Fysik

Er lys strålingsenergi?

28. april 2007 af Marie+Louise (Slettet)
Som overskriften: Er lys strålingsenergi?

Brugbart svar (0)

Svar #1
28. april 2007 af holretz (Slettet)

Synligt lys er et eksempel på det man kalder elektromagnetisk stråling. Det hedder sådan, fordi det består af et elektrisk og et magnetiske felt, der bevæger sig fremad i en bølgebevægelse i rummet fra den kilde der udsender det. (indtil det måske bliver reflekteret, eller absorberet). Alle bølger bærer energi, derfor bærer elektromagnetisk stråling også energi, og det synlige lys bærer derfor energi.
Derfor er det berettiget at kalde lys for strålingsenergi.


Svar #2
28. april 2007 af Marie+Louise (Slettet)

Hvis lys er elektromagnetisk stråling, hvad vil du så tilsvarende kalde lyd?
Kan jeg kalde det "trykforskelle i luften"?

Brugbart svar (0)

Svar #3
28. april 2007 af holretz (Slettet)

Lyd er en bølgebevægelse i luften, der udbreder sig fra en lydkilde. Undervejs i bølgebevægelsen, vil der i lydbølgen være skiftevis over og undertryk i forhold til det "normale" tryk i luften på det sted hvor det foregår. Så du kan godt vælge at kalde det
"trykforskelle i luften" hvis du vil. Husk bare at når du hører en lyd, så er det fordi en lydbølge med en eller anden given bølgelængde (eller en blanding af flere bølgelængder) har ramt dit øre. Lydbølgen transporterer energi på lignende vis som lysbølgen gør det.

(Forskellene mellem mekaniske bølger og elektromagnetiske bølger er, at mekaniske bølger skal have et eller andet stof at udbrede sig i, det skal lysbølger ikke - de kan bevæge sig igennem absolut tomrum)

Brugbart svar (0)

Svar #4
28. april 2007 af Bruger slettet (Slettet)

Lys kan beskrives enten som fotoner (massel'øse partikler) eller med Huygens bølgeteori som elektromagnetisk energ. De to måder at betragte lys på er synonyme. Lys har altså både bølgekarakter og partikelkarakter afhængigt af, hvordan man ønsker at beskrive det. Det kan du finde meget mere af på nettet.
Venligst
Erik Morsing
[email protected]

Svar #5
28. april 2007 af Marie+Louise (Slettet)

Tak skal I have!

Hvilken type energi vil I så karakterisere "lyd" til at være?
(Jeg har spurgt om det før, og jeg er sådan set glad for svarene, men jeg synes det virker intuitivt forkert).

Brugbart svar (0)

Svar #6
28. april 2007 af Bruger slettet (Slettet)

Lyd er kinetisk energi (bevægelsesenergi), nemlig den energi, som lufttrykket udøver, når man for eksempel sætter en stemmegaffel eller en højttaler i gang.
Håber det er tilstrækkeligt!
V.h.
Erik Morsing
[email protected]

Skriv et svar til: Er lys strålingsenergi?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.