Klassisk analyse

Her, håber det kan hjælpe lidt, fik selv æren af at komme op i opera igår :)

Sonateform:

Sonateform (eller helt korrekt sonatesatsform) anvendes i megen klassisk musik. Den udvikles og dominerer i den wienerklassiske periode (Haydn, Mozart, Beethoven) hvorefter den i romantikken udbygges og varieres mere og mere. Typisk anvendes formen fx i de lange ydersatser (1. og 4. sats) i symfonier samt i førstesatser i instrumentalkoncerter (dvs. værk for solistinstrument(er) og orkester, fx klaver- eller violinkoncert).

Tredelt form
Formen er overordnet set tredelt: A – B – A1 (A1 er en varieret udgave af A). Den forholdsmæssige vægt mellem delene kan dog variere meget. Således vokser B-delens længde sædvanligvis nu senere værkerne er. Det samme gælder omfanget af en tilføjet coda efter A1:

Overordnet formforløb
Detaljeret formforløb
Tonal udvikling
A
Eksposition
hovedtema
overledning
sidetema
evt. overledning
epilog
T ? D (evt. Tp)
Hovedtema i T, overledning modulerer til D (i dur) eller Tp (i mol), Sidetema og epilog i D/Tp
B
Gennemføring
(udviklingsdel/ modulationsdel)
Udvikler temaer og motiver fra ekspositionen, evt. indføres nye motiver.
Modulation
Ofte indenfor T-beslægtede tonearter (fx Sp, Dp). Begynder og slutter normalt på D.
A1
Reprise
(gentagelsesdel)
Gentager ekspositionen med mindre ændringer i overledningspartierne. Evt. andre ændringer, fx anden rækkefølge af temaer. Evt. tilføjes en coda (ekstra slutning).
T
De tonale kontraster fra ekspositionen udlignes


Kontrast mellem hoved- og sidetema
Det mest karakteristiske ved formen er kontrasten mellem et hovedtema og et sidetema. Hovedtemaet er som regel kraftfuldt og maskulint i karakteren, mens sidetemaet er mere lyrisk og afdæmpet. Der forekommer yderligere et epilogtema der som regel er mere flygtigt og let i karakteren samt et eller flere overledningsmotiver mellem temaerne.

I ekspositionen 'udstilles' temaerne i en fast rækkefølge. I gennemføringsdelen udspiller der sig derimod en dramatisk konflikt hvor temaerne bliver spaltet op i små dele og sat op imod hinanden. Til sidst gentages temaerne i deres oprindelige form og rækkefølge i reprisen – der kan dog også forekomme overraskende ændringer i fx temaernes rækkefølge og udformning.

Tonale kontraster
De tonale kontraster og konflikter er også vigtige for formen. Ekspositionen bevæger sig altid væk fra tonika (grundtonearten) således at sidetemaet står i en anden toneart, typisk dominanten eller tonikaparallellen. I gennemføringsdelen moduleres der nomalt flittigt mellem flere forskellige tonearter hvorefter reprisen bringer den tonale udligning med alle temaer i tonika.

Det skal bemærkes at den karaktermæssige kontrast mellem temaerne først bliver markant henimod slutningen af 1700-tallet. I sonateformens 'barndom' midt i 1700-tallet – og endnu hos den sene Haydn i slutningen af 1700-tallet – er det den tonale kontrast der er afgørende.

Helt fantastisk!! Mange tak!!

Det tyder på at det gik godt i går??

Trods at jeg lige har fået slået en stor del på plads,har jeg lige et par ting jeg ville sætte pris på at få skåret ud i pap.

-Overledning - er det en slags modulationsdel? eller hvad er dens funktion/virkning?

-Epilog - funktion/virkning?

Gik skam udemærket :)

Overledning leder over til nyt stykke (kan være stykke der er set før), der er ikke tekst på dette, derfor er det lettere genkendeligt.

Epilog, slutning eller opsummering, ikke helt sikker!

Tak igen!

Hvis der er nogen der har tilføjelser eller andre guldkorn, så fyr bare løs, jeg følger spændt med!

Er der slet ikke noge der vil tilføje noget??
Please, bare et lille guldkorn :)