Oldtidskundskab

Græsk religion

27. maj 2007 af MiaMette (Slettet)
Hvad siger "den oldgræske religion" mht. døden, eller måske rettere, livet efter døden?
Bliver alle mennesker, både heltene og "de onde", sendt ned til Hades i underriget?

Brugbart svar (1)

Svar #1
27. maj 2007 af Frede.. (Slettet)

Nej, som udgangspunkt ryger man i Hades - som både er navnet på guden, og det sted man kommer ned til. Herakles spiser af Hesperidernes gyldne æbler, og opnår således udødeligheden. Han bliver dog forgiftet af sin kone, og ender med at komme på Olympen. Et andet sted er Elysium, eller de elysiske (elysæiske) marker, som i den græske mytologi var et paradis. Kun meget få udvalgte fik lov at komme derhen, og kun hvis de havde gjort enten gode ting, eller andet der kan have fået guderne til at skåne dem fra Hades. Elysium kan som sagt sammenlignes med paradis; og i modsætning til hades, lever man videre i Elysium, som var man aldrig død.

Svar #2
27. maj 2007 af MiaMette (Slettet)

Tak for det meget brugbae svar.
Jeg har aldrig hørt om Elysium... hvor mange kommer ca. derhen? Er det kun heltene, fx Achilleus/Hector?

Brugbart svar (1)

Svar #3
27. maj 2007 af Nithelizius (Slettet)

Elysium, er det det samme som de lyksaliges ø?

Forskellen på hades og Elysium eller de lyksaliges ø, er at man bevarer bevidstheden i Elysium, og således er i stand til at tænke, mens man bare er en slags zombie i hades.

Et andet sted man bør nævne er det de "dømte" kommer hen, f.eks. kan man nævne sisyfos, der bliver dømt til at skulle rulle en sten op af et bjerg, hvorefter den triller ned igen, dette skal han gøre til evig tid, som en straf for at han sladrede om Zeus havde været sammen med flodens guds (Asopos) datter (Aigina).

Ligeledes kom Tantalos herned (havde stjålet gudernes nektar og ambrosia og testet gudernes viden, ved at slagte sin søn og servere ham for guderne)..
Hans straf blev således at skulle leve i evig sult og tørst, han er omgivet af vand og æbler, men hver gang han griber ud efter et æble rådner det, og vandet viger tilbage når han forsøget at drikke det

Så hvor man kan sige at Hades er neutralt, Elysium er belønning, så er dette sted, Tartaros, en straf.

- Desuden er det lidt mere indviklet end som så, for nogle har straffe andre steder, f.eks. tror jeg at det er titanen Atlas (men dette er jeg ikke sikker på), der har forsøgt at stjæle gudernes ild, og derfor bliver idømt til at bære jorden til evig tid.

Det er som en hovedregel kun heltene der kommer til Elysium ja.. og det er kun de største af dem..

Svar #4
27. maj 2007 af MiaMette (Slettet)

Ok, jeg har altid opfattet Hades som et "dårligt sted". Så det var godt I fik korrigeret mig før eksamen :)
Tak for hjælpen.

Svar #5
28. maj 2007 af MiaMette (Slettet)

Jeg har egentlig lige t sprøgsmål til ang. græsk religion:
Er skæbnen bestemt af guderne? Hvis ja, hvorfor prøver de så at ændre den (i Iliaden og Æneiden)?

Brugbart svar (1)

Svar #6
28. maj 2007 af Nithelizius (Slettet)

Altså der er moirerne (skæbnegudinderne). De sørger for at alle får den skæbne de er tildelt (dette gælder også guderne). Så ja skæbnen er bestemt, og det eneste guderne kan gøre er at udsætte den.

Nu kan jeg ikke give et fyldestgørende svar på hvorfor man forsøger at ændre sin skæbne. Nu kender jeg ikke Æneiden, i dette tilfælde, er personen så klar over sin skæbne og forsøger at modarbejde den?

Svar #7
29. maj 2007 af MiaMette (Slettet)

Tak!
Fik ikke formuleret mig helt klart. Det er guderne (Juno/Hera m.fl.), der prøver at stoppe Æneas (dødelig) fra hans skæbne, hvilket er at grundlægge Rom. Dette gør hun bl.a. ved at gøre en dronning forelsket i ham.
Men burde guderne ikke vide bedre? Hvorfor tror de, at de kan stoppe skæbnen?

Brugbart svar (1)

Svar #8
29. maj 2007 af Frede.. (Slettet)

Æneiden er skrevet af Vergil, på bestilling af Kejser Augustus i første årh. før kristus. Augustus ville gerne højne nationalmoralen i Romerriget, og bestilte derfor værket som en pendant tl Grækenlands mange myter, idet han mente at det ville skabe en fælles identitetsfølelse. Ligesom i de græske epos, bliver heltene konstant testet, både af mennesker og guder, jf. Odysseus, Herakles, Jason, Perseus etc.
Man kan derfor sige at det er et træk der er brugt utrolig ofte, og giver et mere religiøst og storslået islæt til historien.

Jeg tror ikke du skal begynde at sætte spørgsmålstegn ved gudernes prøven på at stoppe skæbnen. Du vil højst sandsynligt ikke blive spurgt om det til eksamen, og der er ikke meget information om emnet i litteraturen. Se det mere som noget de gør for at teste helten, og husk at Homer skrev værkerne på en tid hvor lovprisning af guderne var på sit højeste.

Ved godt det måske ikke er så tilfredsstillende at skulle sætte sig til takke med dette, men det er hvad jeg kan give dig af svar.

Svar #9
29. maj 2007 af MiaMette (Slettet)

Jo, det var faktisk noget i den stil, jeg forventede :)
Som min lærer siger; man skal ikke tænke rationelt, når man taler om guderne :) (svar på et spørgsmål ang. stamtavler og gudernes alder).

Skriv et svar til: Græsk religion

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.