelse er det forkert. Elever skal have en karakter på baggrund af deres faglige evner, og ikke på baggrund af antallet af gange de snakker. Desværre er det ikke tilfældet hele tiden. Dette indrømmer gymnasielærernes formand selv, så det er muligvis også på tide, at man gør noget ved dette problem. Dette har affødt mit forslag.
Svar #108
05. juli 2006 af Sansnom (Slettet)
#107,
Nu var vi ved at debattere "arbejdsmarkedet" - som du selv bragte op.
Det er derfor interessant, når du skriver, at "Ofte er der personer, som melder sig ud af timerne, når der er nogle mindre interessante emner, mens de derimod deltager aktivt med selvstændige og relevante betragtninger i situationer, hvor emnet interesserer."
I forhold til arbejdsmarkedet er det vist ikke den mest efterspurgte kompetance kun at ville lave noget, hvis emnet interesserer.
Da jeg ikke selv er ekspert i "debatfag", skal jeg ikke gøre mig til herre over, hvordan det vægtes, hvis en elev konsekvens kan lave et sollidt arbejde på et lavt/middel taksonomisk niveau, mens en anden elev ofte intet gider/kan, men enkelte gange hæver sig til et højt taksonomisk niveau med en sublim indsats (det er, hvad jeg forstår ved din beskrivelse).
I matematik (som jeg kender noget til), vil de nu nok skulle have cirka det samme. Det er bare ikke nok at være super ekspert i geometri, hvis man ikke gider differentialregning.
Dermed ikke være sagt, at de bedste elever vil blive spurgt om de lette ting. De lette spørgsmål går til de ringeste elever - de svære spørgsmål til de bedste elever. I den forbindelse kan jeg sagtens trække en ivrig og dygtig elev til side og forklare, at det er helt ok ikke at markere på det trivielle - jeg ved allerede, at han/hun kan - men at jeg derimod forventer fuld aktivitet, når det bliver svært. Husk - læreren kan kun bedømme, det der faktisk bliver vist, så hvis man ikke viser noget ofte nok, er læreren nød til at tro, at man kun kan en begrænset del af stoffet om end man så kan den del rigtigt godt.
Nu var vi ved at debattere "arbejdsmarkedet" - som du selv bragte op.
Det er derfor interessant, når du skriver, at "Ofte er der personer, som melder sig ud af timerne, når der er nogle mindre interessante emner, mens de derimod deltager aktivt med selvstændige og relevante betragtninger i situationer, hvor emnet interesserer."
I forhold til arbejdsmarkedet er det vist ikke den mest efterspurgte kompetance kun at ville lave noget, hvis emnet interesserer.
Da jeg ikke selv er ekspert i "debatfag", skal jeg ikke gøre mig til herre over, hvordan det vægtes, hvis en elev konsekvens kan lave et sollidt arbejde på et lavt/middel taksonomisk niveau, mens en anden elev ofte intet gider/kan, men enkelte gange hæver sig til et højt taksonomisk niveau med en sublim indsats (det er, hvad jeg forstår ved din beskrivelse).
I matematik (som jeg kender noget til), vil de nu nok skulle have cirka det samme. Det er bare ikke nok at være super ekspert i geometri, hvis man ikke gider differentialregning.
Dermed ikke være sagt, at de bedste elever vil blive spurgt om de lette ting. De lette spørgsmål går til de ringeste elever - de svære spørgsmål til de bedste elever. I den forbindelse kan jeg sagtens trække en ivrig og dygtig elev til side og forklare, at det er helt ok ikke at markere på det trivielle - jeg ved allerede, at han/hun kan - men at jeg derimod forventer fuld aktivitet, når det bliver svært. Husk - læreren kan kun bedømme, det der faktisk bliver vist, så hvis man ikke viser noget ofte nok, er læreren nød til at tro, at man kun kan en begrænset del af stoffet om end man så kan den del rigtigt godt.
Svar #109
05. juli 2006 af Roman Garcia (Slettet)
#108
” Nu var vi ved at debattere "arbejdsmarkedet" - som du selv bragte op.”
Det er korrekt, og jeg mener ikke, det er en kompetence på arbejdsmarkedet, at man kan læse op fra en bog. Derfor mener jeg ikke, at det bør præmieres, men det bliver denne type aktivitet desværre. Dette fremgik også af mit seneste indlæg.
” I forhold til arbejdsmarkedet er det vist ikke den mest efterspurgte kompetance kun at ville lave noget, hvis emnet interesserer.”
Der er man jo så heldig i Danmark, at man kan vælge, hvad man vil beskæftige sig med. Synes man samfundsfaglige emner er interessante, ville man gøre klogt i at påbegynde en samfundsvidenskabelig uddannelse. Endvidere kan man vælge, hvilke typer problemstillinger, man ønsker at arbejde med efterfølgende, da man jo altid kan søge bestemte arbejdspladser.
Er det at man kan læse op fra en bog i alle timer en kompetence?? Nej, det mener jeg stadig ikke. Og det er overhovedet ikke en kompetence, der bør belønnes.
”I matematik (som jeg kender noget til), vil de nu nok skulle have cirka det samme. Det er bare ikke nok at være super ekspert i geometri, hvis man ikke gider differentialregning.”
Mit eksempel i forrige indlæg henvendte sig også mest til dansk, religion historie osv. Emner hvor redskaberne er de samme, men hvor indholdet er forskelligt.
Derudover kan man jo stille sig spørgsmålet. Hvorfor benytter man ikke årskarakterer på videregående uddannelser, hvis de siger mere om elevernes faglige kunnen, end mundtlige eksaminer??
Man har holdundervisning, hvor man forventer at eleverne deltager. Man har kompetence undervisere, som kan give årskarakterer. De administrative omkostninger vil være minimale. Hvorfor så ikke give årskarakterer?
” Nu var vi ved at debattere "arbejdsmarkedet" - som du selv bragte op.”
Det er korrekt, og jeg mener ikke, det er en kompetence på arbejdsmarkedet, at man kan læse op fra en bog. Derfor mener jeg ikke, at det bør præmieres, men det bliver denne type aktivitet desværre. Dette fremgik også af mit seneste indlæg.
” I forhold til arbejdsmarkedet er det vist ikke den mest efterspurgte kompetance kun at ville lave noget, hvis emnet interesserer.”
Der er man jo så heldig i Danmark, at man kan vælge, hvad man vil beskæftige sig med. Synes man samfundsfaglige emner er interessante, ville man gøre klogt i at påbegynde en samfundsvidenskabelig uddannelse. Endvidere kan man vælge, hvilke typer problemstillinger, man ønsker at arbejde med efterfølgende, da man jo altid kan søge bestemte arbejdspladser.
Er det at man kan læse op fra en bog i alle timer en kompetence?? Nej, det mener jeg stadig ikke. Og det er overhovedet ikke en kompetence, der bør belønnes.
”I matematik (som jeg kender noget til), vil de nu nok skulle have cirka det samme. Det er bare ikke nok at være super ekspert i geometri, hvis man ikke gider differentialregning.”
Mit eksempel i forrige indlæg henvendte sig også mest til dansk, religion historie osv. Emner hvor redskaberne er de samme, men hvor indholdet er forskelligt.
Derudover kan man jo stille sig spørgsmålet. Hvorfor benytter man ikke årskarakterer på videregående uddannelser, hvis de siger mere om elevernes faglige kunnen, end mundtlige eksaminer??
Man har holdundervisning, hvor man forventer at eleverne deltager. Man har kompetence undervisere, som kan give årskarakterer. De administrative omkostninger vil være minimale. Hvorfor så ikke give årskarakterer?
Svar #110
05. juli 2006 af cdc (Slettet)
#108 "De lette spørgsmål går til de ringeste elever - de svære spørgsmål til de bedste elever. I den forbindelse kan jeg sagtens trække en ivrig og dygtig elev til side og forklare, at det er helt ok ikke at markere på det trivielle - jeg ved allerede, at han/hun kan"
Det illustrer jo perfekt hvorfor årskarakterer ikke dur. Her er det netop en læres subjektive vurdering det afgøre om man er "dygtig" nok til selv at vælge hvad man vil svare på/ikke behøves at svare på.
Kan nævne mig selv som eksempel: I 1 og 2.g i historie blev jeg ALDRIG valgt til at svare på spørgsmål sværerer end enstavelsessvar (ganske enkelt fordi læren ikke troede jeg ville kunne svarer ordentligt på de højere taksonomiske niveauer), hvilket resulterede i et 7-tal. I 3g fik vi prøver hvor jeg klarede mig rigtigt godt (ikke under 10), og vupti! lige pludselig måtte jeg også være med når det blev lidt sværer.
Årskarakterer er for mig at se en ren subjektiv vurdering, der måler så mange andre ting end det faglige (sociale og personlige-ting), som aldrig ville blive godkendt som bedømmelsesgrundlag på arbejdsmarkedet.
Jeg mener ikke at årskarakterer nødvendigvis skal afskaffes, men de må skulle baseres på noget langt mere konkret end de gør idag.
Det illustrer jo perfekt hvorfor årskarakterer ikke dur. Her er det netop en læres subjektive vurdering det afgøre om man er "dygtig" nok til selv at vælge hvad man vil svare på/ikke behøves at svare på.
Kan nævne mig selv som eksempel: I 1 og 2.g i historie blev jeg ALDRIG valgt til at svare på spørgsmål sværerer end enstavelsessvar (ganske enkelt fordi læren ikke troede jeg ville kunne svarer ordentligt på de højere taksonomiske niveauer), hvilket resulterede i et 7-tal. I 3g fik vi prøver hvor jeg klarede mig rigtigt godt (ikke under 10), og vupti! lige pludselig måtte jeg også være med når det blev lidt sværer.
Årskarakterer er for mig at se en ren subjektiv vurdering, der måler så mange andre ting end det faglige (sociale og personlige-ting), som aldrig ville blive godkendt som bedømmelsesgrundlag på arbejdsmarkedet.
Jeg mener ikke at årskarakterer nødvendigvis skal afskaffes, men de må skulle baseres på noget langt mere konkret end de gør idag.
Svar #111
06. juli 2006 af Roman Garcia (Slettet)
#110
"Jeg mener ikke at årskarakterer nødvendigvis skal afskaffes, men de må skulle baseres på noget langt mere konkret end de gør idag."
Her er jeg enig med dig. Mit forslag går på, at det nuværende årskaraktersystem afskaffes og erstattes af en årskarakter, der er basseret på en række mundtlige prøver i løbet af året. Samme måde som man giver årskarakter i eksempelvis skriftlig dansk.
"Jeg mener ikke at årskarakterer nødvendigvis skal afskaffes, men de må skulle baseres på noget langt mere konkret end de gør idag."
Her er jeg enig med dig. Mit forslag går på, at det nuværende årskaraktersystem afskaffes og erstattes af en årskarakter, der er basseret på en række mundtlige prøver i løbet af året. Samme måde som man giver årskarakter i eksempelvis skriftlig dansk.
Svar #112
06. juli 2006 af Sansnom (Slettet)
#109,
Vi bliver ikke enige, måske fordi dine erfaringer er anderledes end mine. Du mener, at man får point for aktivitet uanset, om den er kvalificeret. Jeg mener ikke, at man får meget mere end 6 med mindre man faktisk kan noget kvalificeret.
De artikler, du refererer til nævner, som vi er ganske enige om, at der sker en vis karaktergivning, som ikke kun er fagligt bestemt - og at dette ikke er efter bestemmelserne. Vi er blot uenige om graden heraf. Du får det til at lyde som om det let betyder en kæmpe forskel, mens jeg mener, at det er relativt uden betydning. HUSK: Det er _kun_ den afsluttende karakter, der er af betydning, så enhver "pædagogisk" karakter undervejs er ikke af reel betydning - kun den sidste karakter betyder faktisk noget.
#110,
Hvis en "ringe" elev markerer på et svært spørgsmål, vil den ringe elev blive spurgt. Hvis den gode elev derimod markerer på *alle* spørgsmål - også de lette - vil han/hun som oftest kun blive spurgt om de svære. Hvis en lærer konsekvent ignorer en elev, som markerer på de svære spørgsmål, er det en klar fejl.
#111,
Det er alt for dyrt. Det er vandvittigt dyrt at afholde en mundtlig prøve, mens en skriftlig er noget billigere. 2 lærere i 24-30 minutter per elev plus forberedelse koster ganske enkelt rigtigt mange timer.
Vi bliver ikke enige, måske fordi dine erfaringer er anderledes end mine. Du mener, at man får point for aktivitet uanset, om den er kvalificeret. Jeg mener ikke, at man får meget mere end 6 med mindre man faktisk kan noget kvalificeret.
De artikler, du refererer til nævner, som vi er ganske enige om, at der sker en vis karaktergivning, som ikke kun er fagligt bestemt - og at dette ikke er efter bestemmelserne. Vi er blot uenige om graden heraf. Du får det til at lyde som om det let betyder en kæmpe forskel, mens jeg mener, at det er relativt uden betydning. HUSK: Det er _kun_ den afsluttende karakter, der er af betydning, så enhver "pædagogisk" karakter undervejs er ikke af reel betydning - kun den sidste karakter betyder faktisk noget.
#110,
Hvis en "ringe" elev markerer på et svært spørgsmål, vil den ringe elev blive spurgt. Hvis den gode elev derimod markerer på *alle* spørgsmål - også de lette - vil han/hun som oftest kun blive spurgt om de svære. Hvis en lærer konsekvent ignorer en elev, som markerer på de svære spørgsmål, er det en klar fejl.
#111,
Det er alt for dyrt. Det er vandvittigt dyrt at afholde en mundtlig prøve, mens en skriftlig er noget billigere. 2 lærere i 24-30 minutter per elev plus forberedelse koster ganske enkelt rigtigt mange timer.
Svar #113
06. juli 2006 af Sansnom (Slettet)
Umiddelbart tror jeg mest, at en vis (efter)uddannelse af lærerne ville være en ide.
Denne kunne passende ske sammen med indførelse af det nye karaktersystem.
Men vent - det sker sgu ingen reel uddannelse af lærerne end ikke når et helt nyt karaktersystem indføres.
Denne kunne passende ske sammen med indførelse af det nye karaktersystem.
Men vent - det sker sgu ingen reel uddannelse af lærerne end ikke når et helt nyt karaktersystem indføres.
Svar #114
06. juli 2006 af cdc (Slettet)
#112 Fra min egen (forhenværende klasse), synes jeg bare ofte det endte med at de(af læren udnævnte)gode elever fik lov til at styre undervisningen når man noget højere op i niveau. (Og dette tror jeg ikke er et special tilfælde, hvor mange kender ikke det irreterende når lærer konsrant spørger den "dygtig" pige). Hvilket jo tragisk nok blot resulterede i en gensidig selvbekræftigelse i hvor gode hun/de var/er, mens 3/4 af klassen var udelukket (heriblandt altså også nogle som faktisk havde noget at byde på).
Svar #115
06. juli 2006 af Roman Garcia (Slettet)
#112
Sansnom skrev
"Du mener, at man får point for aktivitet uanset, om den er kvalificeret. Jeg mener ikke, at man får meget mere end 6 med mindre man faktisk kan noget kvalificeret."
Det er nok korrekt. Dog viser undersøgelsen samt gymnasielærernes formand har erkendt, at aktivitet og andre elementer, som ikke har noget at gøre med faglige kvalitet har betydning vedrørende årskaraktergivningen.
Sansnom skrev:
"Vi er blot uenige om graden heraf. Du får det til at lyde som om det let betyder en kæmpe forskel, mens jeg mener, at det er relativt uden betydning."
I artiklen står der: "Faktisk er det allerstørste parameter ved siden af fagligheden, hvor aktiv eleven er i timerne."
Det er altså ikke faglig relevant aktivitet, der spiller sådan en rolle.
Gymnasielærernes formand Gorm Leschly indrømmer ligeledes, at lærere tit giver årskarakterer af de forkerte grunde.
Elementer der ikke siger noget om elevens faglighed har tilsyneladende en forholdsvis stor betydning på årskaraktererne. I hvert fald hvis man skal tro gymnasielærerne selv og en undersøgelse om emnet.
Sansnom skrev også:
"Det er vandvittigt dyrt at afholde en mundtlig prøve, mens en skriftlig er noget billigere"
Der bliver allerede afholdt nogle mundtlige prøver. Jeg mener ikke, at det medfører en ikke overkommelig økonomiske byrde.
#113
"Umiddelbart tror jeg mest, at en vis (efter)uddannelse af lærerne ville være en ide."
Det ville formentlig ikke ændre på den måde, hvorpå lærerne giver årskarakterer. Som det er på nuværende tidspunkt, så SKAL lærerne KUN give karakterer for faglig kunnen. Deres nuværende karaktergivning strider altså mod reglerne i bekendtgørelsen. Endvidere gør gymnasierektorerne ofte lærerne opmærksom på, at de kun skal lade elevens faglige evner spille ind på årskarakteren. I hvert fald ifølge gymnasierektorernes formand.
Lærerne ved altså, hvordan karaktererne skal gives, men de gør det ikke på den foreskrevne måde. At de kommer på efteruddannelse, hvor de endnu en gang bliver gjort opmærksomme på, hvordan karaktererne skal gives, vil formentlig ikke ændre på deres karaktergivning.
Sansnom skrev
"Du mener, at man får point for aktivitet uanset, om den er kvalificeret. Jeg mener ikke, at man får meget mere end 6 med mindre man faktisk kan noget kvalificeret."
Det er nok korrekt. Dog viser undersøgelsen samt gymnasielærernes formand har erkendt, at aktivitet og andre elementer, som ikke har noget at gøre med faglige kvalitet har betydning vedrørende årskaraktergivningen.
Sansnom skrev:
"Vi er blot uenige om graden heraf. Du får det til at lyde som om det let betyder en kæmpe forskel, mens jeg mener, at det er relativt uden betydning."
I artiklen står der: "Faktisk er det allerstørste parameter ved siden af fagligheden, hvor aktiv eleven er i timerne."
Det er altså ikke faglig relevant aktivitet, der spiller sådan en rolle.
Gymnasielærernes formand Gorm Leschly indrømmer ligeledes, at lærere tit giver årskarakterer af de forkerte grunde.
Elementer der ikke siger noget om elevens faglighed har tilsyneladende en forholdsvis stor betydning på årskaraktererne. I hvert fald hvis man skal tro gymnasielærerne selv og en undersøgelse om emnet.
Sansnom skrev også:
"Det er vandvittigt dyrt at afholde en mundtlig prøve, mens en skriftlig er noget billigere"
Der bliver allerede afholdt nogle mundtlige prøver. Jeg mener ikke, at det medfører en ikke overkommelig økonomiske byrde.
#113
"Umiddelbart tror jeg mest, at en vis (efter)uddannelse af lærerne ville være en ide."
Det ville formentlig ikke ændre på den måde, hvorpå lærerne giver årskarakterer. Som det er på nuværende tidspunkt, så SKAL lærerne KUN give karakterer for faglig kunnen. Deres nuværende karaktergivning strider altså mod reglerne i bekendtgørelsen. Endvidere gør gymnasierektorerne ofte lærerne opmærksom på, at de kun skal lade elevens faglige evner spille ind på årskarakteren. I hvert fald ifølge gymnasierektorernes formand.
Lærerne ved altså, hvordan karaktererne skal gives, men de gør det ikke på den foreskrevne måde. At de kommer på efteruddannelse, hvor de endnu en gang bliver gjort opmærksomme på, hvordan karaktererne skal gives, vil formentlig ikke ændre på deres karaktergivning.
Svar #116
06. juli 2006 af allan_sim
#115.
Det er lidt uheldigt at bruge Kuhlmann og Leschly som partnere i din argumentation, når man påtænker, at de begge afviser, at der er tale om et problem.
I øvrigt mener jeg, at I har gentaget jeres pointer så mange gange efterhånden, at diskussionen er blevet uinteressant. Vi har forstået, hvad I mener.
Det er lidt uheldigt at bruge Kuhlmann og Leschly som partnere i din argumentation, når man påtænker, at de begge afviser, at der er tale om et problem.
I øvrigt mener jeg, at I har gentaget jeres pointer så mange gange efterhånden, at diskussionen er blevet uinteressant. Vi har forstået, hvad I mener.
Svar #117
06. juli 2006 af Roman Garcia (Slettet)
#116
De anerkender, at situationen forholder sig, som jeg også har beskrevet, men de mener ikke, det er et problem.
Jeg har brugt dem i min argumentation for, at årskaraktererne ofte indeholder elementer, som ikke har noget med fagligheden at gøre. Dette erkender de også.
Jeg har ikke brugt deres udtalelser og det har ikke været min intention at skrive, at de også mener, der foreligger et problem. Det mener de naturligvis ikke. Jeg har blot brugt den som støtte for, at elementer som ikke har noget med faglig kunnen at gøre spiller en rolle vedrørende årskaraktererne.
De anerkender, at situationen forholder sig, som jeg også har beskrevet, men de mener ikke, det er et problem.
Jeg har brugt dem i min argumentation for, at årskaraktererne ofte indeholder elementer, som ikke har noget med fagligheden at gøre. Dette erkender de også.
Jeg har ikke brugt deres udtalelser og det har ikke været min intention at skrive, at de også mener, der foreligger et problem. Det mener de naturligvis ikke. Jeg har blot brugt den som støtte for, at elementer som ikke har noget med faglig kunnen at gøre spiller en rolle vedrørende årskaraktererne.
Svar #118
09. juli 2006 af graci (Slettet)
Årskarakterne skal ALDRIG fjernes, ikke når jeg eksisterer på denne planet!
Skriv et svar til: Afskaf årskaraktererne
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.