Gensplejsning

Brugbart svar (0)

Svar #1
26. august 2006 af Dr. MolBio (Slettet)

Du må lige præcisere dine forespørgsler, men jeg tror du mener noget i stil med overførsel af "DNA-coated microprojectiles". Altså overførsel af bakteriel DNA til planter, hvor DNA´et bliver "coated" med nano-guldpartikler..

prøv ellers at søge på enten google eller "Entrez", men du kan ellers kigge her http://www.hort.purdue.edu/hort/courses/hort250/lecture%2010

Svar #2
26. august 2006 af gudrun (Slettet)

Jeg prøver at præcisere...

Det er en opg jeg har fået fra et eksamenssæt...

Der står:

Mange almindelige afgrøder som majs, raps, soyabønner og sukkerroer findes i genmodificeret (gensplejset) udgave. De gener, der indsættes, er ofte gener, der gør planterne resistense overfor herbicider (ukrudtsmidler). Resistensgener forekommer naturligt hos nogle plantearter. Indsættelse af nye gener kan ske ved hjælp af mikroskopiske guldpartikler, der skydes ind i udifferentierede planteceller. (og så er der in figur der viser hvordan)

Og spørgsmålene lyder:

Hvordan kan resistens opstå hos planter i naturen?

(den har jeg svaret på)

Forklar med udgangspunkt i figur 1 de teknikker, der gør det muligt at fremstille herbicidresistente majsplanter.

(denne mangler jeg at svare på og mangler hjælp fra nettet :))

Brugbart svar (0)

Svar #3
26. august 2006 af Dr. MolBio (Slettet)

Ok, det er lidt svært at hjælpe dig uden figuren, men er det fra sættet Maj 2000 opgave 1A? Så kan jeg lige kigge på det...

Dette sæt:
http://us.uvm.dk/gymnasie/almen/eksamen/opgaver/2000/2000-6-1.pdf

Svar #4
26. august 2006 af gudrun (Slettet)

jo det er den... tak

Brugbart svar (0)

Svar #5
26. august 2006 af Dr. MolBio (Slettet)

OK, jeg ville gøre følgende:

1)(trinnet her kan undlades, men da det er med i figuren har jeg det med her) Klippe mit DNA med en restriktions endonuklease, som ikke efterlader "blunt ends". Som f.eks. HindII.

2) Opformere mit DNA med den rette primer vha. polymerase kæde reaktion (PCR). Husk, at primeren skal passe, således, at det kun er det ønskede stykke DNA bliver opformeret.

3) Derefter tilsættes nogle positivt ladede guldpartikler, som binder til det negativt ladede DNA (pga. phosphor). Når DNA bliver "skudt" ind i stamceller, får DNA´et et bedre bindings affinitet til "modercellens" DNA, og derefter bliver DNA indkorporeret.

Eksperimentet bør mindst udføres samtidigt ca. 100 gange, hvor man kan være heldig, at et eller måske to af dem bliver til en plante! Det store spild ligger i, om modtagercellen (stamcellen) kan/vil tage imod DNA´et..

Svar #6
30. august 2006 af gudrun (Slettet)

Hej
Tak for det gode svar, men jeg har ca. en million spørgsmål! Må jeg godt blive ved med at spørge dig?? Det er så interessant, og jeg kan ikke finde noget om det på nettet!

Louise

Brugbart svar (0)

Svar #7
30. august 2006 af Dr. MolBio (Slettet)

Jep, bare skyd løs...

Svar #8
30. august 2006 af gudrun (Slettet)

ok.. de kommer lidt efterhånden, som jeg får skrevet opgaven... fornemmer at du er rigtig dygtig, du har hjulpet mig til et 13 tal før,... bare lidt til din selvtillid!!

Nå men første spørgsmål går til 1.:

Der skal efterlades blunt ends fordi primerne skal have noget at sætte sig fast på ikke??

Når restriktionenzymet har gjort sit job, hvordan sorterer man så de udklippede gener fra resten af DNA'et?

Og til 2.:

Primere binder sig typisk til 20-30 nukleotider, men er det muligt, når DNAet er klippet med restriktionsenzym.. kan ikke få det helt til at hænge sammen!

Brugbart svar (0)

Svar #9
30. august 2006 af Dr. MolBio (Slettet)

Det er jeg glad for at høre (Har du Mette B. til bio?, for det havde jeg)

OK, here we go:

Nej, der skal IKKE efterlades blunt ends, det er fordi, det så er nemmere, at indkorporere genet ind i DNA´et!

OK, når man har klippet i DNA´et opstår der: ét langt stykke, som var før (downstream) genet, det korte stykke (altså selve genet), og et langt stykke som befinder sig efter (upstream) genet. Så designer man primere så de udelukkende sætter sig på det korte stykke (altså genet), jo flere baser er i primeren, desto mere specifik er den (her vil det være oplagt at bruge en primer på ca. 18-20 baser).

Efter ca. 3 timers PCR er der opformeret ca. 10.000.000.000 kopier af genet og der findes stadig kun to lange ender (det som befandt sig før og efter genet!), så du kan godt se forskellen i koncentrationen.

Opg. 2:

Jeg er ikke helt sikkert jeg forstår dit spørgsmål. Mener du, at når restriktionsenzymer klipper så efterlader de "overhangs" på måske to-tre baser, mens primere er væsentligt længere?
Det er hvad jeg svarer på:
Altså restr. enzymer klipper før genet "starter" og bagefter klipper de efter genet "slutter". I PCR denatureres de to strenge og primeren kan dermed godt sættes på, da hele den ene af de to strenge bliver blottet.
Primeren bliver altså ikke sat på, på overhangs, men på de denaturerede strenge.

Skriv hvis det ikke var tydeligt nok..

Svar #10
30. august 2006 af gudrun (Slettet)

nå ja jeg mente også sticy ends... men det er altså ikke fordi at der skal være noget til primerne at sætte sig fast på? Hvad sætter de sig fast på?? klippes der mere ud af donor DNA'et end blot genet? eller...?
Eller sætter primerne sig på selve genet... For søren da jeg skal lige i gang efter ferien... :(

Brugbart svar (0)

Svar #11
30. august 2006 af Dr. MolBio (Slettet)

Det er svært, at forstå..

ok her er DNA´et:

-------------------------------------
-------------------------------------

så klipper vi:

-------- ----...----- -------
----- -------...-- ---------
DNA gen DNA

Dvs. det er ikke kun genet man klipper ud, men også noget DNA på hver sin side af genet, på Donor DNA´et.
Nej stiky ends bruges til, at det er nemmere at sætte genet ind i det nye DNA, du må forestille dig, at overhængende ender er nemmere, at sætte sammen, end stumme ender.

På figuren er DNA og "gen" ikke denatureret, dvs. der er stadig hydrogenbindinger mellem baserne. Men under PCR denatureres strengene og der bliver plads til primerne:

her vises kun "gen":

----...------
A

A
-----...----

(håber det virker)
Nu er strengene separerede, og "A" er en primer, og prikkerne (...) er selve genet.

Se på denne animation (som viser hvordan PCR fungerer), for det er svært, at forklare det her. (I animationen behøves du ikke at forstå teksten):
http://www.dnacenter.com/science-technology/images/pcr.gif

Brugbart svar (0)

Svar #12
30. august 2006 af Dr. MolBio (Slettet)

OK, glem mine figurer, de fungerer ikke her, desværre, men kig på linket, og spørg..

Svar #13
30. august 2006 af gudrun (Slettet)

ok jeg vil fatte det her nu.
Jeg prøver at skrive som jeg forstår det nu, også må du rette mig... jeg forenkler det, så gen og primere blier færre basepar lange

Vi har et stykke dobbeltstrenget DNA:

AATCGGGCCTTAATCGAATG
TTAGCCCGGAATTAGCTTAC

Genet vi vil opformere er:

CTTAATC
GAATTAG

(burde det ikke kun være enkelt strenget?)

Restriktionsenzymet klipper dette stykke ud:

GGGCCTTAATCGAAT
CCCGGAATTAGCTTA

Primerne ser således ud:

CCCG

TAAG

??? og kun det mellem de to primere (CTTAATC
GAATTAG )bliver opformeret, kun selve genet bliver opformeret??

Svar #14
30. august 2006 af gudrun (Slettet)

og lige en anden ting, hvad er argumentet for at det er PCR der bruges i stedet for opformering ved at gensplejse genet ind i en plasmid, der sættes i en bakterie, som så opformeres??

Brugbart svar (0)

Svar #15
31. august 2006 af Dr. MolBio (Slettet)

#13: Ja lige præcis, men læg mærke til at der ikke er overhangs på det stykke DNA som genet er i.

Husk DNA er dobbeltstrenget, mens mRNA er enkeltstrenget!

Ja, alt afhængigt hvilken DNA polymerase man bruger (jeg ville vælge en Taq polymerase), så bliver det hele det stykke DNA som du har klippet, som bliver opformeret.

#14: Hvis du tager et gen som du prøver på at sætte ind i en celle, så får du intet resultat. Men hvis du tager 1000 (opformerede) gener, og prøver at sætte ind i 1000 celler, så kan det være, at 10 af dem har taget imod genet!

Svar #16
31. august 2006 af gudrun (Slettet)

hej... ville du orke at læse min opg? og se om jeg har fattet det?? bliver ved med at være i tvivl!

Brugbart svar (0)

Svar #17
31. august 2006 af Dr. MolBio (Slettet)

skriv til min mail, så skriver jeg tilbage og du kan sende den til mig...

Svar #18
31. august 2006 af gudrun (Slettet)

ok tak :) mangler lige en smule, så får du den

Biologi

Skriv et svar til: Gensplejsning