RNA-kæder

Det er lidt lang tid siden jeg har læst om det her, men så vidt jeg husker koder baserne i rna for aminosyrer. Rna-strengen aflæses i ribosomer i vores celler og her matches de med t-Rna således at tre baser på rna'et matches med tre modsvarende baser i t-rna'et.
Dette kaldes en codon - anticodon parring. På t-rna'et sidder en aminosyre i enden og ved parringen overføres aminosyren og en peptid kæde dannes.
Dette er grundlaget for proteinsyntesen i vores celler.

Hvis du ruller lidt ned på dette link vil du se et billede af det - det er mere beskrivende.

http://home19.inet.tele.dk/vikinger/Biokemi/ProteinSyntese.htm

Nå, men man kan altså ved at kombinere baserne i rna strengen skabe basis for at forskellige aminosyrer sættes på polypeptidet. Dette kan man fordi at forskellige basekombinationer koder for et forskelligt t-rna der så har forskellige aminosyrer på.

I denne opgave bliver der altså indsat forskellige mængder af nogle få aminosyrer (der er ca. 20) da alle ikke bliver indsat må det skyldes at der ikke findes adenin og cytosin i rnastrengen og der er sandsynligvis flere kombinationer der koder for t-rna der har phenylalanin bundet end de andre.
Håber det gør det lidt klarere.

Hej Sara

Forslag 1 er næsten rigtigt. der skal bare lige lidt mere forklaring til end at antallet af de forskellige aminosyrer er "tilfældige"

Som det ses fordeler aminosyrerne sig i tre grupper:
gruppe 1: phenylalanin (100)
gruppe 2: Valin (37)
Leucin (36)
Cystein (35)
gruppe 3: Tryptophan (14)
Glycin (12)

I disse tre grupper er aminosyrerne næsten lige forekommende, det ser ikke særlig "tilfældigt" ud. Og det er det heller ikke.
Årsgen er "kodedegenerering" d.v.s. at koden "burde" kunne kode for mere, men det gør den ikke. Forklaring følger:
der findes 4 nukleotid-typer i både RNA og DNA som på en eller anden måde skal kunne kode for 20 aminosyrer. Hvordan kan de mindst gøre det. Hvis ét nukleotid kodede for én aminosyre, ville der kun være koder til 4 aminosyrer altså alt for lidt.
Hvis to nukleotider kodede for én aminosyrer har vi pludselig 16 muligheder (4*4=16), næsten nok, men stadigvæk ikke helt.
Med tre nukleotider kodende for én aminosyrer møder vi imidlertid et andet "problem". 4*4*4=64, d.v.s. vi har pludselig 44 "ekstra" kodesæt der ikke er nødvendige hvis vi blot skal have kodet for 20 aminosyrer. Ikke desto mindre er det den eneste mulighed hvis man vil kode for 20 aminosyrer. Nu er det så at systemet er smart og siger "nå ja men så er jeg da nogengange ligeglad med hvad den sidste nukleotid er" Det er en meget vigtig funktion fordi man så pludselig har 4 forskellige koder (eller flere, hvis man også er delvis ligeglad med nukleotid nr.2) for én aminosyre.
Du kender sikkert til mutationer der kan ændre en enkelt nukelotid til en anden. Hvis koden var meget stringent (nøjagtig) ville der opstå fejl i proteinet (indsat forkert aminosyre), hvilket for nogle aminosyrers vedkommende kan være afgørende for proteinets funktion. Ved en degenereret kode, som "er ligeglad" med hvad den sidste af de tre nukleotider er, vil sådanne mutationer ikke få så stor betydning.
Du har sikkert gættet nu, at phenylalanin er en meget vigtig aminosyre, da dens kode må være meget degenereret (altså mange kombinationer af tre nukleotider koder for den), hvilket skyldes dens meget store "arm". Prøv at kigge på den i din molekylærbiologibog eller biokemibog. Dens sidearm vil have en meget stor "ring" - en phenylring der fylder meget, og derfor kan få et polypeptid (en række aminosyrer) til at folde sig på en bestemt måde.
Prøv selv at finde forklaringer til de to andre grupper.
Hint: Phenylalanin ligner ikke nogen andre aminosyrer. Gør de andre det?

håber det var en hjælp, og at det ikke kom for sent

venlig hilsen Lars

man kunne dog godt have forventet, at glycin i forsøget havde været mere hyppigt end tryptophan, da glycin kan kodes både ved GGU og GGG, mens tryptophan kun kan dannes ved UGG.