MODY

Spørgsmål 1:
Jo altså.. Folk med MODY producerer tydeligvis ikke ligeså meget insulin som raske mennesker. Dette ses i grafen for insulin. Insulin har den funktion at det sænker glucosenivauet i blodet. Normalt, når man indtager noget glucose, vil kroppen reagere ved at udskille insulin for at sænke glucoseniveauet, så der altid er et rimelig stabilt niveau i blodet. På denne måde kan man se på grafen over glucoseniveauet, at der er forholdsvist stabilt hos de raske mennesker. Hos MODY-personer er der ingen insulin til at sørge for at niveauet er stabilt, og derfor stiger blodglucoseniveauet meget. Grunden til at graferne ikke stiger med det samme er, at det lige tager noget tid, før det "kommer igennem systemet". Men læg mærke til, hvor kort tid der alligevel går hos en rask person, før insulinen bliver udskilt. Du må selv lige specificere lidt mere (om at glucose bliver omdannet og lagret i kroppen og insulin dannes i de langerhanske øer osv. - kommer an på dit niveau og hvor grundigt I skal løse opgaven!)

Spørgsmål 2:
Dit svar er ikke helt tilstrækkeligt, hvis det altså er sådan, at du ikke har skrevet andet i opgaven. Du skal jo også svare på, om sygdommen er autosomal eller kønsbunden og om den er dominant eller recessiv.. Jeg vil ikke løse hele opgaven for dig (og denne del af opgaven er jo den sjove! - eller noget...). Men man siger i hvert fald følgende:

- Hvis sygdommen er x-bunden (ligemeget om recessiv eller dominant) vil en syg kvindes sønner også have sygdommen.
- Hvis sygdommen er y-bunden vil en syg mands sønner altid få sygdommen - og aldrig hans døtre.
- Ved autosomal dominante sygdomme sprænges generationer aldrig over, og køn er underordnet.

Håber det hjælper

Hej igen

TAK FOR HJÆLPEN!!!

Grunden til, at jeg ikke helt kunne finde ud af opg. a var, fordi at jeg havde forvekslet kurverne for henholdsvis MODY og raske personer :-) ups! Men har altså fundet frem til følgende:

Opgave a:
Af figur 1 fremgår det hos patienter med MODY-sukkersyge, at insulin niveauet er på et stabilt lavt niveau, mens glukose niveauet stiger kraftigt og når en topværdi på 300 mg/100 ml blod. Hos raske personer ses det omvendte, idet insulin koncentrationen stiger, mens glukose koncentrationen stabiliseres relativt hurtigt, og kommer op på en topværdi af 140 mg/100 ml blod.
Det viser sig således, at patienter med MODY-sukkersyge har en tilstrækkelig insulin mængde, eftersom startkoncentrationen er den samme som hos raske personer (ca. 12  U/ml), men derimod er cellernes følsomhed over for insulinets virkning nedsat, dvs., at cellerne reagerer ikke tilstrækkeligt på den. Insulin er et peptidhormon (51 aminosyrer), som produceres i beta-cellerne og dets hovedfunktion er, at stimulere cellernes optagelse af næringsstoffer i opsugningsfasen. Således sørger insulin for, at cellerne opbygger lagre af næringsstoffer, herunder er glukose et vigtigt sukkerstof. Glukose kan ikke optages i cellerne ved simpel diffusion, og må derfor fragtes gennem cellemembranen vha. specielle bærerproteiner i eller i nærheden af cellemembranen. Insulin påvirker denne proces ved at iværksætte bærerproteiner til cellemembranen fra cytoplasmaet. Når insulinkoncentrationen stiger, bliver der flere bærerproteiner i membranen, og transportkapaciteten for glukose stiger tilsvarende. Insulin stimulerer altså transporten af glukose i de fleste væv, særligt i skeletmuskulaturen og fedtvæv.
Hos patienter med MODY-sukkersyge er der som omtalt ikke noget insulin til at sørge for, at mængden af glukose stabiliseres, og derfor stiger glukosekoncentrationen, der i øvrigt medfører et forhøjet blodsukker . Hos raske personer ses det som nævnt, at glukosekoncentrationen stabiliseres relativt hurtigt, idet der er insulin tilstede.

Håber, at du kan komme med nogle kommentarer.
- jeg vender tilbage til b'eren!

På forhånd tak
Bio

Hej igen
Det lyder fornuftigt nok det du har skrevet. En kommentar er bare lige at nævne, hvor beta-cellerne findes i kroppen. Desuden kunne du måske komme ind på, hvordan det kan ske, at en persons insulinproduktion og/eller -reaktion ikke virker efter hensigten. Jeg kender ikke lige denne art diabetes så godt, men ved en anden art (diabetes type 1, rammer oftest unge mennesker, kronisk) ses det, at beta-cellerne er ødelagte pga. en autoimmun respons.
Du skal måske også lige sige, at glucose omdannes til glukogen, som lagres i musklerne, og derved kommer det væk fra blodet, og glucoseniveauet sænkes (bl.a. insulin sørger for dette). peptidhormonet glukagon kan give kroppen besked på at spalte glukogen til glucose igen, så glucoseniveauet i blodet stiger igen. Måske kan du også forklare lidt om adrenalins rolle i dette samspil (hvis det da ikke er at gå for meget i detaljerne).

Glæder mig til at se dit resultat for opgave 2. Jeg er ikke selv SÅ stærk i at genkende arvemønstre, men har dog en teori om, hvilken slags det kan være... Men er ikke helt sikker (det er jeg sjældent med disse spørgsmål!)

Charlotte

Hej igen

Ok, mit svar på b'eren lyder således, men det skal lige siges, at jeg er ikke hel sikker på om den er X-bunden, men... here goes:

Opgave b:
Da en kvindes kønskromosomer består to X-kromosomer, og en mands består af et X-kromosom samt et Y-kromosom, forgår kønsbundne arveegenskaber på en ganske speciel måde. Y-bundne egenskaber nedarves fra far til søn (idet kvinden ikke indeholder Y-kromosomet), hvorimod det er lidt anderledes med X-bundne nedarvning. X-bundne egenskaber kommer oftest til udtryk hos hanner end hos hunner, fordi de recessive gener kun behøver at være til stede i én portion hos hanner for at komme til udtryk, men at det skal være til stede på begge X-kromosomer hos hunner.
Ud fra denne viden, ses det, at MODY-sukkersyge ikke er kønsbunden. I den første generation er det manden, som lider af sygdommen, og idet hans datter også får sygdommen, er sygdommen i hvert fald ikke Y-bunden, da kvinder som omtalt ikke besidder et Y-kromosom. Dette bekræftes yderligere i generation II til generation III, hvor det igen er faren der lider af sygdommen, og idet to ud af hans tre sønner arver sygdommen, kan den altså ikke være Y-bunden, da drenge altid arver des Y-kromosom fra faderen. Sygdommen er heller ikke X-bunden, da adskillige kvinder i stamtræet også arver sygdommen fx i generation III-2, hvor moren har sygdommen, og den videre gives til en af døtrene i den næste generation. MODY-sukkersyge er altså ikke kønsbunden, men er i stedet for autosomal dominant, eftersom sygdommen ikke sprænger en eneste generation over.

- og så ved jeg ikke lige helt, hvordan jeg skal formulere det med genotypen for I-1 og II-4... men tror stadig på det jeg skrev i # 0.

På forhånd tak

Og i øvrigt dannes de omtalte celler ikke i bugspytkirtlen?!

Ok har fundet ud af det nu... sygdommen er ikke kønsbunden!!! - har også fundet argumentet for, hvorfor den ikke er X-bunden (de sidste i besvarelsen):

Opgave b:
Da en kvindes kønskromosomer består to X-kromosomer, og en mands består af et X-kromosom samt et Y-kromosom, forgår kønsbundne arveegenskaber på en ganske speciel måde. Y-bundne egenskaber nedarves fra far til søn (idet kvinden ikke indeholder Y-kromosomet), hvorimod det er lidt anderledes med X-bundne nedarvning. X-bundne egenskaber kommer oftest til udtryk hos hanner end hos hunner, fordi de recessive gener kun behøver at være til stede i én portion hos hanner for at komme til udtryk, men at det skal være til stede på begge X-kromosomer hos hunner.
Ud fra denne viden, ses det, at MODY-sukkersyge ikke er kønsbunden. I den første generation er det manden, som lider af sygdommen, og idet hans datter bl.a. også får sygdommen, er sygdommen i hvert fald ikke Y-bunden, da kvinder som omtalt ikke besidder et Y-kromosom. Dette bekræftes yderligere i generation II til generation III, hvor det igen er faren, der lider af sygdommen, og idet to ud af hans tre sønner arver sygdommen, kan den altså ikke være Y-bunden, da drenge altid arver Y-kromosomet fra faderen. Sygdommen er heller ikke X-bunden, da adskillige kvinder i stamtræet også arver sygdommen fx i generation III-2, hvor moren har sygdommen, og den videre gives til en af døtrene i den næste generation. Kvinder kan i dette tilfælde kun arve sygdommen, ved at være homozygot for sygdommen, og da adskillige kvinder lider af sygdommen i dette stamtræ, kan jeg konkludere, at sygdommen ikke er X-bunden. MODY-sukkersyge er altså ikke kønsbunden, men er derimod autosomal dominant, eftersom sygdommen ikke sprænger en eneste generation over.

Håber, at hører fra dig idag, skal afl. den i morgen...! - husk også at kigge på #4 og #5...

På forhånd tak

Jeg nåede også frem til, at den nok er autosomal dominant. Det kan også ses ved at der er en hel gren i familien, hvor der ingen syge er. Når sygdommen er autosomal dominant kan det også lige siges, at når forældre er syge er børn syge, og hvis forældre er raske er børn raske. Dette gælder f.eks. ikke hos de autosomal recessive sygdomme, hvor forældre kan være raske, men bærere og få syge børn... (Bare lige en lille sammenhæng, som en tilføjelse til det med, at den ikke springer generationer over).

Hvis det var mig, der skrev opgaven, ville jeg også lige komme ind på alleler i stedet for hele tiden at bruge andre ord - husk, at fagord trækker MEGET op i din karakter! I stedet for at sige:

"...fordi de recessive gener kun behøver at være til stede i én portion hos hanner for at komme til udtryk, men at det skal være til stede på begge X-kromosomer hos hunner. "

Og jo, det er i bugspytkirtlen de er.

Hov, glemte lige at svare på dit andet spørgsmål..

Du skal tænke på, at de svar du har givet på de to personers genotyper ikke stemmer overens med en dominant sygdom. Du har sagt, at II-4 har et normalt allel og et muteret allel. Men hvis egenskaben for muteringen er dominant, ville denne person være syg, og det er hun jo ikke! Hele hendes gren er rask. Altså må hun have to normalt fungerende alleler.

I-1 er jeg ikke helt klar over.. Enten er han rr (to muterede alleler) eller også har han 1 normalt og 1 muteret (Rr) - jeg kan ikke helt gennemskue den.. Han kan jo godt bare have et enkelt muteret, for han vil jo være syg alligevel, da vi nåede frem til, at egenskaben er dominant. Det er hér, at man skal være 100% sikker på, at den ER dominant, og ikke recessiv - for det ændrer jo en del på genotyperne hos de to personer!

sygdommen er autosomal dominant, men ud fra skemaet kunne man argumentere for at der var en marginal sandsynlighed for at den var autosomal recessiv, eks. hvis individerne var taget fra en indavlet population. Dette ville dog kræve at samtlige fænotypisk raske personer der "parres" ind i familien er bærere.
Som Charlotte siger er II-4 rr (altså genotypisk rask) og I-1 er rR (altså genotypisk og fænotypisk syg). R angiver det syge allel.
For lige at indsparke en lille fodnote, kan jeg fortælle, at der ikke er nogle kendte Y-bundne sygdomme. Der er argumenter for at hår i ørerne (så vidt jeg husker hos en population af aboriginere) er y-bundet. Husk på at y kromosomet er meget lille, og der herpå ikke findes meget andet end SRY genet, hvis produkt initierer dannelsen af et hanligt foster.
Forresten står MODY for maturely onset diabetes of the young, og det er altså en diabetesform der ses hos unge (omkring 25år). Sygdommen er heterogen, og kan skyldes forskellige arvelige defekter i enzymer og receptorer i betacellerne.
Det er ganske rigtigt at den glukosetransporter, der er insulinafhængig specielt findes i muskel- og fedtvæv, men det kan da lige nævnes, at leveren, der er et meget aktivt organ i glukosemetabolismen, også er insulinafhængig. Ikke ved en variabel mængde transportere i membranen, men ved regulation af intracellulære enzymer. Leveren har nemlig størstedelen af kroppens glykogendepot, og er derfor også nødt til at være underlagt insulins virkning.

for lige at kommentere Charlottes sidste svar:
Du skal huske, at den syge allel skal benævnes med stort bogstav, da det er en dominant sygdom. Grunden til at du kan bestemme I-1 som rR, er at han har fået en rask datter, hvilket ikke havde været muligt hvis han var RR. Pædagogisk set er der lidt for mange syge i 2. generation. Statistisk skulle det have været halvdelen.

Ja, det var netop dét, der generede mig lidt! At der ikke var halvdelen syge i generation 2. Det må være generende at få denne opgave til eksamen og sidde og undre sig over dette...! Det må jeg bare huske til min egen eksamen til foråret, at det ikke altid er lavet helt pædagogisk!

...Men sådan er livet nu engang. Det stamtræ kunne såmænd sagtens være autentisk.