specifikke varmekapacitet, smeltevarme og fordampningsvarme

rækkefølgen bliver

1) smeltning af is ved 0C/vands smeltevarme ved smeltepunktet 0C

2)vands opvarmning fra 0C til 100C (ved 1 atm)/vands specifikke varmekapacitet (varmefylden)

3) vands fordamning/fordampningsvarme ved kogepunktet 100C (1 atm)


vedrørende 1)
under smeltningen stiger temperaturen IKKE, da al den tilførte energi medgår til at nedbryde isstrukturens krystalgitter, hvilket vil sige at frigøre de på faste pladser siddende vandmolekyler så meget at de NETOP opnår deres frie bevægelighed. Der sker således INGEN ændring i den gennemsnitlige kinetiske energi pr. vandmolekyle. Al den tilførte energi medgår kun til forøgelse af vandmolekylernes indbyrdes potentielle energi. Denne proces kaldes smeltning.
Smeltevarmen/den specifikke varmekapacitet er således det antal Joule der medgår til smeltning af 1 gram is eller i SI-enheder det antal Joule der medgår til smeltning af 1 kilogram is, hvorfor enheden er J/kg.
officielværdi ca. 3,33J/kg


vedrørende 2)
vandets opvarmning er langt overvejende en forøgelse af den gennemsnitlige kinetiske energi pr. vandmolekyle, som jo er proportional med K-temperaturen. Med andre ord stiger temperaturen jævnt stort set i en skråt opadgående ret regressionslinje med konstant hældningskoefficient.
Under konstant energitilførsel vil C=delta_E/delta_t

Den specifikke varmekapacitet/varmefylden er defineret c=C/m, hvor m er massen. Med andre ord er den specifikke varmekapacitet lig med det antal Joule, der medgår til at opvarme 1 gram vand én grad, så enheden bliver J/(g*C) eller i SI-enheder J/(kg*K).
officiel værdi ca. 4,19*10^3J/kg


vedrørende 3)
Når vandets temperatur har nået kogepunktet 100C (ved 1 atm)sker der ved fortsat energitilførsel en fordamning, hvilket vil sige en transformering af vandmolekyler i flydende konsistens ved 100C til damp/gas ved 100C. De hurtigste vandmolekyler kommer, når de forlader væskeoverfladen, i mikroskopisk målestok meget længere fra hinanden, hvorved de opnår en anseelig potentiel energiforøgelse, da både den almindelige massetiltrækning og brintbindingerne skal overvindes.
Vand á 100C til damp á 100C. Der sker altså INGEN forøgelse af den gennemsnitlige kinetiske vandmolekyleenergi og dermed ingen temperaturstigning til trods for fortsat energitilførsel.

Vands fordampningsvarme ved 100C er således den energimængde, der medgår til fordampning/transformering af af ét gram vand á 100C til 1 gram damp/gas á 100C. Enheden bliver således J/g eller i SI-enheder J/kg.
officiel værdi: ca 2,26*10^6J/kg

rettelse
til smeltning af 1 kilogram is, hvorfor enheden er J/kg.
officielværdi ca. 3,33*10^5 J/kg

hej


den der der står vedrørende 1)

er det endlige forklaring på hvordan man løser den

#3


til smeltning af {m}g is medgår {E}Joule

til smeltning af 1g is medgår {E}Joule/{m}g = L