kromosomer

Lidt om det her:

Gener: Vores gener bære vores arveanlæg. Et gen er et stykke af en DNA-streng. Et menneske har flere 100000 gener. Fx. er det et gen der koder for dannelsen af insulin i bugspytkirtlen, ligesom vores blodtype mht. til AB0-systemet eller rhesus-systemet er genetisk bestemt. DNAét er pakket i strukturer kaldet kromosomer. Således kan man også sige at et gen er et stykke af et kromosom.

Kromosomer: Den struktur, hvor DNA strengen er pakket og oprullet omkring proteiner. Kromosomet kan i forbindelse med celledeling kopiere sig og vil derefter bestå af to kromatider. Når cellen ikke er i deling består kromosomet således kun af et kromatid. Hos mennesker findes i alt 23 par kromosomer i en og enhver menneske celle!!
Kromatid: Efter DNA kopieringen (Fordoblingen af DNAét i mitosen og meiosen), består hvert kromosom af to kromatider, der holdes sammen af et centromer. Man kalder dem søsterkromatider.
Et kromosom i delingsfasen. Består i dette stadie af to
kromatider holdt sammen af et centromer i midten.



Kromatin: En trådformet struktur der består af DNA-dobbeltspiralen og nogle protein-komplekser. Kromatinstrukturen er igen viklet rundt om sig selv og danner hermed kromatiderne.

Nej, vi har 46 kromosomer - uden par.
Kvinder har derefter 23 kromosompar og mænd har 22 - da deres sidste hedder XY

#2 - det går da også under kategorien "par"...

#1

Består kromosomerne så kun af et kromatid, før kopieringen?
Jeg går udfra, at grundentil kopieringen er, at de skal dele sig i cellerne..?

vi har 23 kromosom par

#1: Hov, vi mennesker har ikke flere end ca. 25-30.000 gener. (usikkerheden skyldes lidt definitionen på et gen)