Biologi

koncentrationsgradient

25. oktober 2006 af Stefo (Slettet)
Er der nogen der kan fortælle mig enkelt og klart, hvad definitionen på "koncentrationsgradient" er?

Det er noget som forekommer ved passiv/aktiv transport af stoffer under osmose, i cellernes fedtlag, hvor koncentrationen af salt på den ene side er større

på forhånd tak :)

Brugbart svar (3)

Svar #1
25. oktober 2006 af Kajbassen (Slettet)

Hos celler er der en membran (fedtlag) hvorigennem der transporteres stoffer, som skal bruges inde i cellen. Affaldstoffer skal ud af cellen. Hvis der er en en høj koncentration af et stof på den ene side af membranen og en lav koncentration på den anden side af membranen, så er der tale om en koncentrationsgradient, som egentlig blot betyder koncentrationsforskel (på hver sin side af membranen).
Ved en koncentrationsgradient vil et stof fra den side af membranen med høj koncentration gerne over til den side hvor der er lav koncentration og dette kan ske ved passiv transport (uden brug af energi). Men hvis et stof skal overføres fra siden med lav konc. til den anden side med høj konc. er der brug for energi og så kaldes det for aktiv transport.

Ved forskel i saltkoncentration inde og ude for cellerne (på den ene og den anden side af membranen) kan der ske osmose. Hvis saltkonc. er høj inde i cellen end det vand som den flyder i, vil vand trænge igennem membranen og cellen vil svulme op. Og omvendt.

Skriv et svar til: koncentrationsgradient

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.