Biologi
rusmidler
vi har lavet et forsøg omkring rusmidler. Hvor en af forsøgspersonerne som er rygre skal ikke ryge en smøg i 24 timer og bagefter ryge en smøg.. hvad sker der når hun ikk ryger smøgen i 24 timer. altså i kroppen
Svar #1
04. april 2007 af stud.med (Slettet)
1: Neuronale effekter (hjernen):
Personen har opbygget et "reward-system" i hjernen der belønner ham/hende hver gang personen ryger en smøg. Dette sker pga. at nicotin fra cigaretten går via lungerne over i blodbanen og transporteres til hjernen hvor det krydser blod-hjerne barrieren - en barriere der sørger for at uønskede stoffer ikke kommer ind i hjernen, fx affaldsstoffer.
Inde i selve hjernen påvirker nicotin de såkaldte nicotinreceptorer der ellers aktiveres af acetylcholin - en naturlig transmitter i mange neurale signalveje.
Dette frigir stoffet dopamin der kontakter diverse centre i hjernen (nucleus accumbens, amygdala, gyrus cinguli hvis du vil lede efter billeder til rapporten) og giver den føromtalte reward-fornemmelse.
Hvis personen ikke har røget får han/hun lidt hen ad hvad junkien vil kalde abstinenser, idet stort set hele personens ellers naturlige reward-system er fintunet til unaturligt høje doser dopamin pga rygningen.
Men det kommer nok ikke som en overraskelse hvis du har set personen 23timer inde i forsøgsperioden.
2: Hjerte/blodtrykspåvirkning:
Nicotin frigir "fight and flight" stoffet adrenalin der øger hjertets frekvens samt dets sammentrækningsevne - før pumpede hjertet ca. 5 liter/min. ud, men nu pga adrenalin øges denne mængde.
Yderligere trækker karrene i muskler og hud sig sammen som svar på både nicotin og adrenalin så alt i alt stiger blodtrykket når du ryger.
Denne effekt frafalder ca. 20-30min efter rygning er ophørt.
3: Iltindhold og carbon-monooxid indhold i blod:
Som du nok ved transporterer de røde blodlegemer ilt rundt i kroppen via stoffet hæmoglobin. Når en person ryger suges røgen ned i lungerne og en del af denne røg indeholder stoffet carbon-monooxid (CO). Du kender stoffet fra diverse film hvor folk begår selvmord ved at indånde udstødningensgassen fra en bil - gassens giftige stof er netop CO.
Dette konkurrerer med ilt om at blive bundet til hæmoglobin, og uheldigvis bindes CO ca. 1000 gange nemmere til hæmoglobin end ilt gør, så iltindholdet i blodet falder efter/mens du ryger en cigaret. (Dog er indholdet af CO i cigaretrøg langt fra nok til at dræbe, endda skade personen)
Denne effekt frafalder efter en 10timer, hvor iltindholdet i blodet er normaliseret.
De mere langsigtede skader som fx øget risiko for hjerteanfald, blodkar-skader og/eller kræft påvirkes ikke ved en lille pause på 24timer. Dette tager som regel år at normalisere og nogle skader er ikke til at normalisere igen. Men den tale må moral-prædikerne tage sig af.
Hvis du vil have uddybet noget eller har yderligere spørgsmål er du velkommen til at skrive. Håber det ku bruges.
Svar #2
04. april 2007 af berivan23 (Slettet)
Få forsøgspersonen egenlig rystelser..
Jeg kunne også godt tænke mig for svar på dette spørgsmål.
og hvilke ændringer sker der i kroppen på langt sigt, hvis man fortsætter med at ryge regelmæssig, og herunder hvorfor rygning er vanedannende?
Vi skal også lave et forsøg hvor man ikke må indtage koffein i 24. Derefer skal man igennem et forsøg, hvor man har et slags ring man skal igennem nogle jerntråd uden at røre tråden.. hvad tror du at der sker i kroppen?
Svar #3
04. april 2007 af stud.med (Slettet)
Du skal forestille dig at der oppe i hjernen er et system af lad os sige 10 receptorer for dopamin for bare at få et fiktivt tal på. Når du modtager en award-fornemmelse er det fordi kroppen frigir 10 dopamin-molekyler der binder sig og derefter falder af de 10 receptorer, så alt i alt er ca. 5 af dem altid aktive så længe rewarden står på. Frigivelsen finder sted fx efter en løbetur, ved sex, ved at spise sig mæt osv.
Rygere og narkomaner får som føromtalt konstant frigivelse af enorme mængder dopamin efter deres smøg/fix så lad os sige der bliver frigivet 500 dopamin-molekyler der konstant binder sig til receptoren så samtlige 10 receptorer altid er aktive = stor reward-fornemmelse.
Men kroppens biokemi er nu engang indrettet sådan at hvis den ser der er konstant aktivering af receptorerne så laver den bare lad os sige 1000 receptorer hvis samlede styrke svarer til de 10 vi havde før. Altså skal der en meget større mængde dopamin til for at vi føler den samme form for reward - kroppen har vænnet sig til "misbruget" af cigaretter/narko.
Lad os så antage at personen holder op med at ryge, eller narkomanen tager en kold tyrker. Nu vil den kunstigt høje mængde dopamin være væk og kroppen står tilbage med det normale system der max kan give 10 dopamin-molekyler for en max reward. Men pga de 1000 receptorer der alle kræver aktivering for at få reward-fornemmelsen kan dette naturligvis ikke lade sig gøre og personen får ingen reward-fornemmelse ligegyldigt hvad og føler derfor abstinenser hvilket består af rystende hænder (tremor), koldsved, rastløshed osv.
Hvis personen begynder på misbrug/rygning igen genoprettes den høje unaturlige mængde dopamin og abstinenserne forsvinder.
Hvis personen er viljestærk eller (a pro pro blinkende lygter) lukket inde i et fryserum så misbruget/rygningen stoppes nedjusteres mængden af receptorer til de normale 10, men processen tager tid.
Om personen får tremor i hænderne kommer an på hvor meget denne er vant til at ryge. Hvis han/hun ryger 4 pakker dagligt så er den næsten sikker, men hvis det kun er 1 eller 2 smøger, så tror jeg næppe.
Mht til vejrtrækningen vil jeg umiddelbart tro at det ikke har den store effekt med kun 24 timers pause. Som jeg har nævnt vil ilten i hæmoglobinet skiftes ud med CO, men den arterielle ilttensionen (ilttrykket i blodet) skal ned under 60mmHg for at vejrtræknings-frekvensen styres af denne og det er kun kraftige kæderygere gennem flere år der får lungeskader så dette forekommer.
Dog skal det tilføjes at som før nævnt øges hjertets arbejde når man ryger og dette fører i sig selv til en øget energiomsætningshastighed. Så ja, rygning vil nok føre til en lille respirationsstigning.
Mht langtidsvirkninger skal det lige anføres at der ingen direkte beviser er for at rygning er skyld i patologiske tilstande, men alle statistikker tyder på at rygning er skadeligt.
•Kronisk obstruktiv lungesygdom:
A: Asthma - sammentrækning af bronchiolerne (luftvejene). Jævnfør Poiseuilles lov om laminar strømning af en luft/væske i et rørsystem er modstanden propertionel med den inverse radius i fjerde...med andre ord, halver radius og modstanden stiger 16 gange. Derved besværliggøres udåndingen markant.
B: Kronisk Bronkitis - En betændelsestilstand i bronchiolerne der igen mindsker radius men samtidig nedbryder lungevævet.
C: Emfysem - Destruering af de elastiske fibre der bidrager til udånding.
•Hjerte-karsystemet:
Karforsnævringer (stenose) idet cholesterol oplagres i karvæggen. Flow gennem blodåren falder og et øget blodtryk er nødvendigt for at få samme mængde blod gennem karret som før. Dette fører til forstørrelse af hjertets venstre side (venstresidig hjertehypertrofi) samt mulighed for blodsammenklumpning der kan komme med blodbanen til enten hjertet (Akut Myokardie Infarkt), hjernen (Apoplexia Cerebri), lunger (Lungeemboli) eller muskler (claudicatio).
Yderligere bliver karrene mindre elastiske, tiden for blodet for at sammenklumpe stiger og sårhelingen forværres.
•Kræftfremkaldende:
Tobaksrøg forstyrrer celledelingsprocessen så diverse gener kan mutere førende cellen et skridt nærmere cancer-stadiet. Dette emne er for stor til at tage hul på i denne besvarelse så jeg lader det blive ved det.
•Yderligere forekommer gule tænder, dårligere kondital og 100 andre småsymptomer.
Coffein giver i små mængder:
Øget diurese (urin), øget mavesyresekretion, dyspepsi (dårlig fordøjelse), Tremor (rystelser) og kan give angst, uro og søvnløshed. Så burde det ikke være så svært at finde ud af om opgaven bliver lettere eller sværere.
Det skulle vidst dække bunden. Go fornøjelse med rapporten.
Svar #5
22. november 2010 af JesperOlesen (Slettet)
Vidste ikke, at koffein giver dyspepsi. Jeg drikker store mængder af kaffe dagligt og jeg har aldrig haft mavesyre-reflux eller dyspepsi. Ifølge www.sundhedslex.dk/dyspepsi.htm er det også vigtigt at undgå at ryge, spise aspiriner samt at spise lige inden, man går i seng, hvis du har dyspspsi eller mavesyre-reflux. Tak jeg kan også selv bruge svaret til en opave, som jeg skal til at skrive nu.
Takker ærbødigst :-)
Skriv et svar til: rusmidler
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
