Samfundsfag

Medier og politik

27. september 2006 af katrine087 (Slettet)
Jeg har fået en opgave, der lyder "Diskuter om medieudviklingen er til skade for demokratiet", og jeg er helt lost!! Kan slet ikke komme i gang! Så hvis der sidder en venlig sjæl (eller to) derude, der har lyst til at komme med deres mening, eller bare forslag til, hvordan jeg kan komme i gang, så ville det virkelig være skønt!

På forhånd tak. :-)

Brugbart svar (0)

Svar #1
27. september 2006 af Marcus (Slettet)

Medierne er bl.a. blevet kaldt den 4. statsmagt, fordi den kontrollerer politikerne. Så hvis man synes det er tilfældet må man jo sige nej til udsagnet, da mere kontrol af de folkevalgte er til gavn for demokratiet.

Svar #2
27. september 2006 af katrine087 (Slettet)

#1 Marcus, du startede lige en kæmpe regn af tanker i mit hovede - tak!
Men jeg er selvfølgelig stadig åben for andre forslag/holdninger. ;-)

Brugbart svar (0)

Svar #3
27. september 2006 af Marcus (Slettet)

Det var skam så lidt.. For at starte en rigtig diskussion kan du så samtidig se på medierne som talerør for politikerne.. Der kan nu næsten være en tendens til, at det er vigtigere for politikerne at fremstå godt i medierne end at komme frem med deres politiske holdninger. Flere politikere har fx hyret talepædagoger og ja så er der jo mulighed for "spin" gennem medierne.

Brugbart svar (0)

Svar #4
27. september 2006 af FredeW (Slettet)

En indledende begrebsafklaring kunne være ret nyttig for dig, tror jeg:

Du må gøre dig klart, hvilken opfattelse af demokrati, du har. Mener du f.eks. at det er meget vigtigt, at alle deltager i den demokratiske proces? At alle har lige mulighed for at sætte dagsordenen osv.? At alle er "lige oplyste", altså at de har det rette grundlag for at træffe deres beslutninger?
Ellers bliver det svært for dig at vurdere, hvorvidt denne medieudvikling har en betydning.

Dernæst er det også lidt uklart, hvad der fra opgavens side menes med "medieudvikling". Har du et bilag eller sådan noget, du skal gå ud fra?
Eksempel: Hvis man mener, at medieudviklingen betyder, at politiske nyheder bliver forenklet/der er for megen fokus på personspørgsmål/bla bla/osv., kunne man hævde, at denne udvikling kommer i konflikt med f.eks. et kriterium om, at borgerne skal være oplyste.

Nåja, ved ikke om du kan bruge det til noget...

Skriv et svar til: Medier og politik

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.