Generelt

Hvad synes du om gymnasiereformen?

28. februar 2007 af atten (Slettet)
Det lader til at være et godt stykke tid siden det sidst er blevet diskuteret, og nu hvor flere mennesker er blevet udsat for den og andre måske har vænnet sig til den, så synes jeg det ville være interessant at spørge.

Personligt synes jeg der er for dårlig struktur i projekterne, de tværfaglige forløb og hybridopgaverne osv. Lærerne fatter ofte ikke mere af hvad det går ud på end eleverne.

Brugbart svar (0)

Svar #1
28. februar 2007 af Kokosmarie (Slettet)

Jeg synes, at den på mange områder er mislykket i at virke efter hensigten.

Hensigten med reformen var vel bl.a. at få eleverne til at specialisere sig i bestemte fag og at få flere til at blive interesseret i naturvidenskab. Personligt er jeg frustreret over, at sprogfagene er blevet nedprioriteret, da netop sprog var det, jeg gerne ville specialisere mig i. I stedet er jeg tvunget til at have tre naturvidenskabelige fag, et af dem endda på b-niveau. Denne tvungenhed virker bestemt ikke stimulerende på min interesse for naturvidenskab. Til gengæld føler jeg, at jeg spilder min tid, som jeg kunne have brugt til netop at specialisere mig i fag, der interesserer mig.

Brugbart svar (0)

Svar #2
28. februar 2007 af KatieXH (Slettet)

På mit gymnasium er det et stort problem at de naturvidenskabelige fag ikke kan oprettet pga. manglende elever til disse. Derfor må mange flytte gymnasium her i starten af 3.g.

Ellers er jeg enig i at det er for dumt at have så meget naturvidenskab hvis man ved at man ikke skal bruge det senere.

Så havde det været bedre at lave mere individuelle studieretninger, altså hvor nogle klasser er gennemført sproglige. Nu er det jo kun høj niveauene der adskiller sig fra det andre klasser.

Og ja lærerne har slet ikke styr på de tværfaglige projekter, og oftest virker de derfor som spild af tid. Har haft det dårligste forløb i matematik og samfundsfag for nylig, hvor lærerne dårligt havde talt sammen.

Brugbart svar (0)

Svar #3
28. februar 2007 af sprit (Slettet)

#1-2 Jeg synes overhovedet ikke, at der er for meget naturvidenskab.

På den humanistiske side er der jo:
Eng B, Beg. sprog A (ty, it, sp, fr og andre mindre udbredte) eller Fort. sprog B (ty og fr), old, rel, dansk og historie!
I alt: 2-3 A, 1-2 B og 2 C.

Af naturvidenskabelige sprog er der:
To af flg. fag på C og et på B: naturgeo, fy, bi eller ke B. Derudover mat C (afhænger af de andre fag, så nogen gange skal man have det på B).
I alt: 1-2 B og 2-3 C.

Så det kan jo slet ikke sammenlignes. Der er klart flest humanistiske fag.


Gymnasireformen? Tja, ikke så gennemført _endnu_. Mere fokus på det projektorienterede fremfor grundviden, det kan godt være frustrerende. Forvirring mht. studieretninger (jeg har været vidt omkring!). Ikke så stor valgfrihed.
Det er nogle af mine største kritikpunkter.

Brugbart svar (0)

Svar #4
28. februar 2007 af sprit (Slettet)

Whoops :)

"Af naturvidenskabelige sprog er der..." = produkt af min harme :)

Svar #5
03. marts 2007 af atten (Slettet)

Tak for svarene allesammen :) I har stort set samme opfattelse som mig, at der er en del upraktiske ting der mangler at blive løst. Lad os håbe de snart får styr på det, i det mindste for de kommende generationers skyld.

Skriv et svar til: Hvad synes du om gymnasiereformen?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.