Dansk

Politik

11. juni 2006 af Leah (Slettet)
Hi Folk
Jeg skal lige bruge noget hjælp.

Hvad er disse aviser kendt for. Altså deres politiske ståsted.

BT
Jyllandsposten
Ekstrabladet
Politikken
Informationen
Metroexpressen/urban

Tak for det (:

Brugbart svar (0)

Svar #1
11. juni 2006 af Waterhouse (Slettet)

JP er liberal/borgerlig.

Politiken er socialliberal (omkring Det Radikale Venstre, især når det gælder værdi-spørgsmål o.l.)

Information er rød - hvor rød, er jeg lidt i tvivl om, måske passer pink efterhånden bedre.

BT og i endnu højere grad Ekstra Bladet er svære at placere - de slår sig mere op på enkeltsager, og tager ofte standpunkt på tværs af det politiske spektrum. Ofte kæmper de "den lille mand"'s sag, hvilket vel berettiger til en plads til venstre for midten, men eksempelvis har EB også kørt ret voldsomme kampagner mod indvandringen. Populistisk er måske det mest dækkende...

Tvivler på gratisaviserne har noget egentligt synspunkt, de fleste af deres nyehder får de alligevel fra nyhedsbureauerne. Hvis der artikler med holdninger, skrives de ofte af klummeskribenter som er redaktionelt uafhængige.

Svar #2
11. juni 2006 af Leah (Slettet)

Super, tak (;

Brugbart svar (0)

Svar #3
11. juni 2006 af hilo (Slettet)

hmm er der mon nogen der har tænkt på hvor JP's stjerne i logoet kommer fra eller hvad det betyder...?

/Hilo

Brugbart svar (0)

Svar #4
11. juni 2006 af M-Trustrup (Slettet)

Waterhouse har ganske ret i at JP er borgerlig, og at EB/BT ikke rigtigt kan placeres nogen steder. Jeg mener dog at EB har en tradition med altid at være imod regeringen, uanset om den er socialdemokratisk eller borgerlig.

Politiken er efter min mening noget mere venstreorienteret end de Radikale, hvis man skal sætte et parti på, vil det nok være mellem SF og soc.dem.

Information er ræverød. Jeg har umiddelbart lidt svært ved at sætte et parti på, men de er i hvert fald meget (!) røde.

Mht. gratisaviserne, er det rigtigt at de fleste af deres artikler er taget direkte fra bureauerne, men især Metroxpress er ret rød, de bedste eksempler på det er dagen inden 17. maj var der en voxpop, hvor 2 ud af 3 skulle til demonstration og den sidste skulle på arbejde, men støttede 100 % op om demonstrationerne. Dagen efter grundlovsdag, traditionelt de borgerliges fest, var der et stort billede af Helle Thorning på forsiden, og de borgerlige politikeres taler blev først nævnt på 5-6 side.

Brugbart svar (0)

Svar #5
11. juni 2006 af Skuli (Slettet)

Det er rigtigt at Politiken virker mere rød end de radikale, men var dog oprindeligt en radikal avis

Skriv et svar til: Politik

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.