Case eksamen 2007 Hjælp søges - Samfundsfag

Brugbart svar (0)

Svar #1
13. januar 2007 af FredeW (Slettet)

Forestil dig at du er fagforeningsboss. Du ved, at der snart skal være lønforhandlinger, og du ved, at det rent ud sagt er p....svært for arbejdsgiverne at skaffe arbejdskraft - hvad kan du så nemt slippe af sted med at kræve?

Svar #2
13. januar 2007 af freak2007 (Slettet)

*Hmm der faldt jeg så ud af stolen*

Jeg er ikke rigtig klarover hvad der menes her.

Brugbart svar (0)

Svar #3
13. januar 2007 af FredeW (Slettet)

Det, jeg prøvede at få dig til at regne ud selv, er, at hvis der er mangel på arbejdskraft, står lønmodtagerne i en god situation, når der skal forhandles løn. De kan simpelthen presse den op.

Næste spørgsmål til dig bliver så: Når virksomhederne tvinges til at give en højere ´løn, hvordan kan de så få de penge ind igen?

Svar #4
13. januar 2007 af freak2007 (Slettet)

Ved at stille krav til deres medarbejde (overenskomst måske?)

Brugbart svar (0)

Svar #5
13. januar 2007 af FredeW (Slettet)

Tjo, men det letteste er nu at sætte priserne op...

Svar #6
13. januar 2007 af freak2007 (Slettet)

okay på den måde. Vi er så ikke over i pengepolitik nu?

Brugbart svar (0)

Svar #7
13. januar 2007 af FredeW (Slettet)

Niks, pengepolitik handler om renten/den reale pengemængde i hele samfundet.

Svar #8
13. januar 2007 af freak2007 (Slettet)

okay, jeg har bare betalings blance indei hoved nu.

Brugbart svar (0)

Svar #9
13. januar 2007 af FredeW (Slettet)

Ja, det er jo heller ikke helt tosset nu, for vil udlandet bruge flere eller færre penge på danske varer, når priserne er steget?

Svar #10
13. januar 2007 af freak2007 (Slettet)

De vil bruge mindre, som i sidste ende vil gøre at være betalings balance bliver høj (som er skidt)

Brugbart svar (0)

Svar #11
13. januar 2007 af Madsst (Slettet)

bemærk i øvrigt at det går begge veje. Det bliver dyrere for udlandet at købe danske varer og billigere for indlandet at købe udenlanske varer. Eksporten må antages at falde og importen at stige. Spørgsmålet omhandler det man i medierne ofte hører omtalt som "løn-pris spiralen", da lønninger og priser gensidigt driver hinanden opad. I øvrigt meget apropos lige nu, da industrien netop nu har overenskomstforhandlinger og det ofte er disse forhandlinger som sætter niveauet for de andre brancher. Netop den næste måneds tid er derfor ret afgørende for de næste års økonomiske udvikling i Danmark.

Svar #12
14. januar 2007 af freak2007 (Slettet)

Forstil dig, at staten foretager et indgreb som f.eks. skattestigning. Hvilken betydning vil det få for det økonomiske kredsløb?

Brugbart svar (0)

Svar #13
14. januar 2007 af Madsst (Slettet)

En skattestigning betyder at statens suger flere penge op, hvilket betyder at den private sektor bliver mindre købedygtig. Det betyder at efterspørgslen mindskes. Hvad der videre sker afhænger af hvilken økonomi man betragter. I danmark er vi en lille økonomi med frie kapitalbevægelser og fast valutakurs. En sådan økonomi analyseres med den såkaldte Mundell-Fleming model. I En økonomi sådan økonomi betyder faldet i efterspørgslen i første omgang at pengeefterspørgslen falder, hvilket giver et nedadgående pres på renten. Det betyder en tendens til at kapital flyder ud af landet for at søge bedre afkast. Dette betyder et øget udbud af danske kroner på valutamarkedet og nationalbanken må intervenere ved at opkøbe kroner for at opretholde fastkursen. Dette sker indtil den lavere efterspørgsel er forenelig med pengemægden. Alt i alt har man nu på varemarkedet en lavere efterspørgsel og en lavere pengemængde på kort sigt til et givet prisniveau. Det vil sige at der opstår et underudbud af varer, hvilket presser prisniveauet nedad og får virksomhederne til at sænke produktionen, på grund af uventet lageropbygning. Man ender på kort sigt med lavere prisniveau og lavere produktion/indkomst.

På længere sigt betyder en skattestigning at forbruget falder og opsparingen i samfundet stiger. Det giver et nedadgående pres på realrenten og et nedadgående pres på den reale valutakurs, da kapital vil have tendens til at flyde ud landet, hvilket vil give en tendens til bedre betalingsbalance.

Svar #14
15. januar 2007 af freak2007 (Slettet)

Forklar hvad man forstår ved finanspolitik.

Er en skattenedsættelse et udtryk for stram eller lempelig finanspolitik? Begrund dit svar.

Hvad menes der med, at økonomien bliver overophedet, og hvordan kan regeringen forhindre en sådan situation?

Mange tak for hjælp indtil nu, har givet mig meget bedre forståelse, på nogen jeg intet kender til.

Brugbart svar (0)

Svar #15
15. januar 2007 af Madsst (Slettet)

Har du ikke selv et bud? Svarene på de der spørgsmål er så nært knyttede til definitioner på begreberne at når du ikke kan svare er det formentlig fordi du ikke har forsøgt. Jeg vil gerne hjælpe, men jeg gider ikke lave dine lektier!!!

Svar #16
17. januar 2007 af freak2007 (Slettet)

Jeg har skam nogen bud, er bare ikke vildt inde i dette fag (også lige det man går til eksamen i, ikke godt)

1. Forklar hvad man forstår ved finanspolitik.

Finanspolitik er økonomisk politik, der har til formål at ændre på de offentlige finanser, for derved at ændre udbud og efterspørgselsforhold og i samfundet. Finanspolitik føres ofte med henblik på at afhjælpe arbejdsløshed.

2. Er en skattenedsættelse et udtryk for stram eller lempelig finanspolitik? Begrund dit svar.

Lempelig. Går skatten ved får vi flere penge til os selv. (Tror jeg manger uddybelse her)

3. Hvad menes der med, at økonomien bliver overophedet, og hvordan kan regeringen forhindre en sådan situation?

Er helt blank på det spørgsmål.

Brugbart svar (0)

Svar #17
17. januar 2007 af Madsst (Slettet)

1) fint
2) fint, det er ikke nødvendigt at uddybe da det ligger i ordet.
3) En overophedning er et andet ord for "løn-pris spiral". Mangel på arbejdskraft kan få lønningerne til at stige, hvilket kan have dårlige konsekvenser får konkurrenceevnen. Det er netop sådan en situation man frygter lige nu.
Hvad regeringen kan gøre er en egentlig meget lige til. Hvis man mangler arbejdskraft kan forsøge at øge udbuddet af arbejde. Det er netop hvad regeringen har forsøgt med velfærdreformen, hvor man ved hjælp af arbejdsmarkedspolitik søger at få flere folk til at udbyde deres arbejdskraft, dvs. at øge arbejdsstyrken. Dette kan også gøres ved at importere arbejdskraft, hvilket vi også gør gennem aftaler med EU.
En anden måde at gribe problemet an ville være at sænke den offentlige efterspørgsel. Dette ville nemlig betyde at mere vareudbyd blev frit til den private sektor og vi ville i mindre grad mangle arbejdskraft. Dette er dog ikke muligt på grund af skattestoppet, hvor man har låst de offentlige indtægter. Derfor ville en sænkning af den offentlige efterspørgsel betyde at man skulle sænke det offentlige forbrug (det er blandt andet udgifter til militær, skoler, sygehuse etc.) eller overførselsindkomsterne (dagpenge, kontanthjælp etc.), hvilket ikke er realistisk, da vi har vænnet os til disse.
En tredje mulighed ville være at føre såkaldt stram pengepolitik, men heller ikke dette er muligt, da vi har knyttet vores pengepolitik til formålet at beskytte vores faste kurs overfor euroen.
Således er altså nu den eneste mulighed at øge arbejdsstyrken og det er også hvad man forsøger. Blandt andet debatten om efterlønnen var et eksempel herpå.
Håber det hjalp. Og til en anden gang, så skriv lige dit eget bud så man kan se at du har prøvet.

Svar #18
17. januar 2007 af freak2007 (Slettet)

mange tak, og skal jeg husk ;)

Dog har jeg lige et spørgsmål til det du skriver.

Jeg mener vi har den laveste arbejdesløshed i længere tid, og kan derfor ikke helt forstå hvordan vi så kan mangle arbejdekraft?

Brugbart svar (0)

Svar #19
17. januar 2007 af Madsst (Slettet)

Hmm... :) Kan du ikke se at det netop hænger sammen? Hvis arbejdsløsheden er lav er der jo færre tilbage som virksomhederne kan efterspørge...

Svar #20
17. januar 2007 af freak2007 (Slettet)

Men havde de så ikke fået den arbejdeskraft de manglet? Eller er det fordi der er kommt nye jobs på marked og folk har fået/taget dem.