Tysk

Hjælp til oversættelse - meget presserende!

22. februar 2007 af M-ria (Slettet)
Hej!

Jeg er bange for ikke at nå at få oversat denne tekst, så mens jeg arbejder på sagen, ville jeg blive utrolig glad hvis ville gøre det for mig i mellemtiden...

Min egen oversættelse kommer løbende, og jeg vil meget gerne have hjælp til at rette fejl...

Start:
Den østrigske instruktør Hans Weingartner kombinerer politik, kærlighed og venskab i hans film ”Die fetten Jahre sind vorbei” og slår med dette ungdommelige actiondrama et tydeligt slag for anti-kaptitalismen og anti-materialismen: den slet skjulte morale ligger allerede i filmens titel, "Die fetten Jahre sind vorbei" som hentyder til alle de rige med for mange materielle goder. De rige folk, som hovedpersonerne i filmen er ude efter.

Filmen beskriver vennerne Jan og Peter, der som "fritidsbeskæftigelse" bryder ind i rige folks villaer og omrokerer møbler og interiør, for at efterlade en lille seddel, der fx kunne lyde "de fede år er forbi" eller ”du har for mange penge”.

Disse frustrerede unge mænd føler altså et enormt behov for at gøre "de rige" godt og grundigt forskrækkede, men de stjæler ikke noget - de vil bare skræmme og løfte en pegefinger overfor overklassen.

Da Peters kæreste Jule bliver en del af begivenhederne, er det som indirekte følge af det faktum, at Jule skylder virkelig mange penge til en ondsindet rig Mercedes-Benz-ejer, fordi hun kom til at lave en bule i hans bil.

Jules hævntørst vækkes, tingene spidser til, og snart har de tre unge Mercedes-ejeren Hardenberg med sig op i bjergene som gidsel.

Samtidig udvikles et trekantsdrama, da Jule forelsker sig i Jan og han i hende. Dette vækker kun en endnu større frustration hos Peter, som drukner sin ulykkelige kærlighed i alkohol.

Heldigvis finder de tre venner sammen igen, og bliver enige om, at sende Hardenberg tilbage hvor han kom fra, da han har overbevist dem om, at han skam har taget ved lære af deres aktion.

Senere ser vi dog, hvordan Hardenberg videregiver Jules adresse til politiet, men der er de tre venner for længst over alle bjerge, og på vej mod endnu større aktioner.



Skriv et svar til: Hjælp til oversættelse - meget presserende!

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.