kernemembran

kernememcbran: membran med porer, der omgiver cellekernen. Gennem kerneporerne kan messenger-RNA passere fra kernen og ud i cellens cytoplasma. Den indre og den ydre kernemembran og mellemrummet mellem dem udgør tilsammen kernehylsteret.

er det heller ik noget med den forhindre organisk og uorganisk stoffer

Porerne i menbranen kan ikke skelne mellem organiske og uorganiske stoffer. Da de er store nok til at mRNA kan passere kan den ikke holde små molekyler væk.

cellemembran, plasmalemma, plasmamembran: en celles ydre membran inden for hvilken den opretholder et reguleret indre miljø (vha. aktive og passive stoftransportsystemer indbygget i membranen) og gennem hvilken den modtager signaler fra andre celler og udskiller stoffer til det ydre miljø. Opbygget som et dobbeltlag af fosfolipider hvori der er indbygget proteiner med specifikke funktioner.
(Munksgaards kliniske ordbog)

Hov beklager. Du havde jo skrevet kernemembran og ikke cellemembran. Sorry.

det er nogenlunde det samme. Forskellen er faktisk ikke så meget mere end at cellemembranen er den ydre grænse og kernemembranen er den indre.

#1 Den indre og ydre membran plus mellemrum er dét der udgør kernemembranen og kaldes ikke et kernehylster (ifølge Finn Genesers bog).

Men ja, kernemembranen består af 2 koncentriske membraner, som indeslutter et perinukleært rum. De to membraner smelter med mellemrum sammen og danner nukleære porer, som kaldes nukleære porekomplekser (de udgør ca. 15% af kernemembranens areal). Porekomplekserne fungerer som kanaler, hvor der på en reguleret måde sker en udveksling af stoffer mellem nucleoplasma og cytoplasma.
Molekyler kan passere i begge retninger igennem hvert enkelt porekonpleks. Ioner og molekyler med en størrelse på op til 4 kd (kilo dalton) kan passere uhindret igennem ved passiv diffusion, mens proteiner større end 4 kd passerer langsommere igennem den passive diffusionskanal. Molekyler fra 60 kd og opefter kan normalt ikke passere igennem passivt igennem (dvs. uden energiforbrug).
Større molekyler passerer de nukleære porekomplekser ved en selektiv og reguleret mekanisme. Det er proteiner syntetiseret i cytoplasma, som skal ind til kernen og RNA-molekyler syntetiseret i kernen, som skal ud til cytoplasma (fx ribonukleoproteinpartikler). Transporten af disse er energikrævende, hvor energien leveres ved spaltning af ATP.