Dansk

Stil skal rettes - HASTER

08. marts 2007 af mads.b (Slettet)
Skal aflevere denne stil i morgen om "kvinden og aben"
Så er der ikke en der vil være flink at rette den?

Kvinden og Aben


Bogen ”kvinden og aben” er skrevet af Peter Høgh og er udgivet i 1996. Vi har læst bogen kvinden og aben i dansk. En meget spændende og interessant bog der sætter tankerne i gang. Bogen er et møde mellem naturen og livet i en storby. Det handler også meget om det mulige og ikke mulige og der bliver sat mange spørgsmålstegn ved hvordan vi behandler hinanden, naturen og hvordan vi bliver mere og mere overfladiske. Vi skal kæmpe for at fastholde vores værdier og vi skal prøve ikke at blive overhalet af den moderne teknologi. Igennem bogen chokere Peter Høgh os mange gange bl.a. med det seksuelle forhold mellem aben Erasmus og Madelene. Bogen omhandler deres flugt for deres kærlighed og fra den moderne teknologi og civilisation.

Madelene er en danske pige som er er vokset op i en rigmandsfamilie i Danmark. Inden hun kommer til England går hun på kostskole i Danmark, hvor hun møder den eneste ven hun nogensinde har haft i sit liv og de passer sig selv på skolen og snakker ikke rigtig med andre. Susan og Madelene indleder et seksuelt forhold på skolen, men må bryde deres venskab på grund af at Madelene flytter til England. Men de møder hinanden senere hen i historien hvor de genoptager deres venskab. I England møder hun Adam og de beslutter sig for at gifte sig, men de virker til at gøre det af praktiske grunde i stedet for kærlighed.

Madelene er en 30-årig alkoholiker som ikke har et arbejde, men går der hjemme og drikker i løbet af dagen. Dette er godt beskrevet på side 30. ”Hun fjernede gummiproppen fra en glasballon i træuld og tappede 2,8 deciliter 99,6 procent finsprit til hospitals- og laboratoriebrug. Fra en plasticdunk med destilleret vand fyldt hun derefter kolben op. Væsken rummede nu 55 procent alkohol. Hun drak det første halve glas.”
Dette beskriver hvordan hendes dag normalt ville gå og hvor slemt hendes alkohol misbrug var.
Adam er direktør for Zoologisk have i London og Madelene begynder at interessere sig for hans arbejde den dag Erasmus ankommer til deres bopæl. Da hun er kvinde i et overklasse miljø får hun ikke lov at tage mange beslutninger og har ikke meget at skulle have sagt. Hun går en daglig rute rundt i huset hver eneste dag. Her har hun sine vaner med at ligge en maske på ved hjælp af make-up og alkohol, ved at opstille en facade kan hun få dagligdagen til at hænge sammen. Madelenes og Adams forhold er generelt meget dårligt. De snakker ikke særlig meget sammen, fordi Adam arbejder meget og Madelene er for sig selv hele dagen. Det eneste behov de har brug for er sex, og det er det eneste deres ægteskab er bygget op omkring. For Adam er karrieren vigtigere end livet der hjemme. En dag hvor Erasmus ankommer med skib til England bliver han opdaget ved haven og anbragt hjemme ved Adam og Madelene. Madelene finder hurtigt ud af hvor Erasmus er, og hun begynder at snakke med aben. Første gang hun er inde og snakke med den kan vi allerede mærke at hun forandre sig. ”Det øjeblik aben åbnede munden, var ikke alene dens tandbue humanoid, hele dens ansigt var et kort øjeblik menneskeligt, og ikke bare menneskeligt i abstrakt forstand, men menneskeligt som hendes eget.[…] Oplevelsen varede en brøkdel af et sekund, det var som at se ned på en væskeoverflade, eksempelvis finsprit, og med ét bliver overfladen absolut stille, og da ser man sit eget spejlbillede, og bag det en afgrund, og man føler sig suget derned, og véd i et glimt ikke om det er spejlbilledet der er ens virkelige jeg.”(side 58)
Hun ser sig selv når hun kigger på Erasmus og forstår for første gang i sit liv at hun bliver nødt til at forandre sig. Både på hvordan hun er som person, men også med hensyn til alkoholvaner. Madelene har også igennem årene udviklet en anden personlighed, Priscilla. Denne side af Madelene er et symbol på alt det undertrykte i hendes personlighed. Igennem denne personlighed kan hun vise hvem hun virkelig er og ikke gemme sig bagved facaderne. Hun er desuden også i stand til at bruge den personlighed til at få folk til at hjælpe hende, som hun gør i flere tilfælde i bogen.
Senere hen finder Madelene ud af at de vil bruge aben Erasmus til forskning og hun føler ikke der er andre udveje end at flygte til en dyrepark som ligger nord for London. De er begge meget forelsket i hinanden og de lever i paradis. Vejen til paradiset tager 6 dage og på den 7 dag ankommer de til paradis ligesom skabelsen af jorden i biblen.

Igennem bogens forløb bliver hun flere gange sammenlignet med flere forskellige dyr som også relatere til hendes udvikling. I starten af bogen bliver hun sammenlignet med en vildfaren kylling som ikke har styr på sit liv(side 67). Hun er en alkoholiker der har ikke i stand til at tage ansvar for sit liv. Hun sørger beskyttelse under hønens vinger(Adam). Efter hun første gang møder og snakker med Erasmus er der en episode hvor Erasmus tager sin hånd over Madelenes glas med alkohol og det får hende til at forstå at det er tid til forandring. Efter hun ikke har drukket i 2 dage udviklinger hun sig endnu engang. Den vildfarende kylling bliver nu til en fugl med spredte vinger som kan flyve. Dette relatere til at hun nu kan tage ansvar for sig selv og ikke er afhængig af andre. Hun begynder at følge sit hjerte og vil ikke længere leve som et overfladisk menneske, som udelukkende har den pligt at se pæn ud. Næste fase i hendes udvikling er da hun udvikler en rovfugls panoramiske overblik hvor hun får styr på sit liv. Hun kan nu både overskue at hjælpe sig selv, men har også overskud til at hjælpe andre og har på dette tidspunkt ikke drukket i lang tid. I denne periode får man for første gang i historie fornemmelsen af at Madelene er en klog og meget glad person, men hun har ikke haft chancen for at vise dette under de forhold hun levede under før. Den sidste fase i hendes udvikling er en papegøje hvor hun ikke længere er bange for at sige hvad hun mener og hun har nu overskud til at kæmpe for sin sag.

I bogen beskriver Peter Høgh byen London meget negativt. Peter Høgh syn på storbyen beskrives godt på side 140. ”Netop i denne time gik byen til ro, Den lukkede sine øjne, dens lys slukkedes, dens gader tømtes, den opgav den sidste illusion om vagthed […] Hvad den nu virkelig viste sig at være, var en maskine. En stakkels maskine, slidt, derangeret, delvis defekt og fuld af blinde pletter og døde punkter.” Han beskriver byen som en maskine der er slidt og delvis defekt. Mennesket har glemt deres værdier og de glemmer at tænke på andre mennesker og dyr. Folk har mere travlt mere at være bekymret og tænkte på hvor mange penge de kan tjene. I stedet skulle mennesket prøve og have det sjovt og gøre mere ud af at være sociale. Mennesket er også gået hen og blevet mere materealistisk og overfladisk. London symbolisere en bekymret by, den bliver også omtalt som verdens finansielle hjerte(side 135), dette kan man også se løbende igennem bogen. Adam tænker kun på hans økonomi og en anden måde Peter Høgh viser det på, er ved at bruge mange forskellige navne på forretninger og foreninger. I slutningen af bogen stiller de 11 aber sig op en scenen for at vise hvem de, og hele London går i stå. Menneskerne i storbyen kan simpelthen ikke klare at byen forandre sig og hjulet ryger af maskinen og hele byen går i panik, da alting ikke er som det plejer at være.
De 12 menneske aber må drage hjem med den konklusion at mennesket ikke var klar til forandring lige nu. Mennesket lever i deres egen lille boble og tænker kun på en selv og vi er ikke klar til at hjælpe andre, ligegyldigt om de gælder naturen, andre mennesker eller dyr.

Jeg var får et par år siden i London og synes der var en rigtig god tur. Jeg synes nogle af de synspunkter Peter Høgh har er rigtige. Byen er meget hektisk og folk prøver og tjene så mange penge de kan. Jeg synes personligt at det er en fed by, men det kan godt være svært at danne sig et indtryk af en by når man kun er der i fem dage. Jeg kan
ikke selv relatere til at byen er en slidt by. London er en by som aldrig går død og det kan man virkelig se om aftenen og natten. Byen er også delt om i forskellige kulturelle områder – kinesisk, indisk, arabisk osv. Dette skaber liv og forskellighed som jeg synes er godt. Jeg synes Peter Høgh bevist vælger at se byen fra en negativ synsvinkel. Jeg kan umiddelbar selv finde flere positive ting ved storbyen end negative. Jeg er selv vokset op i en lille landsby og synes muligheder er større i en by som f.eks. Odense hvor jeg tilbringer halvdelen af mit liv. Men mange gamle mennesker opfatter livet i storbyen meget anderledes end unge mennesker. De kan bedre lide naturen og slappe af i stedet for at stresse rundt. En anden stor by, hvor jeg har boet er Chicago. Jeg boede i udkanten af Chicago et år, og oplevede det travle liv. I denne by er folk meget overfladiske og jeg synes at det kan være svært at vide hvem der er dine venner. Folk tænker generelt kun på dem selv og det er svært at lære dem at kende. Mange af de synspunkter Peter Høgh har passer på Chicago. Desuden er der sange og film hvor jeg synes de også beskriver storby livet godt.

I sangen ”Gangsta's Paradise” der er lavet af ”Coolio” beskrives storbyens barske miljø for de sorte og fattige som ikke har andre muligheder end at være medlem af en bande. Her står hele deres ære på spil og deres liv. Denne måde er der mange fattige amerikanerne som lever på i forskellig storbyer rundt i Amerika.

I filmen ”King Kong” prøver kvinden i filmen af rede den stakkels abe, King Kong. Da King Kong kommer ind til byen bliver han bundet og vist frem for hele byen. Folket er ligeglad med at aben lider og tænker kun på deres egen behov for at få et godt grin. Igen er mennesket egoistisk og tænker kun på dem selv. Dette er en af de budskaber som Per Høgh også gerne vil frem til. Folk skal lære og behandle andre rigtigt.

Alt i alt tror jeg at Peter Høgh vil have vi skal tænke mindre på penge og tænke mere på at have det sjovt og ikke være så bekymret. Man kan vælge at se storbyen fra en negativ- eller positiv synsvinkel. Jeg synes personligt der er både mange ulemper, men der er til gengæld også mange gode ting. Jeg tror ikke der er et svar til dette spørgsmål, men at det kommer an på hvem du spørger.







Skriv et svar til: Stil skal rettes - HASTER

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.