Debat

HMMM?

24. juni 2006 af lina06 (Slettet)
Ja altså nu snakker man om det der med at der skal lægges 8% til ens snit hvis man fortsætter på en videregående inden der er gået 2 år. Er der nogen der ved om det er blevet vedtaget og hvor man evt. kan læse noget om det?

Brugbart svar (1)

Svar #1
24. juni 2006 af Bjarkee (Slettet)

det gad jeg faktisk godt af vide, for det kunne efter min mening være tota fedt.... heheh

Brugbart svar (1)

Svar #2
24. juni 2006 af madsv (Slettet)

Aftalen om at ansøgere til en videregående uddannelse, som der søger optagelse inden 2 år efter adgangsgivende eksamen, træder i kraft fra medio 2009.

Der står mere her om det:

http://www.fm.dk/1024/visPublikation.asp?artikelID=8549

Brugbart svar (1)

Svar #3
24. juni 2006 af Roman Garcia

At man kan gange sit snit med 1,08 er egentlig ikke noget, man kan glæde sig over. Alle kan jo gøre det, når loven træder i kraft.
Det virker derimod mere som om, at de personer, der ikke går i gang inden 2 år, skal straffes. Deres gennemsnit midster naturligvis tilsvarende i værdi, når de andre gymnasiestudenters snit øges. Ville det ikke være nemmere at sige, at de personer, som først begynder 2½-3 år efter deres studentereksamen midster et halvt til et helt karakterpoint i deres snit?
De uddannelser, der har afgangskvotienter, vil derudover også opjustere det påkrævede snit, for at komme ind på en række uddannelser.

generelt synes jeg regeringen rammer ved siden af. De ønser, at studerende bliver færdiguddannet tidligere. Dog er sen påbegyndelse ikke en af hovedårsagerne til, at mange først bliver færdige som 28-30 årige. De fire hovedårsager er 1) studieskift 2) dumpede eksaminer 3) erhvervsarbejde 4) specialet trækker ud.
Deres forslag gavner altså ingen, og det løser ingen problemer. Det skal blot straffe de folk, som begynder senere end 2 år efter deres studentereksamen.

Brugbart svar (1)

Svar #4
24. juni 2006 af Mr.Deeds (Slettet)

Jeg er fuldstændig enig med Roman Garcia. Det er fint at regeringen gerne vil have folk til at færdiggøre deres uddannelse hurtigere, men jeg synes det er urimeligt at straffe dem, der af forskellige årsager ikke får påpegyndt en videregående uddannelse indenfor 2 år! De griber det helt forkert an.

Brugbart svar (1)

Svar #5
24. juni 2006 af jammal (Slettet)

#3 + #4 :

Når i nu kritiserer regerings foreslag..har i alternativ måder??

Brugbart svar (1)

Svar #6
24. juni 2006 af Roman Garcia

#5
Ja.

1) Sikker merit. I det nuværende system kommer man hurtigt et halvt år bagud, hvis man har været et halvt år i udlandet. Man kan ofte ikke få overført særlig mange point fra ophold på udenlandske universiteter, og det bør laves om.
2) Man bør få ekstra SU på overbygningen, hvis man bliver færdig på 5-6 år. Hvis man derimod sidder i specialesumpen, så skal man tilbagebetale den ekstra SU. Det vil måske motivere nogen til at færdiggøre specialet inden for overskuelig tid.
3) Bedre kontakt til erhvervslivet. Ofte bliver mange på uddannelsen, fordi det ikke er muligt at få arbejde. Hvis man får flere nyuddannede hurtigt i arbejde, så er der perspektiv i at færdiggøre sit speciale hurtigt.
4) SU'en skal ligge på et realistisk niveau. Som systemet er nu, så er man næsten altid tvunget til at have arbejde ved siden af studiet. Erhvervsarbejde ved siden af studiet er en tidssluger, og det er dokumenteret, at det resulterer i længere studietid.
5)bedre arbejdsmiljø. Man gør en del, men aktiv indsats fra regeringens side, vil helt sikkert hjælpe. Eksempelvis egen læseplads, også på grundforløbet.
6) Bedre og mere studievejledning i gymnasiet. En af hovedårsagerne til, at studietiden i Danmark er forholdsvis lang er studieskift. Ofte ved gymnasieelever overhovedet ikke, hvad man går ind til. Det er altså ikke nok, at man en gang om året har en samtale med vejlederen og tager på en tur til Århus Uni. Man kunne eventuelt afsætte en uge i gymnasiet, hvor man kan vælge at sætte sig ind i nogle fag. Eksempelvis får grundig vejledning. Ser og læser noget af de materiale, som man benytter på de enkelte fag på videregående uddannelser og så bør man naturligvis også have en nemmere adgang for gymnasieelever til at snakke med folk fra de videregående uddannelser, så man kan høre, hvad der kræves. Studieportalen kan bruges, men det burde være obligatorisk i gymnasiet.

Det var bare nogle enkelte forslag, som ville møde regeringens mål bedre, end det nuværende forslag.

Brugbart svar (1)

Svar #7
24. juni 2006 af Benjamin. (Slettet)

#6 Jeg er fuldstændig enig med dig i mange af punkterne. Jeg er dog lidt usikker på, hvad du mener med nogle af dem.

2) Hvad menes helt bestemt med specialsumpen? Tilbagebetaling af SU: Vil det ikke eventuelt resultere i gæld (oven i den nogle studerende måtte have)?

5) Vil du desuden uddybe: "egen læseplads"? Og er dette mon realistisk?

6) Jeg synes en uge lyder lige i overkanten, men er også enig i, at det er manglende studievejledning, som bør gøres noget ved - førend gymnasiet, hvis det stod til mig.

Du skriver efter min mening nogle _rigtig_ gode forslag.
Men problemet ligger måske også i den længere levealder og dermed kortere tid på arbejdsmarkedet.
Kan man overveje om, man skulle få tilskrevet arbejdstid, når man arbejder og have en bestemt arbejdstid, før man kan gå på pension, således at de som kommer hurtigt på arbejdsmarkedet og har det hårde fysiske arbejde får pension tidligere end de akademisk uddannede.

Jeg tror det større spørgsmål, som man nok kun kan høre meninger om, her er: Hvor travlt bør man have i livet?

Brugbart svar (1)

Svar #8
24. juni 2006 af Roman Garcia

#7
Med hensyn til punkt 2, så vil det muligvis resultere i gæld. Men jeg tror ikke, at det vil resultere i mere gæld, end det er tilfældet nu. Når man får ekstra SU, så er der mange, som ikke tager lån. Det vil altså sige, at der er mange, som overhovedet ikke får gæld. Derimod vil de personer, som ikke færdiggør overbygningen på 2-3 år få gæld. Der er selvfølgelig noget pisk i det, men det vil helt klart være et stærkt argument for at få færdiggjort sit speciale.

Med hensyn til egen læseplads, så mener jeg, at det er realistisk. Jeg mener, at de personer, som gerne vil have en læseplads, skal kunne få tildelt en fast læseplads. Naturligvis er det ikke alle, der vil tage imod sådan et tilbud, men det er realistisk. På nogle mindre studieretninger har man praktisktalt egen læseplads, og det skaber et bedre studiemiljø.

Med hensyn til studiskift, så er det en af hovedårsagerne til de lange studietider i Danmark. Studieskift skyldes primært, at man ikke vidste, hvad man gik indtil, da man valgte studie. Derfor mener jeg, at man bør afsætte mange ressourcer på at vejlede gymnasieeleverne. Hvis man kommer ind på et studie, som man ikke gider, så er det både spild af den enkelte elevs tid og af statens penge. Hvis man derimod nogenlunde ved, hvad man går indtil, vil det helt sikkert mindske frafaldet.
Eksempelvis falder 7 ud af 10 fra datalogi studiet i københavn. Studielederen siger, at de unge ikke ved, hvad de går indtil.
Det kan og bør man gøre noget ved.

Du skrev også: "før man kan gå på pension, således at de som kommer hurtigt på arbejdsmarkedet og har det hårde fysiske arbejde får pension tidligere end de akademisk uddannede."

Socialdemokratiet kom med det forslag vedrørende efterlønnen. Dog viste tal, at det kun var en lille procentdel af akedemikerne, der gjorde brug af efterlønnen. Det er altså de fysisk nedslidte, der bruger efterlønnen. Med hensyn til, at akedemikere skal gå på pension senere end andre, så er det da helt sikkert en mulighed.

Brugbart svar (1)

Svar #9
24. juni 2006 af Benjamin. (Slettet)

#8 Jeg synes så ofte, der bliver sagt "mange ressourcer" - mest blandt politikere - Men hvor skal man få ressourcerne fra? Man kan ikke komme med mange forslag, hvor der i hver af dem indgår orderne "mange ressourcer" uden at have tænkt over omkostninger, hvis det skal kunne fungere.

Nu er jeg blevet nysgerrig. Hvad uddanner du dig til? (politiker eller(/og) vejleder evt.? - det lyder nemlig som om, du har evner indenfor begge)

Brugbart svar (1)

Svar #10
25. juni 2006 af Roman Garcia

#9
Det vil blive tilført uddannelse og forskning mange milliarder over de næste år. Det skyldes, at Danmark har et mål om, at forskningen og uddannelsen skal styrkes i Danmark, så pengene er der. Man vil op og benytte over en procent af Danmarks BNP på uddannelse og forskning inden 2010. Det vil betyde, at der ryger en del penge over til de videregående uddannelser. Der er dog debat om, hvor de skal bruges. Jeg mener, at man bør bruge nogle af pengene på ovennævnte tiltag.

Jeg skulle ikke gerne blive politiker. Det ville ikke være særlig fedt

Brugbart svar (1)

Svar #11
25. juni 2006 af 150972 (Slettet)

Jeg er MEGET enig med RG(Roman Garcia) i hendes synspunkter. Regeringen forsøger desværre at bruge sraf frem for gulerod. Alle jer(nyudklækket studenter) der synes det er et fantastisk forslag glemmer at den "gratis opgradering" først træder i kraft i 2009 og derfor, indirekte bliver straffet hvis I kommer forsent igang!

Med gratis opgradering menes at man alene ved at have nogle bestemte niveauer kan komme foran i køen til drømmeuddannelsen. Og der er uanset om man får 6 eller 11 i de høj-niveaufag man har valgt. Det næste bliver sikkert at hvis man vælger idræt eller musik skal ens gennemsnit ganges med 0,7??

Jeg vi dog lige tilføje et forslag til RG`s, man kunne ændre studiestarten på de videregående uddannelser så man kunne søge/begynde flere gange om året. Hvorfor er det lige at man skal "vente" et år på at få lov til at starte?? Det er jo det der er problemet, de unge vil gerne men skal vente.

Brugbart svar (1)

Svar #12
25. juni 2006 af Lena (Slettet)

En anden ting jeg har undret mig over er ved de studier der er sommmer og vinter starter (f.eks. medicin) Vi bliver hele tiden opfordret til at skipppe fjumreårene, men når der bliver besluttet hvem der skal starte først (til sommer) kommer de ældste først i køen.
Kan godt forstå at de ældre skal skal hurtigt i gang når de er startet så sent, men stadigvæk? Syntes det strider lidt imod alt andet vi bliver opfordret til....

Brugbart svar (1)

Svar #13
25. juni 2006 af Roman Garcia

#11
Jeg synes, at studiestart to gange om året vil være en rigtig god ide. Det må være træls at skulle vente yderligere et år, før man får lov at begynde på en uddannelse.

#12
Der er ikke særlig mange uddannelser, som har studiestart to gange om året. Medicin er et af disse studier. Når man så opfordre folk til at begynde lige efter gymnasiet, mener man med sikkerhed de studier, hvor man ellers skal vente et helt år, før man får lov at søge igen.
At det er de ældre elever, som bliver forfordelt med hensyn til studiestart, så kan jeg godt se fordelene ved denne tilgangvinkel.
Jeg synes egentlig også der er fordele i, at studerende fra gymnasiet får et halvt års ventetid. I den tidsperiode har de eksempelvis mulighed for at arbejde, og tjene penge til det dyre studie. Det har de ældre ikke behov for. Endvidere kan man tage en rejse, hvis man vil. Så behøver man ikke at gøre det under studietiden, som mange ellers gør. Selvfølgeligt er det irriterende for de gymnasiestudenter, som gerne vil i gang med det samme, men man skal jo have en ordning, og jeg synes helt klart der er fordele ved den nuværende ordning, som man ellers ikke ville opnå.

Skriv et svar til: HMMM?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.