Oldtidskundskab
Menneskets Areté
Svar #1
24. juni 2007 af Catine (Slettet)
Svar #2
24. juni 2007 af Andersen88 (Slettet)
Svar #3
24. juni 2007 af mathon
"Var Sokarates tilhænger af en bestemt styreform?":
"...frygter jeg uafladeligt, at der skal ske staten nogen skade, der er for stor for den at bære".
Efter hans mening kunne intet frelse Athen, hvis ikke byen blev ledet med dygtighed og indsigt. Og dette skulle lige så lidt afgøres ved stemmeafgivning som en styrmands, en musikers, en læges eller tømrers evner. Heller ikke magt eller rigdom skulle udvælge statens embedsmænd; tyranni og plutokrati var lige så uegnet som demokrati; det fornuftigste kompromis er et adelsvælde, i hvilket embederne var forbeholdt dem, der var åndeligt egnede og uddannede til det.
Trods denne kritik af det attiske demokrati anerkendte Sokrates dets fortrin og satte pris på den frihed og mulighed, det gav ham.
Svar #6
24. juni 2007 af mathon
areté:
Udadtil vogtedes polis’ autonomi med årvågenhed nidkærhed og mistænksomhed i hver eneste af de hen ved 600 bystater, og borgeren var ubetinget forpligtet til at sætte liv og ejendom ind til forsvar for den. Tapperhed var altid en af de højest vurderede græske borgerdyder. Det var i almindelighed menneskets opgave at arbejde med på at fremme den kosmiske harmoni. Hvor meget mere måtte det så ikke være en pligt for de enkelte borger indadtil at styrke sit eget lille fædrelands kosmos ved at forene modet til at forsvare den med lovlydighed og ansvarsfølelse over for helhedens fællesskab. Kun i en sådan holdning lagde man det rette borgersind – areté – for dagen.
Svar #7
25. juni 2007 af Blomsterpige1 (Slettet)
Sokrates/Platon mente, i modsætning til sofisterne, at der fandtes en absolut sandhed.. denne skulle opnås ved at få indsigt i ideernes verden (jf. hulelignelsen).
Og p.s , var han tilhænger af en bestemt styreform??
Demokratiet på den tid er ikke som det demokrati vi forstår i dag. Demokratiet på S' tid var lidt inspireret af "hvem der taler bedst for sig" eller "hvem råber højst" (sofisterne). Dette var Sokrates stærkt imod, og i Platon: Staten beskrives hvordan Sokrates/Platon mente at samfundet burde styrres oppefra og ned af en gruppe filosoffer. Og Oligarki = fåmandsvælde, kan derfor godt beskrive den styreform S var tilhænger af.
Svar #8
26. oktober 2007 af Theotormon (Slettet)
Svaret er nok lidt bredt, og flere kan sikkert bidrage, men her er der i hvert fald et par bud:
I. Stræben efter indsigt i tilværelsens dybere eksistens (idéa). Dvs. at mennesket hele tiden bør søge viden om det, Sokrates så som verdens inderste kerne af eksistens - og altså også alle menneskers inderste kerne. Indsigt i dette emne (altså i IDEA - ideens/ideernes verden) ville helt naturligt afføde den rette måde at opføre sig på (se Diotimas tale i Symposion).
II. Sokrates står meget stejl på, at et menneske skal respektere den stat, han (!) nu engang er placeret i. Man skal altså adlyde lovene, men samtidig skal man også sørge for, at de bliver overholdt, og at andre (også politikere) ikke tager for let på dem. Og så skal man også deltage i de krige, man skal som borger. Han var altså ikke pacifist.
III. Sokrates mente også, at man skulle sørge godt for sin krop - den skulle jo f.eks. kunne bruges i krig. Et slapt legeme var altså udtryk for, at man var det, Perikles kaldte "idiotes" - een, der var uengageret i polis - bystaten.
IV. Personligt mod og integritet - frygt for døden eller tab af materiel rigdom måtte aldrig overskygge åndelig rigdom og jagten efter sandheden og retfærdigheden.
Skriv et svar til: Menneskets Areté
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
