Studievejledning

Udregning

11. april 2007 af franskhjælp (Slettet)
Efter reformen skal man udregne sit gennemsnit på en anden måde. Men hvad hvis man kommer op i et fag?
Jeg har fransk B, og der får jeg to karakterer der hver gælder for 0,75 i gennemsnittet. Hvis jeg nu trækker fransk i år som mundtligt eksamen, gælder karaktererne så kun for 0,5, fordi der er 3 der skal fordeles på vægt 1,5?
Håber I forstår hvad jeg mener :)

Brugbart svar (0)

Svar #1
11. april 2007 af allan_sim

#0.
Vægten er på årskarakterer og eksamenskarakterer for sig.

Dvs. dine årskarakter vil hver vægte med 0,75, uanset om du kommer til eksamen eller ej. Kommer du til eksamen, vil denne vægte 1,5, da du ikke kan komme til skriftlig eksamen, så fagets vægt kun skal fordeles på én karakter. Samlet vil du så have tre franskkarakter med en samlet vægt på 3.

Svar #2
11. april 2007 af franskhjælp (Slettet)

what?!
Det er da langt ude... så kommer historie til at fylde 4 karakterer(!) i beviset, hvis man kommer op i det.
Det kan jo ødelægge/forbedre ens gennemsnit enormt... ikke fedt! :(

Brugbart svar (0)

Svar #3
12. april 2007 af allan_sim

#2.
Historie kommer ikke til at fylde mere end ethvert andet A-niveau-fag, som du kommer til eksamen i.

Svar #4
12. april 2007 af franskhjælp (Slettet)

hmmm, i mine A-fag skal jeg da ogsåå op i en skr. eksamen, så da gælder karakteren da kun for 1??

Brugbart svar (0)

Svar #5
12. april 2007 af allan_sim

#4.
Et A-fag har vægt 2 - uanset antallet af karakterer. Dermed tæller fagene lige meget, hvis du kommer til eksamen i dem - vægten kan blot være fordelt over flere karakterer.

Simpelt eksempel:

Historie og matematik udtrækkes

Dermed tæller historie med årskarakter 2 og eksamenskarakter 2: Samlet vægt 4
Og matematik tæller med skr. årskarakter 1, mdt. årskarakter 1, skr. eksamenskarakter 1 og mdt. eksamenskarakter 1: Samlet vægt 4

Svar #6
13. april 2007 af franskhjælp (Slettet)

Så hvis jeg ikke kommer op i matematik, så gælder mig skriftlige eksamen med vægten 1,5 (b-niveau)???
Gælder min historiekarakter så for 4 vægte, hvis jeg ikke kommer til eksamen? Det kan da næsten ikke passe... jeg er forvirret.

Brugbart svar (0)

Svar #7
13. april 2007 af allan_sim

#6.
Der tildeles vægte for årskarakter og eksamenskarakterer for sig.

For et A-niveau-fag vil man altid have vægt 2 på årskarakteren, og disse fordeles så på det antal karakterer der gives i faget - i historie gives der kun én årskarakter, så derfor har denne vægt 2. I matematik på A gives to karakterer, så derfor har disse hver vægt 1.

For et A-niveau-fag tildeles en fiktiv vægt på 2 for eksamenskarakteren til at starte med, og da man _kan_ komme op både mundtligt og skriftligt i matematik, får hver af disse vægt 1. Bliver mundtlig matematik ikke udtrukket, jamen så er der bare ingen eksamenskarakter i mundtlig matematik, mens den skriftlige karakter så har vægt 1. For historie vil eksamenskarakteren enten have vægt 2 (da der kun er mulighed for mundtlig eksamen), eller der vil ingen eksamenskarakter være (hvis faget ikke udtrækkes).

Brugbart svar (0)

Svar #8
13. april 2007 af allan_sim

#7.
En tilføjelse:

Da du har matematik på B-niveau, vil hhv. den mundtlige og skriftlige eksamenskarakter tælle med vægt 0,75 i udgangspunktet - og kommer du ikke op mundtligt, optræder der så blot ikke en karakter der, mens den skriftlige stadig har vægt 0,75.

Svar #9
14. april 2007 af franskhjælp (Slettet)

Ooookay... det er godt nok indviklet. Men tak for hjælpen :)
Har du et link hvor man kan læse om alle reglerne?

Brugbart svar (0)

Svar #10
14. april 2007 af allan_sim

#9.
Bilag 3 heri fortæller om vægtningen:

http://147.29.40.91/_GETDOCM_/ACCN/B20060121605-REGL

Opdelingen i årskarakter og eksamenskarakter fremgår af en eller anden orientering fra ministeriet, som jeg ikke lige har et link på.

Men min arbejdsplads offentliggør snart et regneark, hvor du kan regne gennemsnittet ud. Fåborg Gymnasium har allerede et lignende, men mindre omfattende regneark.

Brugbart svar (0)

Svar #11
14. april 2007 af allan_sim

#10.
Jeg linker til regnearket, når det er blevet offentliggjort.

Svar #12
14. april 2007 af franskhjælp (Slettet)

Ok, tak, det ville nemlig gøre det hele en smule lettere :)

Skriv et svar til: Udregning

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.