Biologi

Kønshormoner

23. februar 2007 af Camilla_Hv (Slettet)
Da jeg sidder med en opgave hvor jeg blandt andet skal skrive om de overordnede og specifikke kønshormoner, håber jeg at finde en der vil hjælpe. Evt. på msn. Har svært ved at kende alm. hormoner fra kønshormonerne. Alt min lærer har sagt er at der skulle være ti af slagsen, men synes kun jeg kan finde 8, og er i tvivl om hvorvidt de alle er kønshormoner, og hvilke er overordnede og hvilke er specifikke?

Håber på hjælp :)

Brugbart svar (0)

Svar #1
23. februar 2007 af La Gioconda (Slettet)

Hormon:
Hvert af de stoffer der dannes i de endokrine kirtler og føres omkring i legemet af fx blod. Virker regulerende på bestemte livsprocesser el. organer. Påvirker hastigheden og intensiteten af allerede tilstedeværende biokemiske processer og er nødvendige for udvikling, vækst og modning, for opretholdelse af en konstant sammensætning af kropsvæskerne og for samspillet mellem de forskellige organer og væv, alt sammen i nært samarbejde med nervesystemet.

Kønshormon:
Et hormon der styrer seksualdrift, evnen til forplantning og udvikling af kønsorganer. De hunlige kønshormoner dannes i æggestokkene, og de hanlige kønshormoner dannes i testiklerne.

Svar #2
23. februar 2007 af Camilla_Hv (Slettet)

Tak :)
ved du hvor mangekønshormoner der er?

Brugbart svar (0)

Svar #3
23. februar 2007 af La Gioconda (Slettet)

Kønshormoner inddeles i overordnede kønshormoner, kvindelige kønshormoner og mandlige kønshormoner. Kemisk er de steroide hormoner og de kvindelige og mandlige hormoner er næsten ens opbygget kemisk set.

De kvindelige kønshormoner;
Progesteron
Østrogener
Østradiol
Østriol

Mandlige kønshormoner;
Testosteron

De kvindelige kønshormoner findes i æggestokkene og i graviditetsperioder også i moderkagen. De mandlige kønshormoner er i testiklerne. Kønshormonerne er med andre ord dem der får kroppen til at udvikle kønsdele og andre både fysiske og psykiske tendenser der adskiller kønene. Både mænd og kvinder har både mandlige og kvindelige hormoner i sig, men kvinder har en klar overvægt af kvindelige hormoner, mens mænd har meget mere testosteron end kvinder. Dette er bestemt af kønskromosomerne X og Y, hvor mænd har XY og kvinder XX - Y-kromosomet har således den funktion at sætte gang i produktionen af mandlige hormoner.

De overordnede hormoner er:
LH
FSH
GnRH

Disse hormoner er ens hos manden og kvinden, men stimulerer ikke ens da hypothalamus og hypofysen(centre i hjernen, hvor overordnede hormoner stimulerer til produktion af underordnede kønshormoner) er forskellig for mænd og kvinder. Hos kvinden forekommer der ægløsning ved meget høj koncentration af LH (det er dette hormon man tester for i en ægløsningstest), mens FSH er follikelstimulerende hormon hvilket betyder at det stimulerer follikelmodning.

Kønshormonerne reguleres ved feedback-mekanismer hvor der ved stor mængde af et bestemt hormon fx gives negativ feedback således at stimuleringen af produktion af dette specifikke hormon stoppes. Når mængden af hormonet er blevet tilstrækkeligt lavt, skabes igen positiv feedback og produktionen vil stige.

Skriv et svar til: Kønshormoner

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.